Naturgenopretning

Hvordan er naturens tilstand i dag?

Naturens tilstand i EU forringes alvorligt. Artsbestande og de naturområder, de lever i, skrumper og forringes med alvorlige konsekvenser for mennesker og planeten.

EU har i årtier værnet om naturen gennem fugledirektivet og habitatdirektivet, som beskytter over 1 200 sjældne og truede arter og over 27 000 naturområder.

Trods disse bestræbelser og visse begrænsede forbedringer tegner Det Europæiske Miljøagenturs vurdering fra 2025 af EU's miljøtilstand imidlertid et alarmerende billede.

Flere faktorer lægger pres på økosystemerne og artsbestandene, bl.a.:

• tab af levesteder
• rovdrift på naturressourcer
• klimaændringer
• forurening
• invasive arter

Hvorfor er det afgørende at genoprette naturen?

Naturen er afhængig af livsvigtige vekselvirkninger mellem arter og deres levesteder. Det er en fin balance, der sikrer et sundt og velfungerende naturligt miljø.

Når naturen er ude af balance, forringes økosystemerne og mister deres evne til at bidrage med de vitale tjenester, der er nødvendige for menneskeligt liv, f.eks.:

• forsyninger af næringsrige fødevarer
• iltproduktion
• tilvejebringelse af naturressourcer
• absorbering af CO₂ og modvirkning af klimaændringer

Hvad naturen giver os gratis

føde til mennesker og dyr

frugtbar jord

råstoffer

mentale sundhedsfordele

ferskvand

lægemidler

Naturen er grundlaget for verdensøkonomien. Over halvdelen af det globale BNP afhænger af materialer og tjenester, der leveres af økosystemer. For eksempel er råmaterialer afgørende for industri og byggeri, og der er behov for genetiske ressourcer inden for landbrug og lægevidenskab.

Naturgenopretning betyder støtte til genopretning af forringede eller ødelagte økosystemer ved at forbedre deres struktur og funktion med det overordnede mål at forbedre modstandsdygtigheden og biodiversiteten i naturen.

Sunde økosystemer kan bl.a. sikre:

• øget landbrugsproduktivitet
• større modstandsdygtighed over for klimaændringer
• forbedret biodiversitet
• nedsat risiko for oversvømmelser, tørke og hedebølger

Hvordan vil EU-landene genoprette naturen?

EU-landene har i Rådet vedtaget en forordning om naturgenopretning med det formål at genoprette en god bevaringstilstand i naturen og økosystemerne.

Forordningens regler er de allerførste med specifik fokus på naturgenopretning i EU's medlemsstater.

Reglerne har til formål at fastsætte et bindende mål på EU-plan, som kræver, at medlemsstaterne træffer effektive genopretningsforanstaltninger, der dækker mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030. Senest i 2050 skal der være indført foranstaltninger for alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet.

Målet bygger på EU's og EU-landenes internationale tilsagn som part i den globale konvention om den biologiske mangfoldighed. Der blev indgået en skelsættende aftale om at genoprette landøkosystemer og marine økosystemer senest i 2030 på FN's biodiversitetstopmøde i december 2022.

• Rådet godkender konklusioner med henblik på FN's biodiversitetstopmøde i Montreal (COP15) (pressemeddelelse, 24. oktober 2022)

Forordningen om naturgenopretning omfatter:

• forringede land- og havlevesteder
• bestøvere
• landbrugsøkosystemer
• byområder
• floder og flodsletter
• skove

Der gælder visse undtagelser fra genopretningsreglerne for områder, der anvendes til nationalt forsvar og til projekter for vedvarende energi.

Forringede land- og havlevesteder

De nye regler sigter mod at genoprette levesteder, der er i dårlig stand, i EU-lande. Dette vedrører økosystemer på land-, kyst-, hav- og ferskvandslevesteder.

Målet er at træffe genopretningsforanstaltninger for mindst 30 % af disse levesteder i hele EU senest i 2030. Indsatsen bør fortsætte for at dække 60 % af levestederne i 2040 og 90 % i 2050.

De foranstaltninger, der skal indføres og gennemføres af medlemsstaterne, bør fremme konnektiviteten mellem levestederne, dvs. sikre, at levestederne i videst muligt omfang er indbyrdes forbundne, således at vilde dyr kan færdes mellem dem.

Bestøvere

Vilde bier er de bedst kendte bestøvere. Ikke desto mindre bidrager andre insektarter også til bestøvning af blomster, hvilket er afgørende for at sikre afgrøders vækst. Næsten 5 mia. € af EU's årlige landbrugsproduktion tilskrives direkte bestøvende insekter.

De nye regler skal vende nedgangen i bestøvere og øge deres bestande senest i 2030.

Bestøvere i Europa omfatter sommerfugle, biller, bier, svirrefluer, møl og hvepse.

