Skip to content

Sociale rettigheder i EU

EU koordinerer politikker inden for beskæftigelse og social inklusion for at støtte de sociale rettigheder i alle EU-medlemsstaterne.

EU's engagement i sociale spørgsmål

EU-landene har det primære ansvar for politikker vedrørende beskæftigelse og social inklusion. Det betyder, at de nationale regeringer træffer beslutninger om spørgsmål vedrørende f.eks. lønregulering, pensionssystemer og pensionsalder og arbejdsløshedsunderstøttelse.

I årenes løb har EU dog støttet medlemsstaterne med lovgivning, fonde og redskaber, så de bedre kan koordinere nationale politikker, fremme beskæftigelsen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene, yde passende social beskyttelse og bekæmpe social udstødelse.

Ministrene drøfter disse spørgsmål i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) (EPSCO-Rådet).

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

For at skabe nye og mere effektive rettigheder for folk og støtte fair og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer oprettede EU i november 2017 den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Søjlen hviler på 20 principper og bekræfter endnu en gang EU's tilsagn om at sikre bedre leve- og arbejdsvilkår i hele EU. Den omfatter en række initiativer, der skal sikre EU-borgerne følgende rettigheder:

  • lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
  • rimelige arbejdsvilkår
  • passende og bæredygtig social beskyttelse

I 2021 bekræftede EU's ledere deres tilsagn om at ville arbejde hen imod et mere socialt Europa i Portoerklæringen:

Europa skal mere end nogensinde være et kontinent med social samhørighed og velstand. Vi bekræfter vores tilsagn om at ville arbejde hen imod et socialt Europa. EU's ledere, Portoerklæringen, 7. maj 2021

Fokus på job, færdigheder og uddannelse samt bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

Det er en fælles politisk forpligtelse og et fælles politisk ansvar for EU-institutionerne og -landene at levere resultater på grundlag af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har alle en rolle at spille i overensstemmelse med deres respektive kompetencer.

I 2021 vedtog EU handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, der beskriver EU's mål om at gennemføre søjlens 20 principper.

I Porto godkendte EU's ledere tre EU-mål, der skal nås inden 2030:

Billede: Fremme af et stærkere socialt Europa.
Fremme af et stærkere socialt Europa (Infografik)

Fremme af et stærkere socialt Europa (Infografik)

Centrale beskæftigelses- og socialpolitiske foranstaltninger

Sociale rettigheder for europæere, der arbejder i udlandet

Romtraktaten (1957) indeholdt allerede grundlæggende principper som f.eks. arbejdstagernes ret til at bevæge sig frit inden for EU. I årenes løb er der vedtaget yderligere bestemmelser for at sikre denne mobilitet, som f.eks. regler for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, garantier vedrørende lægebehandling i udlandet og garantier vedrørende allerede optjente pensionsrettigheder.

I 2018 vedtog EU-landene ny lovgivning om udstationering af arbejdstagere for at sikre lige løn for lige arbejde på samme sted.

EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger sikrer, at folk ikke mister deres sociale sikring, når de flytter til et andet EU-land. Rådet har drøftet en revision af denne lovgivning, men der er endnu ikke opnået enighed med Europa-Parlamentet om at fremskynde forhandlingerne.

Sikker og fleksibel beskæftigelse

I 2022 vedtog Rådet en henstilling om en retfærdig omstilling til klimaneutralitet. Den indeholder retningslinjer med henblik på at yde støtte til beskæftigelse af høj kvalitet og fokuserer på uddannelsesforanstaltninger.

Uddannelse og livslang læring

I 2022 vedtog Rådet en henstilling om individuelle læringskonti. Målet er at hjælpe voksne i den arbejdsdygtige alder med at opgradere og tilpasse deres færdigheder i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling.

Rådet vedtog også en henstilling om at stimulere læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling. Dette er afgørende for at sikre, at lærende i alle aldre tilegner sig den viden, der er nødvendig for at leve mere bæredygtigt, opnår de færdigheder, der er brug for på et arbejdsmarked i forandring, og træffer foranstaltninger med henblik på en bæredygtig fremtid.

