Skip to content

Tidslinje – topmøder mellem EU og Vestbalkan

  • 2026

    5. juni

    Topmøde mellem EU og Vestbalkan i Tivat

    EU's og Vestbalkans ledere mødtes i Tivat, Montenegro, under temaet "Fælles velstand og stabilitet i EU og på Vestbalkan".

    Lederne vurderede de fremskridt, der er gjort med den gradvise integration af Vestbalkan i EU, og drøftede, hvordan den kan fremmes yderligere, navnlig gennem vækstplanen for Vestbalkan.

    Lederne drøftede også udvidelse og undersøgte, hvordan man kan håndtere fælles udfordringer og styrke sikkerheden og modstandsdygtigheden i det mere og mere komplekse geopolitiske landskab.

  • 2025

    17. december

    Topmøde i Bruxelles

    Mødet mellem EU og Vestbalkan var en lejlighed til at demonstrere og bekræfte styrken i de strategiske forbindelser mellem EU og Vestbalkan og de fordele, det medfører for borgerne.

    Topmødet understregede betydningen af de tætte politiske og økonomiske forbindelser mellem EU og partnerne på Vestbalkan, især i den aktuelle geopolitiske kontekst, og behovet for stadig stærkere bånd mellem EU og Vestbalkan.

    Ved topmødets afslutning blev Bruxelleserklæringen udsendt. Alle deltagende partnere fra regionen har tilsluttet sig den.

  • 2024

    18. december

    Topmøde i Bruxelles

    EU's og Vestbalkans ledere mødtes i Bruxelles.

    Mødet tjente som en lejlighed til at fortsætte det nye momentum for det strategiske partnerskab mellem Den Europæiske Union og Vestbalkan, herunder overvejelser om, hvordan partnerskabet kan uddybes, og hvordan det er muligt at gøre fremskridt hen imod en fælles fremtid i EU.

    Ved topmødets afslutning blev Bruxelleserklæringen udsendt.

  • 2023

    13. december

    Topmøde i Bruxelles

    EU's og Vestbalkans ledere mødtes i Bruxelles for at bekræfte Vestbalkans perspektiv for EU-medlemskab.

    De vigtigste emner, der blev drøftet, var at:

    • bringe partnerne på Vestbalkan tættere på EU og fremme gradvis integration
    • opbygge et økonomisk grundlag for fremtiden og afbøde virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine
    • styrke sikkerheden og opbygge modstandsdygtighed

    Ved topmødets afslutning blev Bruxelleserklæringen udsendt.

  • 2022

    6. december

    Topmøde i Tirana

    Dette var det første topmøde nogensinde mellem EU's og Vestbalkans ledere, der finder sted på Vestbalkan.

    Topmødet var en lejlighed til på ny at bekræfte den centrale betydning af et strategisk partnerskab mellem EU og Vestbalkan, en region med et klart EU-perspektiv.

    De vigtigste emner, der blev drøftet, var:

    • fælles håndtering af konsekvenserne af den russiske aggression mod Ukraine
    • øget politisk engagement
    • styrket sikkerhed og opbygning af modstandsdygtighed over for udenlandsk indblanding
    • håndtering af udfordringerne i forbindelse med migration, bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet

    Ved topmødets afslutning blev Tiranaerklæringen udsendt.

  • 2022

    23. juni

    Møde mellem EU's og Vestbalkans ledere

    EU's og Vestbalkans ledere mødtes i Bruxelles for at drøfte fremskridtene med EU-integration og udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

    Lederne gjorde også status over fremskridtene med vigtige investeringer under den økonomiske plan og investeringsplan for Vestbalkan og drøftede geostrategiske spørgsmål.

  • 2021

    6. oktober

    Brdotopmødet

    EU's ledere og partnerne på Vestbalkan mødtes i Brdo pri Kranju, Slovenien.

    EU's ledere blev enige om Brdoerklæringen, som partnerne på Vestbalkan har tilsluttet sig. Erklæringen indeholder initiativer til støtte for konnektivitet og den grønne og den digitale omstilling på Vestbalkan og tilsagn vedrørende politisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde.

  • 2020

    6. maj

    Zagrebtopmødet

    EU's ledere vedtog Zagreberklæringen, som partnerne på Vestbalkan har tilsluttet sig.

    På topmødet bekræftede EU's ledere på ny deres uforbeholdne støtte til det europæiske perspektiv for Vestbalkan og til regionens politiske, økonomiske og sociale omformning. Partnerne på Vestbalkan bekræftede på ny dette perspektiv som deres klare strategiske valg.

    I forbindelse med coronaviruskrisen drøftede EU's og Vestbalkans ledere også:

    • fælles bestræbelser på at bekæmpe coronavirusudbruddet
    • støtte til sundhedssektoren
    • økonomisk genopretning og modstandsdygtighed

    På grund af covid-19-pandemien blev topmødet afholdt via videokonference.

  • 2018

    17. maj

    Sofiatopmødet

    EU's ledere og partnerne på Vestbalkan mødtes i Sofia, Bulgarien.

    EU's ledere blev enige om Sofiaerklæringen, som partnerne på Vestbalkan har tilsluttet sig. Erklæringen indeholder også et bilag, den prioriterede Sofiadagsorden, som opridser nye foranstaltninger til øget samarbejde på områder som retsstatsprincippet, god regeringsførelse, sikkerhed, migration, socioøkonomisk udvikling og konnektivitet.

Seneste gennemgang: 5. juni 2026