- Rådet for Konkurrenceevne
Rådet for Konkurrenceevne, 1.10.2015, 1. oktober 2015
Vigtigste resultater
Ministrene drøftede presserende mikroøkonomiske spørgsmål og havde en debat om, hvordan europæisk merværdi kan maksimeres ved at sikre, at EU-reglerne bidrager til at fjerne hindringer på det indre marked. Under en uformel arbejdsfrokost drøftede ministrene reformen af EU's emissionshandelssystem og de nylige hændelser i bilsektoren vedrørende kontrol af emissioner fra biler.
Status over konkurrenceevnen
Det luxembourgske formandskab iværksatte en ny arbejdsmetode kaldet "status over konkurrenceevnen", som har til formål at behandle presserende spørgsmål, der påvirker realøkonomien. Drøftelserne havde især fokus på behovet for klarere og mere konsekvente EU-regler for at styrke den økonomiske aktivitet.
Vi har i dag taget en innovativ arbejdsmetode i brug for at undersøge den konkrete betydning, som politiske beslutninger har for realøkonomien og dermed for den enkelte virksomhed og borger. Etienne Schneider, Luxembourgs vicepremierminister og økonomiminister.
Under "statusopgørelsen" drøftede ministrene, hvordan konkurrenceevnen bedst muligt integreres, for at sikre, at der systematisk tages højde for både nye og eksisterende foranstaltningers indvirkning på realøkonomien. Som et konkret eksempel på "integration" havde ministrene en uformel meningsudveksling om reformen af EU's emissionshandelssystem (EU ETS) og dens mulige indvirkning på konkurrenceevnen. "Reformen af emissionshandelssystemet er et fremragende eksempel på et initiativ, hvor der skal findes en god balance mellem behovet for på den ene side at forebygge klimaændringer og på den anden side at fastholde EU's erhvervslivs konkurrenceevne. Vi er nødt til at skabe flere incitamenter for at belønne dem, der opnår de bedste resultater, og fremme investeringer i de mest miljøvenlige og mest innovative løsninger", udtalte Etienne Schneider efter mødet.
Bilindustrien
Under frokosten drøftede ministrene også den seneste udvikling i bilsektoren med hensyn til kontrol af luftforurenende bilemissioner. Rådet noterede sig Europa-Kommissionens bebudede tiltag om at skærpe kontrollen med bilemissioner og den tyske regerings redegørelse for de skridt, der er taget for at undersøge de nylige hændelser vedrørende Volkswagen.
"Vi er nødt til at berolige markederne og vise, at vi er i færd med at tage de nødvendige skridt til at genskabe tilliden. Jeg er optimistisk efter at have hørt redegørelserne fra Kommissionen og de kolleger, der sad med ved bordet, især min tyske kollega. Jeg følte, at der er en stærk vilje blandt kollegerne til at tale med én stemme og handle i den fælles sags tjeneste", udtalte Etienne Schneider efter mødet.
Mødedokumenter
Resultatdokumenter
- Indicative programme, Competitiveness Council, 01 October 2015
- Liste over A-punkter, lovgivningsmæssige forhandlinger, samlingen i Rådet (konkurrenceevne) 1. oktober 2015
- Liste over A-punkter, ikkelovgivningsmæssige aktiviteter, samlingen i Rådet (konkurrenceevne) 1. oktober 2015
- Baggrundsorientering
- List of participants
Pressemeddelelser
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: nye medlemmer beskikket for de næste fem år - 1.10.2015
WTO: Rådet godkender protokollen om handelslettelser - 1.10.2015
Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea er indgået - 1.10.2015
Handel med sælprodukter: tilpasning af EU’s forbud til WTO's regler - 1.10.2015
Regler om roaming og åbent internet vedtaget af Rådet - 1.10.2015
Burundi: EU vedtager sanktioner mod 4 personer - 1.10.2015
Presseinformation
Pressekontakter
-
Ferran Tarradellas Espuny Press officer
- +32 473 95 45 74
- +32 2 281 6291
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #COMPET
Øvrige samlinger: Rådet for Konkurrenceevne
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 14. januar 2025