"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Naturgenopretning: Rådet og Parlamentet når til enighed om nye regler for genopretning og bevarelse af forringede levesteder i EU
Denne pressemeddelelse blev opdateret 22. november 2023 for at medtage teksten til den foreløbige aftale.
Rådets formandskab og Europa-Parlamentets repræsentanter nåede i dag til foreløbig politisk enighed om en forordning om naturgenopretning. Forslagets mål er at indføre foranstaltninger til genopretning af mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og af alle økosystemer med behov for at blive genoprettet, senest i 2050. Det fastsætter specifikke retligt bindende mål og forpligtelser for naturgenopretning i hvert af de anførte økosystemer – fra landbrugsarealer og skove til marine økosystemer samt ferskvands- og byøkosystemer.
Forordningen er en integreret del af biodiversitetsstrategien for 2030 og vil bidrage til, at EU kan opfylde sine internationale forpligtelser, især FN's globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, som man nåede til enighed om på FN's biodiversitetskonference i 2022 (COP15).
Den foreløbige aftale skal godkendes og vedtages formelt af medlovgiverne, inden den træder i kraft.
Vi står over for en stadig mere dramatisk virkelighed: EU's natur og biodiversitet er i fare og skal beskyttes. Jeg er stolt af dagens yderst vigtige enighed mellem Rådet og Parlamentet om en forordning om naturgenopretning, som er den første af sin slags. Den vil hjælpe os til at genopbygge sunde biodiversitetsniveauer i medlemsstaterne og bevare naturen for de kommende generationer, samtidig med at vi bekæmper klimaændringerne og fortsætter med at være engageret i vores klimamål.
Teresa Ribera Rodríguez, Spaniens fungerende tredje viceministerpræsident og minister for økologisk omstilling og demografiske udfordringer
Forordningens anvendelsesområde og mål
De nye regler vil bidrage til at genoprette forringede økosystemer på tværs af medlemsstaternes land- og havlevesteder, nå EU's overordnede mål for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og øge fødevaresikkerheden. Forordningen kræver, at medlemsstaterne indfører og gennemfører foranstaltninger til genopretning af mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030.
Forordningen dækker en række land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer, bl.a. vådområder, græsarealer, skove, vandløb og søerog marine økosystemer, bl.a. havgræsenge og svampe- og koralbevoksninger (figurerer i bilag I og II). Den kræver, at medlemsstaterne senest i 2030 tager tiltag til at genoprette mindst 30 % af de naturtyper, som figurerer i begge bilag, og som er i dårlig tilstand. Medlovgiverne blev enige om, at medlemsstaterne indtil 2030 skal prioritere Natura 2000-områder, når de gennemfører de genopretningstiltag, der er fastsat i forordningen.
Medlemsstaterne skal også indføre foranstaltninger til senest i 2040 at få genoprettet mindst 60 % af de levesteder, der er i dårlig tilstand, og mindst 90 % senest i 2050. Der gives yderligere fleksibilitet for meget almindelige og udbredte levesteder.
Krav om, at der ikke må ske forringelser
Teksten indeholder et krav om, at man forebygger betydelig forringelse af de områder, som er omfattet af genopretning, og som har opnået en god tilstand, og af områder, hvor de landlevesteder og marine levesteder, der figurerer i bilag I og II, forekommer. Medlovgiverne blev enige om at gøre dette krav indsatsbaseret. Overholdelsen af kravet vil blive målt efter naturtype.
Genopretning af bestøvere
I de seneste årtier er mængden og mangfoldigheden af vilde bestøvende insekter i Europa faldet drastisk. For at imødegå dette indfører forordningen specifikke krav til medlemsstaterne om at tage tiltag til at vende nedgangen i bestøverbestandene senest i 2030. På grundlag af delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen for at få fastlagt en videnskabeligt funderet metode til overvågning af bestøvermangfoldighed og -bestande skal medlemsstaterne mindst hvert sjette år efter 2030 overvåge fremskridtene i den henseende.
Økosystemspecifikke forpligtelser
Forordningen fastsætter specifikke krav til forskellige typer økosystemer.
Landbrugsøkosystemer
Teksten kræver, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger, så man opnår en stigende tendens inden for mindst to af følgende tre indikatorer:
indeks for sommerfugle på græsningsarealer
andel af landbrugsareal med landskabstræk med stor diversitet
lager af organisk kulstof i dyrket mineraljord
Den fastsætter også tidsbestemte mål, der kan øge indekset for almindelige agerlandsfugle på nationalt plan.
Medlovgiverne blev enige om at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til genopretning af tørvemoser, da nogle vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af disse forpligtelser. Teksten fastsætter mål om genopretning af 30 % af drænede tørvemoser, der anvendes til landbrugsformål, senest i 2030, 40 % senest i 2040 og 50 % senest i 2050, selv om de medlemsstater, der er hårdt ramt, vil kunne anvende en lavere procentsats. Genopretningstiltagene omfatter genopretning af vådområder med organisk jord, der udgør drænede tørvemoser, hvilket medvirker til at øge biodiversiteten og reducere drivhusgasemissionerne. Medlovgiverne var også enige om, at opfyldelsen af målene for genopretning af vådområder ikke forpligter landbrugere og private jordejere.
Skovøkosystemer
Det fremgår af den tekst, der er opnået enighed om, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at øge biodiversiteten i skovøkosystemerne og opnå stigende tendenser på nationalt plan for visse indikatorer, som f.eks. stående og liggende dødt ved og indekset for almindelige skovfugle, samtidig med at der tages hensyn til risikoen for skovbrand.
Medlovgiverne tilføjede også en bestemmelse, der opfordrer medlemsstaterne til at bidrage til plantning af mindst tre mia. nye træer på EU-plan senest i 2030.
