Skip to content
  • Rådet for Konkurrenceevne

Rådet for Konkurrenceevne, 30.11.-1.12.2015, 30. november - 1. december 2015

Vigtigste resultater

Det europæiske forskningsrum 

Rådet vedtog konklusioner om forskningsintegritet, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i det europæiske forskningsrum (EFR) og revisionen af rådgivningsstrukturen for EFR.

Det er en kendt sag, at forskningsintegritet er centralt for forskning af topkvalitet og socioøkonomisk relevans". Marc Hansen, Luxembourgs statssekretær for videregående uddannelser og forskning og formand for Rådet

Ministrene drøftede, hvordan Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer bedst udnyttes til at stimulere forskning og innovation. 

Mødets leder, Marc Hansen, Luxembourgs statssekretær for videregående uddannelser, udtalte: 

"Det udfordrende arbejde blev påbegyndt sidste sommer og er nu fuldført. Det er en kendt sag, at forskningsintegritet er centralt for forskning af topkvalitet og socioøkonomisk relevans. For det andet er institutionelle og kulturelle ændringer inden for rammerne af EFR afgørende, for at ligestilling mellem mænd og kvinder i forskning kan fremmes. For det tredje har vi revideret rådgivningsstrukturen for EFR for at sikre, at den fungerer bedre og mere effektivt.
Alle disse ting er grundlæggende betingelser for, at der kan skabes et ægte og effektivt indre marked for videnformidling og innovation.

Status over konkurrenceevnen 

Rådet havde en udveksling af synspunkter om anden udgave af "status over konkurrenceevnen", hvor ministrene drøftede prioriteterne og de mest presserende spørgsmål i realøkonomien. Debatten fokuserede på EU-virksomheders konkurrenceevne på de globale markeder, herunder i energiintensive sektorer som stålsektoren. 

Som led i statussen forelagde det luxembourgske formandskab en rapport om gennemførelse af integrationen af konkurrenceevnen, der sammenfatter de sidste 6 måneders fremskridt med at inddrage konkurrenceevne bedre inden for alle politikområder.

Vi har vist, at Rådet kan reagere hurtigt på kriser, som f.eks. tilbagegangen i EU's stålindustri eller skandalen om emissioner fra biler. Etienne Schneider, Luxembourgs vicepremierminister og økonomiminister og formand for Rådet

Ved mødets afslutning sagde Etienne Schneider, Luxembourgs vicepremierminister og økonomiminister: "Det luxembourgske formandskab har arbejdet hårdt for at give integration af konkurrenceevnen indhold. Vi har indført innovative arbejdsmetoder for at forbedre Konkurrenceevnerådets funktion og øge dets indflydelse. Vi har vist, at Rådet kan reagere hurtigt på kriser, som f.eks. tilbagegangen i EU's stålindustri eller skandalen om emissioner fra biler."

Ny strategi for det indre marked 

Rådet drøftede for første gang den nye strategi for det indre marked for varer og tjenesteydelser.  Drøftelsen fokuserede på foranstaltninger til at hjælpe innovative SMV'er med at udvide deres aktiviteter i hele EU. Der var bred opbakning til strategien og dens mål om at reducere hindringerne på det indre marked. 

Rådet drøftede også, hvordan den nye dagsorden for bedre regulering kan bruges til at forbedre det indre markeds funktion og skabe vækst og job. Der var et udtalt ønske om at sikre, at lovgivningen er mindre byrdefuld og mere effektiv og målrettet. 

Nationale konkurrenceevnemyndigheder 

Rådet drøftede Kommissionens henstilling om indførelse af uafhængige konkurrenceevnemyndigheder i alle medlemslande for bedre at kunne overvåge gennemførelsen af strukturreformer. En lang række delegationer udtrykte bekymring for, at disse myndigheder ville skabe yderligere byrder og forsinkelser i beslutningstagningen. 

Emissioner fra biler

Endelig blev Rådet orienteret om opfølgningen på skandalen om emissioner fra biler og den seneste udvikling med hensyn til indførelse af prøvningsprocedurer for emissioner ved faktisk kørsel.

Livestreaming, videoer og fotos

Mødedokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Konkurrenceevne

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025