Topmøde mellem EU og Kina, 7. december 2023

Vigtigste resultater

24. topmøde mellem EU og Kina fandt sted i Beijing, Kina. Det var det første topmøde mellem EU og Kina med fysisk fremmøde siden 2019.

Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ledsaget af den højtstående repræsentant, Josep Borrell, repræsenterede EU. De mødtes med Kinas præsident, Xi Jinping, og Kinas premierminister, Li Qiang, på to separate møder.

Topmødet var en lejlighed til at føre dialog med Kina på højeste plan og tilstræbe konstruktive og stabile forbindelser mellem EU og Kina.

EU og Kina har en fælles interesse i stabile og konstruktive forbindelser baseret på respekt for den regelbaserede internationale orden. Formand Charles Michel

Drøftelserne på topmødet drejede sig om status for forbindelserne mellem EU og Kina, herunder de handelsmæssige og økonomiske forbindelser, og internationale spørgsmål.

• 24. topmøde mellem EU og Kina: engagement for at fremme vores værdier og forsvare vores interesser (pressemeddelelse, 7. december 2023)
• Bemærkninger fra formand Charles Michel på pressekonferencen efter topmødet mellem EU og Kina i Beijing (pressemeddelelse, 7. december 2023)

Handel og økonomi

EU og Kina er vigtige økonomiske partnere. EU's handelsunderskud over for Kina beløber sig imidlertid til næsten 400 mia. €.

EU understregede derfor over for Kina, at det er vigtigt at opnå mere afbalancerede økonomiske forbindelser med lige vilkår og gensidighed.

EU forventer, at Kina træffer mere konkrete foranstaltninger til at forbedre markedsadgangen og investeringsklimaet for EU's investorer og eksportører.

EU sigter mod at styrke modstandsdygtigheden ved at tackle kritisk afhængighed i specifikke sektorer under fuld overholdelse af Verdenshandelsorganisationens regler.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine

Lederne drøftede Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

EU-landene er fast besluttet på at fortsætte deres stærke støtte til det ukrainske folk.

På topmødet:

• gentog EU, at Kina som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd har et særligt ansvar for at forsvare FN-pagtens centrale principper
• tilskyndede EU kraftigt Kina til at engagere sig i Ukraines fredsformel
• insisterede EU på, at Kina bør afholde sig fra at levere dødbringende våben til Rusland
• gentog EU, hvor vigtigt det er, at Kina bidrager til at forhindre Rusland i at omgå sanktioner

• EU's reaktion på Ruslands invasion af Ukraine (baggrundsinformation)
• EU's restriktive foranstaltninger som reaktion på krisen i Ukraine (baggrundsinformation)

Mellemøsten

EU's og Kinas ledere drøftede også de tragiske begivenheder i Mellemøsten.

EU fordømte på det kraftigste Hamas' vilkårlige og brutale terrorangreb mod Israel.

EU gentog Israels ret til at forsvare sig selv i overensstemmelse med international humanitær ret.

EU og Kina var enige om, at det skal være en topprioritet at skaffe livsvigtig bistand til de mest sårbare.

Siden krigens begyndelse har EU firdoblet sin humanitære bistand til over 100 mio. €.

Som globale aktører blev vi enige om, at EU og Kina har et særligt ansvar for at arbejde for fred. Formand Charles Michel

Både EU og Kina støtter genoplivningen af en politisk proces baseret på tostatsløsningen.

• Det Europæiske Råds konklusioner om Mellemøsten, 26. oktober 2023

Globale udfordringer

EU's og Kinas ledere drøftede områder af fælles interesse såsom klimaændringer og sundhed.

EU anerkendte de seneste fremskridt med hensyn til udbredelsen af vedvarende energi og Kinas hensigt om at tackle metanemissioner.

EU opfordrede Kina til at:

• tredoble kapaciteten inden for vedvarende energi
• fordoble energieffektiviteten inden 2030
• tiltræde den globale metanaftale

• Klimamål og EU's udenrigspolitik (baggrundsinformation)

EU og Kina samarbejder om at forbedre den globale sundhed. Dette omfatter arbejde med en international pandemitraktat.

• En international aftale om pandemiforebyggelse og -beredskab (baggrundsinformation)

Menneskerettigheder

EU udtrykte tilfredshed med genoptagelsen af menneskerettighedsdialogen.

For EU er menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder universelle. De er ikke til forhandling. Formand Charles Michel

På topmødet gentog EU ikke desto mindre sin dybe bekymring over menneskerettighedssituationen i Kina, navnlig med hensyn til:

• systemiske krænkelser af menneskerettighederne i Xinjiang og Tibet
• tvangsarbejde
• behandlingen af menneskerettighedsforkæmpere og personer, der tilhører mindretal

Den asiatiske region

EU bekræftede på ny sin "ét-Kina-politik" og udtrykte bekymring over de øgede spændinger i Taiwanstrædet og i Det Øst- og Sydkinesiske Hav.

I EU modsætter vi os ethvert ensidigt forsøg på at ændre status quo ved magt eller tvang. Formand Charles Michel

Se også:

• Forbindelserne mellem EU og Kina, faktablad (EU-Udenrigstjenesten)

Baggrund

Forbindelserne mellem EU og Kina

På Det Europæiske Råds møde i juni havde EU's ledere en strategisk drøftelse om EU's forbindelser med Kina.

I deres konklusioner bekræftede de på ny EU's mangesidede tilgang til Kina og det fortsatte samarbejde med Kina:

• om at tackle globale udfordringer såsom klimaændringer, pandemiberedskab og Ruslands angrebskrig mod Ukraine
• om at sikre lige vilkår med henblik på afbalancerede økonomiske forbindelser og handelsforbindelser

• Det Europæiske Råds konklusioner om Kina, 30. juni 2023

Forrige topmøde

Det forrige topmøde mellem EU og Kina fandt sted 1. april 2022 via videokonference.

• Topmøde mellem EU og Kina via videokonference (1. april 2022)