- Internationalt topmøde
Topmøde mellem EU og Vestbalkan i Brdo pri Kranju, Slovenien, 6. oktober 2021
Vigtigste resultater
Topmødet mellem EU og Vestbalkan, som det slovenske formandskab for Rådet var vært for i Brdo pri Kranju, samlede ledere fra:
- EU's medlemsstater
- de 6 partnere på Vestbalkan: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Republikken Nordmakedonien og Kosovo*
Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, ledede topmødet. Formand Charles Michel og Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, repræsenterede EU.
På topmødet vedtog EU's ledere en erklæring, som Vestbalkans ledere har tilsluttet sig.
Erklæringen bekræfter EU's uforbeholdne støtte til det europæiske perspektiv for Vestbalkan. Den indeholder initiativer til støtte for konnektivitet og grøn og digital omstilling i regionen og forpligtelser inden for politisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde.
I erklæringen nævnes også en række håndgribelige fordele for Vestbalkan, bl.a.:
- den økonomiske plan og investeringsplan (EIP) på 30 mia. €
- tilsagnet om at øge vaccinationsdækningen for covid-19
- vejen til lavere roamingomkostninger
- en innovationsdagsorden for Vestbalkan
- grønne baner og transportfællesskabshandlingsplaner
Europæisk perspektiv
Lederne bekræftede deres uforbeholdne støtte til det europæiske perspektiv for Vestbalkan, som er af gensidig strategisk interesse og fortsat er et fælles strategisk valg.
EU bekræftede på ny sit engagement i udvidelsesprocessen og de relevante beslutninger, det har truffet herom, på grundlag af troværdige reformer fra partnernes side, fair og strenge betingelser og princippet om egen fortjeneste.
Lederne mindede også om vigtigheden af, at EU kan fastholde og uddybe sin egen udvikling og dermed sikre sin evne til at optage nye medlemmer.
Partnerne på Vestbalkan fastholdt deres engagement i europæiske værdier og principper og i at gennemføre de nødvendige reformer til gavn for deres befolkning.
Covid-19-reaktion
Lederne mindede om, at Vestbalkan gennem sit tætte og effektive partnerskab med EU i høj grad har været inddraget i en række EU-initiativer til bekæmpelse af pandemien.
EU's ledere forpligtede sig til at forbedre partnernes adgang yderligere til vacciner, diagnosticering og behandling. De forpligtede sig til at hjælpe alle partnere på Vestbalkan med at nå samme vaccinationsdækning som gennemsnittet i EU inden udgangen af 2021.
Før topmødet havde EU og dets medlemsstater allerede leveret 2,9 millioner vaccinedoser til regionen ud over sundhedsmæssig og socioøkonomisk støtte for et hidtil uset beløb på i alt 3,3 mia. €.
COVID-19: over 3,3 mia. € i støtte til Vestbalkan (Infografik)
En økonomisk plan og investeringsplan (EIP) på 30 mia. €
EU er Vestbalkans vigtigste politiske og økonomiske partner og handelspartner. Gennem EIP yder EU nu en hidtil uset finansiel støtte ved at mobilisere ca. 30 mia. € til regionen i løbet af de næste syv år.
EU vil yde 9 mia. € i tilskudsfinansiering gennem 10 investeringsflagskibe. På denne måde har EIP til formål at:
- stimulere langsigtet økonomisk genopretning
- fremskynde en grøn og digital omstilling
- støtte regionalt samarbejde
- fremme konvergens med EU
EIP vil også bidrage til at tiltrække offentlige og private investeringer med støtte fra garantifaciliteten for Vestbalkan, som har potentiale til at mobilisere 20 mia. €.
- Infografik – EU: Vestbalkans vigtigste handelspartner og investor
- Faktablad – Økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan (Europa-Kommissionen)
- Meddelelse fra Kommissionen: en økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan (Europa-Kommissionen)
Et fælles ansvar
Det er meningen, at EIP-investeringerne skal være en drivkraft for positive forandringer for Vestbalkan. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis alle parter gør en fælles indsats.
EU-støtten er derfor forbundet med håndgribelige fremskridt med retsstatsprincippet, socioøkonomiske reformer og overholdelse af europæiske værdier, regler og standarder.
Konnektivitet, integration, grøn og digital omstilling
EIP vil blive suppleret med en række nye initiativer til støtte for den grønne og den digitale omstilling, regional integration og konnektivitet samt social og økonomisk genopretning.
Lederne så med tilfredshed på aftalen om handlingsplanen for den grønne dagsorden, som vil være en central drivkraft for omstillingen til moderne, kulstofneutrale, klimaresistente og ressourceeffektive økonomier.
EU vil fortsætte med at støtte inklusivt regionalt samarbejde.
Lederne blev enige om at intensivere bestræbelserne på at fremme Vestbalkans markedsintegration i EU's indre marked, bl.a. SEPA (det fælles eurobetalingsområde).
