Skip to content

En mere retfærdig, grønnere og mere præstationsbaseret fælles EU-landbrugspolitik

Infografik om den nye fælles landbrugspolitik

Infografik - En mere retfærdig, grønnere og mere præstationsbaseret fælles EU-landbrugspolitik

EU's fælles landbrugspolitik støtter landbrugerne og sikrer de europæiske borgere fødevarer af høj kvalitet. For at imødekomme de skiftende behov og udfordringer arbejder EU hen imod en ny landbrugspolitik.

EU's fælles landbrugspolitik:

  • yder støtte til 7 millioner støttemodtagere i hele EU
  • leverer fødevarer af høj kvalitet til 447 millioner europæere
  • har et budget på 386,6 mia. €, en tredjedel af EU's samlede budget
  • bidrager til klimaområdet med omkring 40 % af sit budget

Hvad er nyt i politikken?

Mere fleksibilitet i planlægningen

Den enkelte medlemsstat opfordres til at udarbejde en strategisk plan, hvis mål bør være i overensstemmelse med de politiske mål for hele EU. Planerne giver landene mulighed for bedre fastsætte, hvordan landbrugsmidlerne skal bruges i forhold til lokale forhold og behov.

Planerne indeholder landenes:

  • behov og redskaber
  • tiltag og mål
  • interventioner, som landbrugerne vil få gavn af

Bedre målretning af den finansielle støtte

Mere retfærdig fordeling af indkomststøtten. Betalingerne pr. landbruger kan falde og begrænses som led i en mere sammenhængende omfordeling af støtten fra store landbrug til mindre landbrug.

Midlerne prioriteres til:

  • små bedrifter
  • unge landbrugere

Grønnere landbrugsmetoder

Ved hjælp af økoordninger udbetales specifikke betalinger til landbrugere, der bruger klimafølsomme og naturvenlige metoder, der kan bidrage til at gennemføre målene for den europæiske grønne pagt. Eksempler på disse aktioner er:

  • økologisk landbrug
  • sædskifte
  • bevaring af kulstofrige jorder

Mere fokus på præstation

Medlemsstaterne planlægger interventioner på grundlag af klare resultater og rapporterer om præstationer baseret på målene for deres strategiske planer.

Landbrugerne får finansiel støtte under forudsætning af, at de bruger metoder, der er gunstige for klimaet og miljøet.

Forpligtelser med hensyn til sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder

Medlemsstaterne forpligter sig til at øge overholdelsen af landbrugsarbejdernes sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Landbrugsbetalingsorganerne i den enkelte medlemsstat udsteder bøder til arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne.

Hvornår træder ændringerne i kraft?

2021-2022: Overgangsperiode med forlængelse af de fleste tidligere bestemmelser og forberedelse af den nye fase

2023-2027: Gennemførelse af den reformerede fælles landbrugspolitik og de nye regler