Skip to content

Miljøkriminalitet

Miljøkriminalitet er en af verdens mest indbringende former for organiseret kriminalitet og har ikke kun stor indvirkning på miljøet, men også på menneskers sundhed.

Hvad er miljøkriminalitet?

Eksempler på miljøkriminalitet:

  • ukorrekt indsamling, transport, nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald
  • ulovlig emission eller udledning af stoffer i luft, vand eller jord
  • drab, destruktion, besiddelse af eller handel med beskyttede vilde dyre- og plantearter
  • ulovlig handel med ozonnedbrydende stoffer

Infografik, der beskriver, hvad miljøkriminalitet er, og resultaterne af EU's indsats mod miljøkriminalitet.
EU's kamp mod miljøkriminalitet (Infografik)

EU's kamp mod miljøkriminalitet (Infografik)

Hvilke foranstaltninger træffer EU for at dæmme op for miljøkriminalitet?

EU har taget skridt til at bekæmpe kriminelle netværk, der er involveret i alle former for miljøkriminalitet, bl.a. ved at indføre regler om affaldshåndtering og om handel med vilde dyr og planter. EU skærper også de eksisterende regler om strafferetlig beskyttelse af miljøet.

EU-landene har til hensigt at gøre mere, især ved at ramme kriminelle grupper, der er i stand til at infiltrere lovlige virksomhedsstrukturer eller oprette egne virksomheder for at fremme deres kriminelle handlinger.

16. november 2023 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om den nye EU-lov.

26. marts 2024 vedtog Rådet denne reviderede EU-lov med strengere sanktioner og en udvidet liste over lovovertrædelser.

Seneste gennemgang: 26. marts 2024