De glædede sig over køreplanen for roaming, som vil skabe betingelser for lavere roamingomkostninger mellem EU og Vestbalkan på grundlag af ordningen med fri roaming, der har været gældende i regionen siden 21. juli.
Lederne så også med tilfredshed på begrebet "grønne baner" mellem EU og Vestbalkan, som skal nedbringe ventetiden ved grænserne, og de nyligt godkendte transportfællesskabshandlingsplaner for intelligent transport og bæredygtig konnektivitet.
De lancerede også en innovationsdagsorden for Vestbalkan for at fremme ekspertise og muligheder inden for innovation, forskning, uddannelse, kultur, ungdom og sport.
Politisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde
EU's ledere noterede sig, at det er et klart tegn på Vestbalkanpartnernes strategiske kurs, at de står sammen med EU. Det bør afspejles gennem fuld tilpasning til EU's udenrigspolitiske holdninger.
Vi bekræfter, at vi forventer, at vores partnere vil udbygge samarbejdet inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) yderligere og gøre håndgribelige og varige fremskridt hen imod fuld tilpasning til EU's udenrigspolitiske holdninger og agere i overensstemmelse hermed, herunder med holdninger i internationale fora som en vigtig del af deres europæiske vej. Brdoerklæringen
Da EU og Vestbalkan står over for en lang række fælles udfordringer på sikkerhedsområdet, blev lederne enige om at styrke samarbejdet om:
- bidraget til EU's sikkerhedsmissioner og -operationer
- bekæmpelse af desinformation og andre hybride trusler
- forbedring af cybersikkerhed og cyberdiplomati
- bekæmpelse af terrorisme, radikalisering og organiseret kriminalitet
- bekæmpelse af hvidvask af penge, menneskehandel og narkotikasmugling
- reaktion på udviklingen i Afghanistan
EU erklærede også, at det er rede til at øge støtten til partnerne på Vestbalkan i håndteringen af migrationsudfordringer. Fokus bør være på forbedring af asylsystemer, bekæmpelse af smugling af migranter og ulovlig migration, tilbagesendelsesprocesser, grænseforvaltning, informationsudveksling og modtagelseskapacitet.
Regelmæssige topmøder
For at afspejle betydningen af de tætte forbindelser mellem EU og Vestbalkan besluttede lederne regelmæssigt at holde topmøder mellem EU og Vestbalkan. Næste topmøde er planlagt til 2022.
Uformelt møde i Det Europæiske Råd
5. oktober, dagen før topmødet, indbød formand Charles Michel EU's ledere til at drøfte EU's rolle i verden. De mindede om, at EU er en varm tilhænger af multilateralisme og forkæmper for en regelbaseret international orden. De drøftede følgende emner:
- samarbejde med allierede og ligesindede partnere, især USA og NATO
- styrkelse af EU's modstandsdygtighed ved at reducere den kritiske afhængighed
- styrkelse af EU's evne til at handle på egen hånd som økonomisk magt samt på sikkerheds- og forsvarsområdet
- forfølgelse af EU's egne interesser, særlig over for Kina, der betragtes som konkurrent, partner og systemisk rival
EU's økonomiske plan og investeringsplan: hidtil uset støtte til Vestbalkan (Infografik)
Baggrundsinformation
Topmødet var et led i gennemførelsen af Det Europæiske Råds strategiske dagsorden2019-2024.
Forbindelser mellem EU og Vestbalkan
EU's forbindelser med de enkelte partnere på Vestbalkan
- Faktaark Albanien
- Faktaark Bosnien-Hercegovina
- Faktaark Kosovo*
- Faktaark Montenegro
- Faktaark Republikken Nordmakedonien
- Faktaark Serbien
(alle faktaark udarbejdet af Europa-Kommissionen)
Tidligere topmøder
Det sidste topmøde mellem EU og Vestbalkan i 2020 blev afholdt i virtuelt format på grund af covid-19-pandemien. Det kroatiske formandskab for Rådet var vært for det.
Det bulgarske formandskab for Rådet var vært for det foregående topmøde med fysisk tilstedeværelse mellem EU's og Vestbalkans ledere i Sofia i 2018.
Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Pressemeddelelser
- Remarks by President Charles Michel after the EU-Western Balkans summit in Brdo pri Kranju, Slovenia
- 6.10.2021
- Brdoerklæringen, 6. oktober 2021
- 6.10.2021
- Formand Charles Michels mundtlige konklusioner af det uformelle møde mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd i Brdo pri Kranju, Slovenien
- 6.10.2021
- Bemærkninger fra formand Charles Michel forud for det uformelle møde mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd i Brdo, Slovenien
- 5.10.2021
- Indbydelse fra formand Charles Michel til medlemmerne af Det Europæiske Råd forud for deres uformelle møde og topmødet om Vestbalkan i Slovenien
- 1.10.2021
Presseinformation
Pressekontakter
-
Symeon Piperidis Press officer
- +32 478 83 12 21
- +32 2 281 84 72
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
Øvrige samlinger: Internationalt topmøde
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 9. januar 2025