Finansieringsregler under den fælles landbrugspolitik 2023-2027
Den reformerede fælles landbrugspolitik for 2023-2027 skal gøre landbruget i EU mere retfærdigt, grønnere og mere resultatorienteret.
Tilpasning til nye udfordringer
Overordnet set har EU's fælles landbrugspolitik til formål at sørge for sikre fødevarer til overkommelige priser og af høj kvalitet, sikre en stabil indkomst for landbrugerne, stabilisere markederne og støtte landdistrikterne.
Politikken har eksisteret siden 1960'erne, men revideres og tilpasses regelmæssigt i overensstemmelse med nye udfordringer, som EU's landbrugssektor stilles over for.
Den fælles landbrugspolitik
Vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik 2023-2027
Med den seneste reform for 2023–2027søger EU at:
• give medlemsstaterne større fleksibilitet i planlægningen
• fordele midlerne mere retfærdigt for at støtte mindre bedrifter og yngre landbrugere mere effektivt
• bidrage til EU's miljø- og klimamål
• øge sektorens konkurrenceevne og forberede sig på kriser
Fleksibel planlægning for medlemsstaterne
En ny arbejdsform giver landene større fleksibilitet, ved at tildelingen af landbrugsmidler baseres på lokale forhold og behov.
I stedet for at kræve konkrete foranstaltninger prioriterer den reformerede fælles landbrugspolitik mål. Det giver EU's medlemsstater fleksibilitet til at vurdere deres egne behov og vælge mellem en række instrumenter til at opfylde disse mål.
Disse instrumenter skal beskrives i de nationale strategiske planer. Hver plan skal godkendes af Europa-Kommissionen for at sikre, at den ikke skævvrider det indre marked eller medfører uforholdsmæssigt store byrder for bedrifter eller myndigheder.
Hvert år skal EU's medlemsstater indgive rapporter, der giver mulighed for at følge deres fremskridt hen imod opfyldelsen af de EU-dækkende mål. Et fælles sæt resultatindikatorer vedtaget på EU-plan sikrer konsekvent og retfærdig evaluering af effektiviteten af de foranstaltninger, der anvendes.
En mere rimelig fordeling af betalinger
Direkte betalinger til landbrugere giver dem en stabil indkomst og et sikkerhedsnet mod svingende priser. For perioden 2023-2027 bør disse betalinger fordeles mere retfærdigt:
- 10 % skal gå til mindre og mellemstore bedrifter
- 3 % skal gå til yngre landbrugere
- betalingerne er knyttet til sociale forhold og arbejdsforhold
Som følge af denne omfordeling kan betalinger til andre støttemodtagere reduceres, eller der kan lægges loft over dem.
Grønnere landbrugsmetoder
De nye regler tilskynder landbrugerne til og kræver, at de indfører klimafølsomme og naturvenlige metoder, f.eks.:
- bedrifter, der modtager direkte betalinger, skal beskytte vådområder og tørvemoser for at bevare kulstofrig jord
- landbrugere kan modtage yderligere støtte fra bioordninger med henblik på at anvende natur- og klimavenlige metoder ud over de obligatoriske krav, de er underlagt. EU's medlemsstater skal bruge 25 % af de direkte betalinger på disse bioordninger
Grønnere landbrug
Øget konkurrenceevne og kriseberedskab
EU ønsker også at styrke landbrugernes position i forsyningskæden og forbedre konkurrenceevnen i sektoren. De nye regler for 2023-2027 tilskynder til samarbejde mellem producenter og bedrifter med henblik på at tilpasse udbud og efterspørgsel.
Desuden vil en reserve på 450 mio. € om året sikre, at EU kan håndtere fremtidige kriser som følge af dyresygdomme, markedsforstyrrelser, ekstreme vejrfænomener eller høje energi- eller inputpriser, f.eks. i forbindelse med den russiske angrebskrig. I 2022 og 2023 blev der mobiliseret 1 mia. € for at hjælpe landbrugere med at håndtere krisesituationer.
Imødekommelse af landbrugernes bekymringer
For at imødekomme de bekymringer, som landbrugerne havde givet udtryk for, indførte EU, et år efter at den nye fælles landbrugspolitik begyndte, foranstaltninger til at lette den administrative byrde for landbrugerne og give større fleksibilitet med hensyn til opfyldelse af nogle krav under den fælles landbrugspolitik 2023-2027.
De ændrede regler giver mulighed for fravigelser i tilfælde af uventede vejrforhold og med hensyn til miljøkrav, bl.a.:
- jorddækkemetoder
- omdrift og diversificering af afgrøder
- brakjord og landskabstræk
Små bedrifter på under 10 hektar, som udgør 65 % af modtagerne af støtte under den fælles landbrugspolitik, men kun dækker 10 % af jorden, vil ikke blive kontrolleret eller underkastet sanktioner, hvis de ikke overholder miljøreglerne, hvilket i væsentlig grad letter den administrative byrde for mange, samtidig med at miljøforpligtelserne stadig overholdes.
Desuden kan EU-landene nu ændre deres strategiske planer to gange årligt i stedet for blot én gang.
Disse ændringer skaber balance mellem miljø- og klimamålene og landbrugernes bekymringer i betragtning af indvirkningen af geopolitiske udviklinger, f.eks. konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine og ekstreme vejrfænomener.
Juridisk baggrund
Den fælles landbrugspolitik 2023-2027 er omfattet af følgende forordninger:
EU's fælles landbrugspolitik efter 2027
I december 2024 godkendte Rådet enstemmigt et sæt konklusioner om den fremtidige fælles landbrugspolitik. Ifølge konklusionerne skal fremtidens landbrugspolitik være:
- konkurrencedygtig
- krisesikker
- bæredygtig
- landbrugervenlig
- videnbaseret
Konklusionerne påpeger betydningen af den fælles landbrugspolitik med hensyn til at nå dertil og understreger de vigtigste mål, som er at sørge for fødevaresikring og samtidig sikre en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen og rimelige priser for forbrugerne.
På samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) i marts 2025 havde ministrene en debat om meddelelsen om en vision for landbrug og fødevarer, som Europa-Kommissionen havde offentliggjort nogle uger forinden.
Visionen fokuserer på fire prioriterede områder:
- at gøre landbruget attraktivt for de kommende generationer
- at sikre en konkurrencedygtig og modstandsdygtig landbrugsfødevaresektor
- at fremtidssikre landbrugsfødevaresektoren
- at sikre rimelige leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne
Forenkling af EU's regler, forskning, innovation og digitalisering er blandt de vigtigste drivkræfter, der er identificeret for at nå målene på disse prioriterede områder.
Brødfødning af Europa: 60 år med den fælles landbrugspolitik
Seks årtier efter indførelsen i 1962 støtter EU's fælles landbrugspolitik et åbent indre marked for EU's landbrugsfødevarer. Hør mere om den fælles landbrugspolitik fra europæiske landbrugere og støttemodtagere.
Seneste gennemgang: 26. maj 2025