Det europæiske forskningsrum

Formål

Det europæiske forskningsrum (EFR), der blev lanceret i 2000, gennemgik en omfattende modernisering i 2020 for at opbygge et fælles forskningsområde, der er mere håndgribeligt og virkningsfuldt for forskere, innovatorer og borgere i hele Europa.

Målene for det nye europæiske forskningsrum

Investere i forskning og innovation (FoI) med henblik på en grøn og en digital fremtid

Fremme ligestilling mellem kønnene og mangfoldighed

Forbedre adgangen til infrastruktur og faciliteter for forskere

Fremme åben videnskabspraksis

Støtte forskeres mobilitet, færdigheder og karrieremuligheder

Det nye EFR styrker koordineringen i EU, med medlemsstaterne og den private sektor samt med internationale partnere, og giver Europa en konkurrencefordel til gavn for både virksomheder og borgere.

En af de centrale søjler i det nye EFR er "pagten for forskning og innovation i Europa". I henhold til denne pagt har EU-medlemsstaterne forpligtet sig til:

• et sæt fælles principper og værdier
• fælles prioriterede indsatsområder
• investeringer og reformer
• en forenklet proces for samordning og overvågning af FoI-politikker

Politikdagsorden for 2025-2027

Det europæiske forskningsrums politikdagsorden for 2025-2027, som Rådet godkendte i maj 2025, er udformet omkring otte centrale EFR-tiltag og 11 EFR-strukturpolitikker, der har til formål at styrke Europas forsknings- og innovationslandskab.

EFR's strukturpolitikker fokuserer på områder som:

• åben videnskab, ligestilling mellem kønnene og fastholdelse af en karriere inden for FoI
• styrkelse af forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde
• reform af forskningsvurdering og fremme af udnyttelse af viden

EFR-tiltag er specifikke, målrettede initiativer, der skal tilføre direkte og målbar værdi, og som bør afsluttes inden for den treårige tidsramme. Et par eksempler:

• fremme af lighed inden for åben videnskab
• fremme af kunstig intelligens inden for videnskabelig forskning
• forbedring af forskningssikkerheden

Initiativerne vil blive gennemført frivilligt af medlemsstaterne på grundlag af princippet om variabel geometri, dvs. at de har fleksibilitet med hensyn til, om de ønsker at deltage eller ej.

• Rådet godkender politikdagsordenen for det europæiske forskningsrum for de næste tre år (pressemeddelelse, 23. maj 2025)

Investeringsmål

Prioritering af investeringer i FoI er vigtigt for at skabe flere og bedre job i Europa, forbedre borgernes livskvalitet og øge EU-økonomiens konkurrenceevne.

EU er førende i denne henseende, da næsten to tredjedele af den økonomiske vækst i de seneste årtier har været drevet af innovation. Desuden tegner EU sig for næsten 20 % af de samlede investeringer i FoI og ønsker at øge sine udgifter til forskning og udvikling.

Det nye EFR fastsætter et investeringsmål på 3 % af BNP for forskning og udvikling, som i 2018 stadig var på 2,19 %.

Finansiering og strategisk rådgivning om forskning

"Horisont Europa" er den vigtigste EU-fond til støtte for gennemførelsen af det nye EFR.

Fra 2021 til 2027 har Horisont Europa et budget på 95,5 mia. €, hvoraf 3,3 % skal anvendes til "udvidelse af deltagerkredsen", dvs. styrkelse af EFR og støtte til EU-lande med lavere FoI-performance.

Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation er EU's strategiske politiske rådgivende udvalg for FoI-spørgsmål i forbindelse med EFR.

Udvalget er et af Rådets forberedende organer, og dets vigtigste opgave er at rådgive Rådet (navnlig Rådet (konkurrenceevne)), Europa-Kommissionen og EU's medlemsstater om prioriterede EFR-områder.

• Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation (ERAC)