For at styrke livslang læring anbefaler Rådet medlemsstaterne at vedtage en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser og navnlig at anvende en fælles EU-definition, EU-standarder og nøgleprincipper for udformning og udstedelse af mikroeksamensbeviser.

Forbedring af arbejdsvilkårene

EU har vedtaget regler om arbejdsvilkår såsom arbejdstid og deltidsarbejde og lovgivning, der skal bekæmpe forskelsbehandling på arbejdspladsen og garantere arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

EU har indført EU-regler, der fremmer passende lovbestemte mindstelønninger i Europa og bidrager til at opnå bedre arbejds- og levevilkår for arbejdstagere i Europa.

I 2019 vedtog EU regler, der indførte nye minimumsrettigheder med hensyn til gennemsigtighed og forudsigelighed i arbejdsvilkårene. Disse regler er udformet for at beskytte alle arbejdstagere i EU, herunder de mest sårbare arbejdstagere på atypiske kontrakter og i atypiske job, f.eks. arbejdstagere i gig-økonomien.

I juni 2024 nåede Rådet til enighed om sin forhandlingsposition ("generel indstilling") til et nyt direktiv, der skal gøre repræsentationen af arbejdstagere i store multinationale selskaber mere effektiv. Direktivet om europæiske samarbejdsudvalg ændrer den eksisterende lovgivning, så de europæiske samarbejdsudvalg bliver lettere at nedsætte, er bedre finansieret og bedre beskyttet. Europæiske samarbejdsudvalg repræsenterer europæiske arbejdstagere i store multinationale virksomheder med aktiviteter i mindst to EU-lande eller lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). De er det vigtigste instrument til at informere og høre arbejdstagere om planlagte beslutninger vedrørende tværnationale spørgsmål.

Som reaktion på de voksende udfordringer, der er forbundet med platformsøkonomien, arbejder EU på nye regler for platformsarbejde.

EU ønsker også at sikre alle arbejdstagere en ordentlig balance mellem arbejdsliv og privatliv. I 2019 vedtog EU-landene nye regler for bedre at kunne forene arbejdstagernes arbejdsliv og privatliv og styrke forældres og omsorgspersoners rettigheder.

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed

I 2019 godkendte EU-landene også planerne om at oprette en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed for at sikre en retfærdig og enkel anvendelse af EU-reglerne om arbejdskraftens bevægelighed og koordinering af de sociale sikringsordninger.

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

EU-landene ajourfører desuden regelmæssigt EU-lovgivning om beskyttelse af folk på arbejdspladsen, f.eks. ved at fastsætte højere eksponeringsgrænseværdier for skadelige kemiske stoffer som f.eks. asbest.

Billede: Arbejdstagere, der bærer beskyttelsesudstyr og fjerner asbest fra et tag.
Asbests indvirkning på arbejdstagernes sundhed (Infografik)

Asbests indvirkning på arbejdstagernes sundhed (Infografik)

Social inklusion og lige muligheder

EU har også taget skridt til at sikre lighed og social inklusion i samfundet. Traktaterne sikrer retten til ligestilling mellem kvinder og mænd og fastsætter princippet om lige løn til kvinder og mænd.

EU har regler:

  • der skal fremme en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelser i børsnoterede selskaber
  • om løngennemsigtighed
  • der gør det ulovligt at forskelsbehandle mennesker på grund af deres race eller etnicitet
  • om tilgængelige tjenester for personer med handicap

EU's borgere er også beskyttet mod forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

EU bekæmper forskelsbehandling af romaer

EU fremhæver betydningen af, at romaer deltager på lige fod i samfundet. Medlemsstaterne er fast besluttede på effektivt at bekæmpe forskelsbehandling af romaer og fremme deres inklusion på centrale områder inden for uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig.

Rådet vedtog 12. marts 2021 en henstilling om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse. Henstillingen omfatter foranstaltninger med henblik på at:

  • bekæmpe forskelsbehandling online og offline (bl.a. chikane, sigøjnerhad, stereotyper, romafjendtlig retorik og hadefuld tale)
  • bekæmpe forskelsbehandling, der antager flere former, og strukturel forskelsbehandling af romaer, navnlig kvinder, børn, LGBTI-personer og personer med handicap
  • fremme multikulturelle oplysningsaktiviteter og -kampagner i skolerne

Ligebehandlingsorganer

For at hjælpe med at fremme ligestilling og forebygge forskelsbehandling har EU fastsat, at alle medlemsstater skal oprette nationale ligebehandlingsorganer, der skal behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse.

