- Rådet for Almindelige Anliggender
Videokonference mellem europaministrene, 15. juli 2020
Vigtigste resultater
Forberedelse af Det Europæiske Råds møde
Ministrene forberedte det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17. og 18. juli. EU-lederne vil søge at nå til enighed om EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 og genopretningsplanen som reaktion på covid-19-krisen.
Forud for mødet fremlagde Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, sit forslag til FFR og genopretningspakken. Efter bilaterale drøftelser med EU's ledere identificerede han seks "byggesten" til en mulig aftale vedrørende størrelsen af FFR og genopretningsplanen, rabatter, balancen mellem lån og tilskud, tildeling fra genopretnings- og resiliensfaciliteten samt styring og konditionalitet. Formand Charles Michel foreslog 1 074 mia. € til at opfylde EU's langsigtede mål og til at bevare den fulde kapacitet af den genopretningsplan, som Kommissionen har foreslået (750 mia. €).
Ministrene udvekslede synspunkter om den overordnede balance og den politiske gennemførlighed af forslaget med fokus på deres vigtigste prioriteter forud for det kommende møde i Det Europæiske Råd.
Tiden er knap. Pandemien har ramt vores økonomier og samfund hårdt, og der er behov for en beslutsom indsats. Dagens drøftelse har hjulpet os med at gøre status over medlemsstaternes position forud for topmødet om krisen senere i denne uge. Selv om der fortsat udestår meget vanskelige spørgsmål, håber jeg, at den har bidraget til forberedelsen af en aftale, som vil sætte EU i stand til at komme stærkere ud af krisen og afhjælpe de umiddelbare konsekvenser heraf, og til vores langsigtede prioriteter, som f.eks. retsstatsprincippet, social og økonomisk konvergens, klimabeskyttelse og digital omstilling. Michael Roth, Tysklands viceminister for europaanliggender
Forslag til EU-genopretningsplan – vigtigste elementer (Infografik)
Det tyske formandskabs prioriteter
Det tyske formandskab forelagde også sine prioriteter for de næste 6 måneder. De vejledende principper for formandskabet vil være:
- permanent overvindelse af covid-19-pandemien og økonomisk genopretning
- et stærkere og mere innovativt Europa
- et fair Europa
- et bæredygtigt Europa
- et sikkert Europa med fælles værdier
- et stærkt Europa i verden.
På området almindelige anliggender vil formandskabet fokusere sin indsats på en hurtig afslutning af forhandlingerne om den næste FFR og genopretningsplanen samt de relaterede sektorprogrammer og -instrumenter. Det vil spille en aktiv rolle for at sikre, at forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige fører til et vellykket resultat, og vil indgå i drøftelser med de andre EU-institutioner om konferencen om Europas fremtid for at kunne iværksætte den, så snart situationen med hensyn til covid-19-pandemien gør det muligt.
Tyskland vil også arbejde intensivt på at fremme en fælles, samarbejdsorienteret og konstruktiv tilgang til at behandle spørgsmålet om retsstatsprincippet, tackle problemet med desinformation og udarbejde forhandlingsrammer for Republikken Albanien og Republikken Nordmakedonien med henblik på at forberede til indledning af tiltrædelsesforhandlinger med disse lande.
Mødedokumenter
Resultatdokumenter
Presseinformation
Pressekontakter
-
Dimosthenis Mammonas Press officer
- +32 477 61 20 77
- +32 2 281 2504
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #GAC
Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender
Se flere møderSeneste gennemgang: 8. januar 2025