Skip to content
  • Rådet for Landbrug og Fiskeri

Rådet (landbrug og fiskeri), 18.6.2018, 18. juni 2018

Vigtigste resultater

I dag havde vi centrale drøftelser om fremtiden for vores landbrug og fiskeri. I de kommende år vil begge sektorer ikke alene fortsat skulle sørge for fødevaresikkerhed for Europa, men også imødegå udfordringerne i relation til bæredygtighed, innovation og generationsfornyelse. Rådet ønsker at sikre, at begge sektorer er udstyret med de rigtige værktøjer og finansielle ressourcer til at håndtere disse udfordringer. Rumen Porosjanov, Bulgariens landbrugs-, fødevare- og skovbrugsminister og formand for Rådet.

Fiskeri

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

Kommissionen forelagde sit forslag til en ny Europæisk Hav- og Fiskerifond (EHFF) til en værdi af 6,14 mia. € med henblik på at investere i den maritime økonomi og støtte fiskerisamfund, og ministrene havde mulighed for at reagere på forslaget. Ministrene hilste forslaget velkommen og identificerede reel forenkling og fleksibilitet for EU-landene som centrale spørgsmål.

Fiskerikontrol

Kommissionen forelagde Rådet forslaget om at forenkle og forbedre eksisterende foranstaltninger for fiskerikontrol. Forslaget skal sikre fuld overholdelse af den fælles fiskeripolitik og opfyldelse af dens mål.

I deres indlæg fremhævede ministrene behovet for at forenkle det nuværende system uden en yderligere administrativ byrde og kom ind på muligheden for at opnå finansiel støtte til de e-løsninger, som forslaget indeholder.

Fiskerimuligheder for 2019

Rådet blev orienteret om Kommissionens meddelelse om status for den fælles fiskeripolitik og om høringen om fiskerimulighederne for 2019.

EU-landene glædede sig generelt over meddelelsen, men fremhævede de vanskeligheder, der er forbundet med den fulde gennemførelse af landingsforpligtelsen, især for arter, der er en del af et blandet fiskeri, og småfiskeriets sårbarhed på trods af den generelle forbedring af de økonomiske resultater.

Kommissionens meddelelse om fiskerimulighederne sætter gang i den årlige fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og nationale kvoter for det følgende år. TAC'er for Østersøen fastsættes i oktober. For dybhavsarter fastsættes de i november og for Nordsøen i december 2018.

Landbrug

Reformpakken for den fælles landbrugspolitik efter 2020

Rådet havde mulighed for en første formel udveksling af synspunkter om Kommissionens forslag til at reformere den fælles landbrugspolitik efter 2020. Forslagene, der blev forelagt 1. juni, skitserer en ny gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik, hvor EU-landene vil få mere fleksibilitet til at skræddersy deres beslutninger og tilpasse dem til lokale forhold.

Ministrene så med tilfredshed på forslagenes forskellige elementer, men udtrykte betænkeligheder ved Kommissionens foreslåede nedskæringeri budgettet for den fælles landbrugspolitik, især i den generelle udvikling og udviklingen af landdistrikterne, og de var skeptiske over for, om den nye fælles landbrugspolitik formår at levere ægte forenkling for nationale myndigheder og landbrugere. Under debatten blev ministrene også informeret om et notat om budgettet for den fælles landbrugspolitik i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme, som er underskrevet af flere EU-lande, og om den mindre adgang til vand for landbruget på Cypern.

Markedssituationen

Kommissionen orienterede Rådet om den seneste udvikling på de vigtigste landbrugsmarkeder, især markederne for mejeriprodukter, sukker og svinekød.

Ministrene glædede sig over den generelt positive økonomiske situation og prognosen for de vigtigste markedssegmenter, men udtrykte også deres bekymring over den vanskelige situation for svinekødssektoren i Polen og EU generelt, det vedvarende høje niveau af EU's interventionslagre afskummetmælkspulver og den importtold, som de amerikanske myndigheder for nylig har pålagt spanske spiseoliven.

Andre punkter på dagsordenen

Ministrene blev også orienteret om forskellige emner:

  • rådgivningen fra ICES om miljøpåvirkningerne fra elektrofiskeri i Nordsøen
  • beskyttelsen af honningbier og andre bestøvere
  • BIOEAST-initiativet inden for videnbaseret landbrug, akvakultur og skovbrug i bioøkonomien

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Landbrug og Fiskeri

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025