"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Videokonference mellem ministrene med ansvar for samhørighedspolitik, 15. juni 2020
Vigtigste resultater
EU-ministrene havde en orienterende debat om samhørighedspolitikkens rolle i den økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien.
Ministrene blev opfordret til at drøfte, hvordan man bedst sikrer den rette balance mellem
øjeblikkelige krisetiltag og langsigtede samhørighedsmål
fleksibilitet på nationalt plan og målrettet støtte til de mindst udviklede regioner og hårdest ramte sektorer
De økonomiske følger af covid-19-pandemien sætter samhørighedspolitikken i spidsen for genopretningsforanstaltningerne som den centrale EU-politik, der bedst kan forebygge øget ulighed. Coronavirusudbruddet kan føre til øgede regionale uligheder, som, hvis de ikke håndteres hurtigst muligt, kan undergrave det indre markeds funktion. Samhørighedspolitikken er i vid udstrækning udformet med henblik på at yde yderligere støtte til alle medlemsstater og regioner, navnlig dem, hvis økonomier er blevet særligt hårdt ramt af pandemien, og som har mindst kapacitet til at komme tilbage på fode igen.
Marko Pavić, Kroatiens minister for regionaludvikling og EU-fonde
Under drøftelserne fremhævede ministrene betydningen af øget støtte til sundhedssektoren såvel som behovet for fuldt ud at udnytte det økonomiske potentiale i de mest negativt påvirkede sektorer, såsom turisme og kultur.
I lyset af krisen overvejede medlemsstaterne muligheden for at øge fleksibiliteten i overførsler mellem struktur- og investeringsfondene. Målet ville være at øge nødberedskabet og yderligere fremme jobskabelsen i små og mellemstore virksomheder.
Nogle medlemsstater gav udtryk for, at der er behov for yderligere overvejelser om muligheden for at medtage hurtige reaktionsforanstaltninger, som kan udløses under ekstraordinære og usædvanlige omstændigheder inden for rammerne af samhørighedspolitikken.
Endelig blev ministrene enige om at arbejde hen imod at styrke samhørighedspolitikkens redskaber for at hjælpe samfundene med at håndtere den nuværende situation og skabe grundlaget for en hurtig og bæredygtig genopretning af deres økonomier.
Videokonferencen blev ledet af Marko Pavić, Kroatiens minister for regionaludvikling og EU-fonde. Europa-Kommissionen var repræsenteret af kommissær Elisa Ferreira.
Til sidst udsendte det kroatiske formandskab en pressemeddelelse.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
De økonomiske følger af covid-19-pandemien sætter samhørighedspolitikken i spidsen for genopretningsforanstaltningerne som den centrale EU-politik, der bedst kan forebygge øget ulighed. Coronavirusudbruddet kan føre til øgede regionale uligheder, som, hvis de ikke håndteres hurtigst muligt, kan undergrave det indre markeds funktion. Samhørighedspolitikken er i vid udstrækning udformet med henblik på at yde yderligere støtte til alle medlemsstater og regioner, navnlig dem, hvis økonomier er blevet særligt hårdt ramt af pandemien, og som har mindst kapacitet til at komme tilbage på fode igen.
