Sådan forløber det europæiske semester
Hvert år begynder det europæiske semester om efteråret med fremlæggelse af Kommissionens prioriteter. Det slutter i oktober det følgende år, når euroområdets medlemsstater forelægger deres budgetplaner.
Det europæiske semesters cyklus
Det europæiske semester følger en årlig rytme.
Medlemsstaterne modtager vejledning på EU-plan ("retningslinjer") og individuelle henstillinger (landespecifikke henstillinger) vedrørende deres nationale budget- og reformpolitikker.
Medlemsstaterne opfordres til at tage hensyn til disse henstillinger i fastlæggelsen af deres budgetter for det følgende år og politiske beslutningstagning, især inden for økonomisk politik og beskæftigelses- og uddannelsespolitik.
Medlemsstaterne kan også modtage henstillinger om korrektion af makroøkonomiske ubalancer.
Det europæiske semester (Infografik)
November til december: analyse af situationen og opfølgning af det foregående år
Hvert år begynder det europæiske semester i november, hvor Europa-Kommissionen offentliggør "efterårspakken". Pakken består af flere dele:
- en årlig undersøgelse af bæredygtig vækst
- en rapport om varslingsmekanismen
- et udkast til henstilling til euroområdet
- et udkast til fælles beskæftigelsesrapport
Årlig undersøgelse af bæredygtig vækst
Den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst indeholder Kommissionens synspunkt vedrørende EU's økonomiske og sociale prioriteter for det kommende år. Medlemsstaterne opfordres til at tage hensyn til disse prioriteter, når de udformer deres økonomiske politikker for det kommende år.
Rapport om varslingsmekanismen
Rapporten om varslingsmekanismen gennemgår den makroøkonomiske udvikling i de enkelte medlemsstater.
Det vigtigste resultat af rapporten om varslingsmekanismen er en liste over medlemsstater, hvor der kan være behov for en dybtgående undersøgelse. Den er baseret på en resultattavle med indikatorer, der hjælper med at overvåge eksterne ubalancer og konkurrenceevne samt interne ubalancer i medlemsstaterne. Disse indikatorer kombineres med yderligere oplysninger for at evaluere risikoen for ubalancer.
Hvis nogle af indikatorerne i et givet land fraviger den aftalte tærskel, er dette det første tegn på potentielle makroøkonomiske ubalancer. Disse oplysninger hjælper Kommissionen med at beslutte, om den skal foretage en dybtgående undersøgelse.
Dybtgående undersøgelser
På grundlag af rapporten om varslingsmekanismen kan Kommissionen beslutte at foretage en dybtgående undersøgelse af situationen i de medlemsstater, hvor risikoen for potentielle makroøkonomiske ubalancer anses for at være høj.
Sådanne undersøgelser bidrager til at konstatere, om der forekommer potentielle makroøkonomiske ubalancer, og hvis det er tilfældet, deres nøjagtige karakter og omfang. Desuden giver de Kommissionen mulighed for at fremsætte politiske henstillinger til medlemsstaterne.
Henstilling til euroområdet
Udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet omhandler centrale spørgsmål vedrørende euroområdets funktion. Målet er at bedre integrere de nationale dimensioner og euroområdets dimensioner i EU's økonomiske styring.
Fælles beskæftigelsesrapport
Den fælles beskæftigelsesrapport giver et overblik over vigtig beskæftigelsesmæssig og social udvikling i Europa samt medlemsstaternes politiske reaktioner. Den overvåger fremskridtene hen imod EU's overordnede mål for 2030 vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse og fremskridtene hen imod de nationale mål for 2030, som medlemsstaterne har fremlagt. Rapporten analyserer også gennemførelsen af EU's retningslinjer for beskæftigelsen.
Den fælles beskæftigelsesrapport overvåger desuden medlemsstaternes resultater med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder på grundlag af den sociale resultattavles indikatorer.
Januar til marts: politiske retningslinjer på EU-plan
Januar og februar
Rådet drøfter den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst og rapporten om varslingsmekanismen og godkender konklusioner.
Rådet drøfter, ændrer og godkender desuden henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet, som det derefter forelægger for Det Europæiske Råd til drøftelse på mødet i marts.
Det europæiske semester har følger for en række politikker. Rådet drøfter det hovedsagelig i økofin- og EPSCO-sammensætningerne.
Europa-Parlamentet drøfter også den årlige vækstundersøgelse af bæredygtig vækst og kan offentliggøre en betænkning på eget initiativ. Parlamentet er tillige inddraget i det europæiske semester gennem den økonomiske dialog. Det kan indbyde Rådets formand, Kommissionen og eventuelt formanden for Det Europæiske Råd eller formanden for Eurogruppen til at drøfte spørgsmål vedrørende det europæiske semester. De enkelte medlemsstater kan også få mulighed for at deltage i en udveksling af synspunkter.