Byøkosystemer og vandløbs konnektivitet
Med hensyn til byøkosystemer blev Rådet og Parlamentet enige om, at medlemsstaterne bør opnå en stigende tendens i grønne byområder, indtil man har nået et tilfredsstillende niveau. De blev også enige om, at medlemsstaterne bør sikre, at der ikke sker noget nettotab af grønne byområder og trækronedækningen i byer mellem forordningens ikrafttræden og udgangen af 2030, medmindre byøkosystemerne allerede har over 45 % grønne områder.
Den foreløbige aftale forpligter medlemsstaterne til at kortlægge og fjerne menneskeskabte hindringer for overfladevands konnektivitet, så man kan omdanne mindst 25 000 km vandløb til fritflydende vandløb senest i 2030 og bibeholde genoprettede vandløbs naturlige konnektivitet.
Nationale genopretningsplaner
Ifølge de nye regler skal medlemsstaterne regelmæssigt forelægge Kommissionen nationale genopretningsplaner, der viser, hvordan de vil opfylde målene. De skal også overvåge og rapportere om deres fremskridt.
Medlovgiverne har valgt en trinvis tilgang. Medlemsstaterne skal først forelægge nationale genopretningsplaner for perioden frem til juni 2032 med en strategisk oversigt for perioden efter juni 2032. Senest i juni 2032 skal medlemsstaterne forelægge genopretningsplaner for de ti år frem til 2042 med en strategisk oversigt frem til 2050, og senest i juni 2042 skal de forelægge planer for den resterende periode frem til 2050.
Teksten giver medlemsstaterne mulighed for at tage hensyn til de forskellige sociale, økonomiske og kulturelle behov, regionale og lokale kendetegn og befolkningstætheden, og bl.a. den særlige situation i regionerne i den yderste periferi, når de udarbejder deres planer.
Finansiering af genopretningsforanstaltninger
Med den foreløbige aftale indføres der en ny bestemmelse, hvor Kommissionen får til opgave et år efter forordningens ikrafttræden at forelægge en rapport med en oversigt over de finansielle ressourcer, EU råder over, en vurdering af behovet for finansiering til gennemførelse og en analyse, der skal afdække eventuelle finansieringsmangler. Hvis det er relevant, skal rapporten også indeholde forslag til tilstrækkelig finansiering, uden at det foregriber den næste flerårige finansielle ramme (FFR, 2028-2034).
Medlovgiverne blev også enige om at indføre en bestemmelse, der tilskynder medlemsstaterne til at fremme eksisterende private og offentlige ordninger, der støtter interessenter, der gennemfører genopretningstiltag, bl.a. arealforvaltere og -ejere, landbrugere, skovbrugere og fiskere. Teksten præciserer også, at de nationale genopretningsplaner ikke forpligter landene til at omprogrammere finansieringen af den fælles landbrugspolitik eller den fælles fiskeripolitik inden for rammerne af FFR for 2021-2027 for at kunne gennemføre denne forordning.
Revision og nødbremse
Den foreløbige aftale fastsætter, at Kommissionen i 2033 skal revidere og vurdere anvendelsen af forordningen og dens indvirkning på landbrugs-, fiskeri- og skovbrugssektoren samt dens generelle socioøkonomiske betydning.
Teksten giver også mulighed for at suspendere gennemførelsen af forordningens bestemmelser om landbrugsøkosystemer i op til et år ved en gennemførelsesretsakt, hvis der opstår uforudsete og ekstraordinære hændelser uden for EU's kontrol med alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden i hele EU.
Næste skridt
Den foreløbige aftale vil nu blive forelagt medlemsstaternes repræsentanter i Rådet (Coreper) og Parlamentets Miljøudvalg med henblik på godkendelse. Hvis teksten godkendes, skal den vedtages formelt af begge institutioner efter jurist-lingvisternes gennemgang, inden den kan offentliggøres i EU-Tidende og træde i kraft.
Baggrund
Europa-Kommissionen forelagde 22. juni 2022 et forslag til forordning om naturgenopretning som led i biodiversitetsstrategien for 2030, som indgår i den europæiske grønne pagt. Over 80 % af de europæiske naturtyper er i dårlig tilstand. Tidligere bestræbelser på at beskytte og bevare naturen har ikke kunnet vende denne bekymrende tendens.
Det er grunden til, at forslaget for første gang nogensinde sigter mod at tage tiltag, der ikke blot bevarer, men også genopretter naturen. Forslaget skal forbedre naturens tilstand ved at fastsætte bindende mål og forpligtelser for en bred vifte af økosystemer på land og til vands.
Medlemsstaterne vil skulle indføre effektive og områdebaserede genopretningsforanstaltninger for at nå de økosystemspecifikke mål. For at vurdere foranstaltningerne skal medlemsstaterne være forudseende og udarbejde nationale naturgenopretningsplaner i tæt samarbejde med videnskabsfolk, interesserede parter og offentligheden. Forslaget vil også definere biodiversitetsindikatorer, der kan måle fremskridt.
Rådet nåede til enighed ("generel indstilling") til forslaget 20. juni 2023 på samlingen i Rådet (miljø), mens Europa-Parlamentet vedtog sin holdning 12. juli.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Vi står over for en stadig mere dramatisk virkelighed: EU's natur og biodiversitet er i fare og skal beskyttes. Jeg er stolt af dagens yderst vigtige enighed mellem Rådet og Parlamentet om en forordning om naturgenopretning, som er den første af sin slags. Den vil hjælpe os til at genopbygge sunde biodiversitetsniveauer i medlemsstaterne og bevare naturen for de kommende generationer, samtidig med at vi bekæmper klimaændringerne og fortsætter med at være engageret i vores klimamål.