Landbrugsøkosystemer

Som i tilfældet med bestøvere afhænger landbrugets produktivitet af sunde økosystemer.

Udpint jords og forringede landbrugsøkosystemers evne til at producere fødevarer er mere begrænset. I dag er op til 73 % af landbrugsjorden udsat for jordbundsforringelse.

Forordningen om naturgenopretning sigter mod at øge biodiversiteten i landbrugsøkosystemer. Målet er især at genoprette og øge bestandene af:

• sommerfugle på græsarealer
• agerlandsfugle

Næsten 50 % af sommerfuglene på græsland er forsvundet siden 1991.

Desuden skal EU-landene træffe foranstaltninger til at:

• genoprette 30 % af de drænede tørvemoser, der anvendes til landbrugsformål, senest i 2030 og 50 % senest i 2050 (der kan gælde en lavere procentsats for de mest berørte lande)
• øge kulstoflageret i mineraljorde
• øge landskabstræk med stor diversitet på landbrugsjord (bl.a. levende hegn, bræmmer med blomster, brakjord, damme og frugttræer)

Genopretningsforanstaltninger er påtrængende nødvendige for at imødegå trusler mod fødevaresikringen. Det er afgørende at øge biodiversiteten og bæredygtigheden i landbruget for at sikre fødevareproduktionen på mellemlang til lang sigt. Anvendelsen af naturlig bekæmpelse af skadegørere og mindre afhængighed af kunstgødning vil eksempelvis gøre jordbunden mere næringsrig og forbedre økosystemers sundhed.

Byområder

Byøkosystemer udgør 22 % af EU's landareal. Parker, haver, træer og enge er vigtige levesteder for planter, fugle og insekter.

Med de nye regler sigter EU mod at udvide de grønne områder i storbyer, mindre byer og forstæder. Målene sikrer, at der:

• ikke vil være sket noget nettotab af grønne områder i 2030 i forhold til det år, hvor naturgenopretningsreglerne træder i kraft (medmindre bymiljøet allerede har 45 % grønne områder)
• sker en øgning af omfanget af trædækning i byer

Floder og flodsletter

Europas vandløb indeholder mere end en million menneskeskabte hindringer såsom dæmninger, stemmeværker og stigborder.

I fritflydende vandløb kan vand, bundfald, fisk og andre organismer bevæge sig omkring, hvilket er afgørende for at forbedre tilstanden af EU's farvande og øge biodiversiteten.

De nye regler sigter mod at fjerne mange af de eksisterende hindringer i EU's vandløb for at sikre større kontinuitet i vandløbsnettene.

Da der fortsat kun er sparsomme data om hindringer i vandløb, er et af målene med de nye regler at udarbejde en opgørelse over hindringer i hele EU.

Indsatsen fokuserer på at fjerne hindringer, der er overflødige eller ikke er i brug.

Skove

Skove dækker næsten 40 % af EU's område og er afgørende for modvirkning af klimaændringer, da de fungerer som kulstofdræn og også rummer en stor del af Europas biodiversitet.

De nye genopretningsregler sigter mod at øge biodiversiteten i skovene.

Med henblik herpå skal EU-landene forbedre skovenes tilstand ved hjælp af særlige indikatorer, der bidrager til at måle skovøkosystemernes sundhed. Dette omfatter målinger af:

• mængden af dødt ved, som udgør et levested for mange skovorganismer og bidrager til jordbundsdannelse
• antallet af fuglearter

Desuden skal medlemsstaterne bidrage til plantning af mindst tre milliarder træer på EU-plan senest i 2030.

Reglerne om genopretning i praksis

Forordningen om naturgenopretning pålægger EU-landene at udarbejde nationale genopretningsplaner. Disse planer bør fastlægge de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at opfylde forordningens bindende mål, og angive det samlede areal, der skal genoprettes, samt en tidsplan.

Genopretningsplanerne bør dække perioden frem til 2050. Foranstaltningerne bør bringes i overensstemmelse med anden relevant lovgivning såsom regler om naturbeskyttelse, vedvarende energi og landbrug.

Eksempler på genopretningsforanstaltninger:

• fjernelse af ikkehjemmehørende beplantninger på græsarealer og i vådområder og skove
• genopretning af drænede tørvemoser
• forbedring af konnektiviteten mellem levesteder
• stop for eller reduktion af brugen af kemiske pesticider og gødningsstoffer
• fremme af bevarelse af vild natur

Forordningen pålægger Kommissionen at revidere og vurdere anvendelsen af reglerne og deres indvirkning på landbrugs-, fiskeri- og skovbrugssektoren samt forordningens generelle socioøkonomiske betydning i 2033.

Rådet vedtog forordningen om naturgenopretning i juni 2024 efter Europa-Parlamentets vedtagelse i februar samme år.

• Forordning om naturgenopretning: Rådet giver endeligt grønt lys (pressemeddelelse, 17. juni 2024)

Se også