EU's langsigtede budget

Hvad er EU's langsigtede budget?

EU har siden 1988 fungeret med langsigtede budgetter kaldet flerårige finansielle rammer (FFR).

Langsigtede budgetter skaber en stabil ramme med samlede udgiftsgrænser for at:

• tilpasse udgifterne til EU's politiske prioriteter
• øge forudsigeligheden af EU's finanser for medfinansieringspartnere og støtteberettigede
• sikre budgetdisciplin
• gøre det lettere at vedtage EU's årlige budget

I øjeblikket dækker FFR en periode på syv år. Den fastsætter grænserne (også kaldet "lofterne") for EU's årlige udgifter med hensyn til:

• forpligtelser i alt i et givet år
• betalinger i alt i et givet år
• forpligtelser og betalinger inden for hvert EU-udgiftsområde

Hvad er forpligtelser og betalinger?

Forpligtelser i alt svarer til det maksimale beløb til retlige forpligtelser – f.eks. kontrakter eller tilskud – som EU kan indgå i et givet år. Disse beløb udbetales ikke nødvendigvis det samme år, men kan bruges i efterfølgende regnskabsår.

Betalinger i alt er de faktiske beløb, der er brugt i et givet år. De stammer fra retlige forpligtelser, der er indgået i samme eller tidligere år.

Formålet med disse grænser er at:

• forvalte EU-budgettets samlede størrelse
• beskytte beløbene til hvert område i overensstemmelse med EU's prioriteter

Imidlertid kræver budgettet også fleksibilitet til at håndtere uventede udfordringer – som f.eks. kriser og nødsituationer – samt skiftende udgiftsprioriteter. FFR indeholder derfor bestemmelser og "særlige instrumenter" for at sikre, at der selv i uventede situationer kan anvendes penge, når og hvor det er mest tiltrængt.

EU's langsigtede EU-budget for 2021-2027

Det nuværende langsigtede budget er for perioden 2021-2027. Det indeholder en omfattende finansiel pakke, der beløber sig til:

• 1 216 mia. € inden for den flerårige finansielle ramme (i løbende priser)
• 807 mia. € fra det ekstraordinære genopretningsinstrument, Next Generation EU (i løbende priser)

I juni 2023 blev der foretaget en midtvejsrevision af FFR for 2021-2027, som blev styrket med yderligere 64,6 mia. € til finansiering af prioriteter som støtte til Ukraine, migration og foranstaltninger udadtil.

• EU's langsigtede EU-budget for 2021-2027

EU's langsigtede EU-budget for 2028-2034

16. juli og 3. september 2025 fremlagde Kommissionen sine forslag til næste FFR, der beløber sig til næsten 2 bio. €.

Der er siden gjort fremskridt i drøftelserne om forslagene på både teknisk og politisk plan i Rådet (almindelige anliggender).

Ministrene har haft flere udvekslinger af synspunkter om strukturen i den fremtidige FFR, herunder dens vigtigste udgiftsområder, forvaltning og horisontale aspekter.

I december 2025 noterede EU's ledere sig den første forhandlingsramme, som det danske formandskab har udarbejdet, og opfordrede de kommende formandskaber til at fortsætte arbejdet med henblik på at nå til enighed inden udgangen af 2026, så den tilhørende lovgivning kan vedtages rettidigt i 2027.

11. juni 2026 fremlagde Cyperns formandskab en revideret forhandlingsramme med tal, der markerer et vigtigt skridt i forhandlingerne om EU's næste langsigtede budget.

Forhandlingerne om EU's langsigtede budget kort fortalt

Det Europæiske Råd og EU-Rådet spiller en central rolle i processen med at fastlægge EU's langsigtede budget.

Forhandlingerne om EU's langsigtede budget indledes nogle år, inden den periode, som det nye budget omfatter, begynder. Den formelle proces begynder med, at Europa-Kommissionen fremlægger pakken vedrørende den såkaldte flerårige finansielle ramme.

Pakken omfatter navnlig:

• en forordning om den flerårige finansielle ramme, som fastsætter, hvor mange penge EU kan bruge
• en afgørelse om egne indtægter, som fastlægger, hvor EU's indtægter kommer fra

Rådet (almindelige anliggender) er ansvarligt for arbejdet med FFR-pakken og udarbejder den såkaldte forhandlingsramme.

Udkastet til forhandlingsramme samler de elementer, hvor der mest sandsynligt er størst behov for politisk vejledning og prioritetsopstilling fra EU-lederne. Målet er at lette udarbejdelsen af udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner om FFR, som Det Europæiske Råds formand fremlægger.

I Det Europæiske Råd giver EU's ledere politisk vejledning om de vigtigste elementer i det langsigtede budget. Dette gør det muligt for Rådet at nå frem til sin holdning.

FFR-forordningen vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure:

• Enstemmighed kræves for at sikre en aftale i Rådet.
• Europa-Parlamentets godkendelse kræves for at afslutte beslutningsprocessen.
• I praksis kan Parlamentet godkende eller forkaste Rådets holdning, men ikke ændre den.

Afgørelsen om egne indtægter kræver:

• enstemmighed for at kunne vedtages i Rådet
• en udtalelse fra Parlamentet
• ratifikation af hver medlemsstat i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige bestemmelser inden ikrafttrædelsen

• Den særlige lovgivningsprocedure

Hvordan vedtages sektorprogrammer?

Kommissionen fremsætter også forslag til sektorprogrammer for den nye programmeringsperiode.

Sektorspecifikke rådssammensætninger har ansvaret for arbejdet med EU-finansieringsprogrammer i Rådet.

For eksempel arbejder Rådet (landbrug og fiskeri) med de lovgivningsforslag, der vedrører den fælles landbrugspolitik, og Rådet (konkurrenceevne) med programmerne for det indre marked, forskning og rummet.

Med få undtagelser vedtages disse programmer sammen med Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Programmernes finansielle og horisontale aspekter afhænger af resultatet af FFR-forhandlingerne.

• Rådets sammensætninger
• Den almindelige lovgivningsprocedure

Beskyttelse af EU-budgettet

Et centralt element i FFR, som beskytter EU-budgettet, er den såkaldte "generelle ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget". Ordningen anvendes, hvis det fastslås, at brud på retsstatsprincipperne i en medlemsstat påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-budgettet eller beskyttelsen af EU's finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde.

Indtil videre er mekanismen blevet anvendt en enkelt gang (i december 2022) i det konkrete tilfælde med Ungarn.

• Forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet (Europa-Kommissionen)
• Konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet: Rådet beslutter at suspendere 6,3 mia. €, da Ungarn kun delvist har truffet afhjælpende foranstaltninger (pressemeddelelse, 12. december 2022)

Se også