Marts
Rådet vedtager den fælles beskæftigelsesrapport og godkender konklusioner.
Det Europæiske Råd drøfter den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation i medlemsstaterne og godkender udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.
April til juli: landespecifikke henstillinger, politikker og planer
April
I overensstemmelse med EU's nye ramme for økonomisk styring, som har været gældende siden 2024, fremlægger hver medlemsstat en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, der fastsætter landets budgetkurs og prioriterede offentlige investeringer og reformer, som tilsammen sikrer en vedvarende og gradvis gældsreduktion og bæredygtig og inklusiv vækst, der skal forhindre en konjunkturforstærkende budgetpolitik.
Planerne har en gennemførelsesperiode på fire til fem år. De giver mulighed for en multilateral overvågningsprocedure, som også følger tendenserne på mellemlang sigt. Dette har forbedret den politiske koordineringsproces, som der tidligere blev kigget isoleret på hvert år.
Planerne fastsætter også en nettoudgiftskurs: et numerisk flerårigt forløb for nettoudgifter, som kan dække op til syv år.
På grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtager Rådet derefter en henstilling, der fastsætter nettoudgiftskursen. Rådet kan også godkende de reformer og investeringer, der ligger til grund for eventuelle forlængelser af tilpasningsperioder.
Hvis en medlemsstat har en ny regering, kan den forelægge en revideret national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
I 2024 skal medlemsstaterne udarbejde deres planer for finans- og strukturpolitiske tiltag i efteråret. Fra 2025 skal hver medlemsstat enten udarbejde en årlig statusrapport eller en ny plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i april (ved udgangen af den periode, der er omfattet af den nuværende plan). Den årlige statusrapport indeholder en beskrivelse af gennemførelsen af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, herunder nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet, og de reformer og investeringer, der er iværksat.
Maj til juni
Som led i sin "forårspakke" offentliggør Kommissionen landerapporter for alle medlemsstater. I rapporterne gøres der status over hvert lands budgetsituation, og de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de foregående års landespecifikke henstillinger, vurderes.
Forårspakken indeholder også dybtgående undersøgelser af makroøkonomiske ubalancer for alle medlemsstater, der vurderes at være i risiko for sådanne ubalancer.
Kommissionen fremlægger ligeledes landespecifikke henstillinger. Disse dokumenter indeholder skræddersyede retningslinjer for hver medlemsstats økonomiske, budgetmæssige, beskæftigelsesmæssige og strukturelle politikker. I de landespecifikke henstillinger anbefales der foranstaltninger, som hvert land bør træffe for at rette op på de konstaterede ubalancer. Disse henstillinger kan fremsættes samtidig med den dybtgående undersøgelse eller senere sammen med andre landespecifikke henstillinger.
Juni til efteråret
Så snart Kommissionen har fremlagt sin forårspakke, begynder den multilaterale budgetovervågning. Denne proces tager flere uger og indebærer en tilbundsgående analyse og drøftelse af alle relevante resultater med alle medlemsstaterne og Kommissionen. Dette arbejde fører til, at EU-Rådet vil kunne nå til enighed om de endelige udgaver af de landespecifikke henstillinger.
Det Europæiske Råd kan derefter drøfte de endelige henstillinger, hvorefter Rådet formelt kan vedtage dem. Medlemsstaterne opfordres derefter til at gennemføre dem.
Gennemførelse
Medlemsstaterne i euroområdet tager hensyn til de landespecifikke henstillinger, når de udarbejder deres nationale budgetplaner for det følgende år. De forelægger deres udkast til budgetplaner for Rådet og Kommissionen senest 15. oktober hvert år.
Med den nye ramme for økonomisk styring, der har været i kraft siden 30. april 2024, vil de landespecifikke henstillinger tjene et yderligere formål. Fra september 2024 skal alle medlemsstater også forelægge nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som dækker en periode på fire til fem år, afhængigt af den normale varighed af hver medlemsstats valgperiode. Dette dokument indeholder medlemsstaternes budget-, reform- og investeringstilsagn og en nettoudgiftskurs.
Nogle medlemsstater kan søge at få forlænget tilpasningsperioden for nettoudgiftskursen til syv år, hvilket betyder, at der kræves en mindre streng budgetindsats fra deres side. I så fald vil de anvende deres landespecifikke henstillinger som grundlag for at udarbejde reformer og investeringer, der kan understøtte og begrunde forlængelsen.
Starten på den næste cyklus
Det europæiske semester begynder igen i november, hvor Kommissionen fremlægger sin efterårspakke.
Seneste gennemgang: 4. februar 2025