EU vedtog nye regler i maj 2024 med det formål at forbedre disse organers effektivitet og sikre deres uafhængighed. De fastsætter fælles EU-minimumskrav til ligebehandlingsorganer på en række centrale områder, herunder:

  • styrkede beføjelser for ligebehandlingsorganer til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på beskæftigelsesområdet og forskelsbehandling på grund af køn på socialsikringsområdet
  • et retligt krav om, at ligebehandlingsorganer er uafhængige med hensyn til udefrakommende indflydelse
  • et retligt krav om at stille tilstrækkelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til rådighed for ligebehandlingsorganer
  • et krav om, at offentlige institutioner skal høre ligebehandlingsorganer om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling, og at ligebehandlingsorganer skal have beføjelse til at udføre aktiviteter for at forebygge forskelsbehandling og fremme ligebehandling, f.eks. ved at fremme positiv særbehandling og integration af ligestillingsaspektet
  • øgede beføjelser til at foretage undersøgelser og søge tvistbilæggelse i sager om forskelsbehandling i overensstemmelse med national ret og praksis

Fattigdomsbekæmpelse

EU har også oprettet Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede for specifikt at støtte nationale initiativer om at tilbyde fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer sammen med vejledning og støtte for at hjælpe mennesker ud af fattigdom.

Europæisk børnegaranti

I 2021 vedtog Rådet en henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti med henblik på at forebygge og bekæmpe social udstødelse af børn i nød.

EU-landene forpligtede sig til at sikre adgang til en række nøgletjenester og dermed bidrage til at værne om børns rettigheder ved at bekæmpe børnefattigdom og fremme lige muligheder.

Illustration: Europæisk børnegaranti: Sådan beskytter EU børn.
Europæisk børnegaranti: Sådan beskytter EU børn (Infografik)

Europæisk børnegaranti: Sådan beskytter EU børn (Infografik)

Ungdomsbeskæftigelse

I de senere år er der gjort en række specifikke tiltag for at forebygge uligheder og især for at støtte unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet.

For at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed blev EU-landene i 2013 enige om at lancere ungdomsgarantien, et EU-initiativ, der skal give alle under 25 år et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

Bistand til arbejdsløse

Under covid-19-pandemien oprettede EU et midlertidigt instrument til støtte for arbejdstagere og virksomheder, der var blevet ramt af krisen. Dette midlertidige støtteprogram kendt som SURE yder EU-landende lån på gunstige vilkår for at hjælpe dem med at finansiere arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger. Programmet skal hjælpe EU-landene med at beskytte arbejdspladser og arbejdstagerne mod risikoen for arbejdsløshed og indkomsttab som følge af pandemiens negative økonomiske og sociale konsekvenser.

I 2020 nåede EU-landene også til enighed om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Instrumentet blev oprettet i 2007 for at støtte arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af omstruktureringer, f.eks. når store virksomheder lukker ned, eller produktionen flyttes uden for EU. Fonden yder støtte til europæiske arbejdstagere og hjælper dem med at blive omskolet, opkvalificeret og finde nye job.

Stærke kvinder i et stærkt Europa

Til fejring af kvindernes internationale kampdag 8. marts samlede vi otte inspirerende historier fra otte kvinder, der modigt står ved deres overbevisning.

Deres resultater er ganske vist forskellige, men de bidrager hver især på deres egen måde til at gøre det europæiske samfund mere retfærdigt og inklusivt.

Kvindernes internationale kampdag er også en god lejlighed til at se tilbage på vores kollektive rejse gennem årtier og kortlægge fremskridtene i kampen for kvinders rettigheder og ligestilling.

Billede: Otte kvinder, der bidrager til at gøre det europæiske samfund mere retfærdigt og inklusivt.
Historien om otte kvinder, der bidrager til at gøre Europa mere retfærdigt og inklusivt
Emner

Seneste gennemgang: 4. februar 2025