Skip to content
  • Rådet for Landbrug og Fiskeri

Rådet (landbrug og fiskeri), 16.7.2018, 16. juli 2018

Vigtigste resultater

Formandskabet forelagde sit arbejdsprogram og sine prioriteter inden for landbrug og fiskeri, hvor fokus vil være at sikre fødevaresikkerheden og vitaliteten i landdistrikterne.

Inden for landbrug vil de vigtigste prioriteter under det østrigske formandskab være at gøre så store fremskridt som muligt i forhandlingerne om forslaget om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik efter 2020 og med hensyn til at forbedre landbrugsproducenternes position i forbindelse med Kommissionens forslag om illoyal handelspraksis. Andre prioriteter omfatter: plantesundhed, strategien for vegetabilsk protein, bioøkonomi, dyre- og plantesundhed samt skovbrug.

Hvad angår fiskeri vil formandskabet lede forhandlingerne om fangstbegrænsninger for 2019 for de vigtigste havområder og fortsætte arbejdet med forslaget om de flerårige planer for det vestlige Middelhav og de vestlige farvande, med den foreslåede ændring af forordningen om offentlig kontrol samt forslaget om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond efter 2020.

Reformpakken for den fælles landbrugspolitik efter 2020

"Landbrugere bør bruge deres tid på at drive landbrug og ikke på at udfylde papirer eller fortolke besværlige regler. Vi ønsker, at den fremtidige fælles landbrugspolitik bliver brugervenlig og lettilgængelig for alle landbrugere, uanset størrelsen af deres bedrift", sagde Juliane Bogner-Strauss, Østrigs forbundsminister for kvinder, familier og ungdom og formand for Rådet. Hun afløste Østrigs forbundsminister for bæredygtighed og turisme, Elisabeth Köstinger, der vender tilbage til efteråret efter sin barselsorlov.

Rådet havde en udveksling af synspunkter om de forenklings- og nærhedselementer, der er indeholdt i Kommissionens forslag om en reform af den fælles landbrugspolitik efter 2020. Drøftelserne blev indledt med en forelæggelse ved Kommissionen, der fremhævede de fremskridt, som reformforslaget indebærer med hensyn til at sætte medlemslandene og støttemodtagernes behov og særlige forhold i centrum for den fælles landbrugspolitik. Under drøftelsen udvekslede ministrene konkrete idéer til, hvordan livet kan gøres lettere for både landbrugere og nationale myndigheder.

I den forbindelse blev Rådet også orienteret om spørgsmålet om konditionalitet i betalingerne under den fælles landbrugspolitik og anmodningerne fra visse medlemslande om, at de regler, der har til formål at beskytte miljøet og biodiversiteten og bekæmpe klimaændringerne, også bør forenkles i fremtiden.

Andre punkter på dagsordenen

Ministrene blev også orienteret om:

  • tørken i Polen
  • den seneste udvikling med hensyn til at på et tidligt tidspunkt at vælge en fælles EU-kandidat til FAO-valget i 2019
  • afrikansk svinepest.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Landbrug og Fiskeri

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025