Skip to content
  • Rådet for Konkurrenceevne

Rådet (konkurrenceevne), 29.-30.11.2018, 29.-30. november 2018

Vigtigste resultater

Det indre marked og industri, 29. november

Rådet nåede til enighed om sin holdning (generel indstilling) vedrørende forordningen om platforme og virksomheder og forordningen om den generelle sikkerhed af køretøjer. Det nåede også til enighed om en delvis generel indstilling om forordningen om programmet for det indre marked. Disse aftaler betyder, at forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan begynde. Ministrene vedtog også konklusioner om en fremtidig strategi for EU's industripolitik.

Under det sædvanlige punkt "status over konkurrenceevnen" drøftede Rådet den fremtidige forvaltning af det indre marked. Under denne debat forelagde Kommissionen sin meddelelse om det indre markeds fremtid, som den vedtog 22. november 2018.

I dag er vi nået til enighed om en lang række lovgivningsinitiativer. Disse vil føre betydelige fordele med sig, fra sikrere vejre til stærkere økonomier. Vi fik også udvekslet synspunkter om den fremtidige strategi for EU's industripolitik og det indre markeds udfordringer i en verden i hastig forandring. Margarete Schramböck, Østrigs forbundsminister for digitalisering og erhverv

Rummet, 30. november

Rådet noterede sig en situationsrapport fra formandskabet om en forordning om et foreslået EU-rumprogram og udvekslede synspunkter om de centrale udestående spørgsmål med henblik på at give retningslinjer for det videre arbejde.

EU's rumpolitik er afgørende for vores økonomier, sikkerhed og forskning. Drøftelserne i dag har vist, hvor stort et fremskridt der er sket siden juni med arbejdet hen imod vedtagelsen af et nyt, ambitiøst EU-rumprogram. Norbert Hofer, Østrigs minister for transport, innovation og teknologi (inklusiv rummet)

Forskning og innovation, 30. november

Rådet vedtog konklusioner om styringen af det europæiske forskningsrum.

Det nåede også frem til en delvis generel indstilling om det foreslåede rammeprogram for forskning og innovation (Horisont Europa) og noterede sig formandskabets situationsrapport om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa.

Dagens delaftale om Horisont Europa, som er opnået på mindre end seks måneder efter, at vi modtog Kommissionens forslag, viser vores fælles vilje til at gøre hurtige fremskridt vedrørende denne vigtige lovgivning. Det baner vej for en hurtig vedtagelse af pakken, så snart drøftelserne om den flerårige finansielle ramme er afsluttet. Heinz Faßmann, Østrigs forbundsminister for uddannelse, videnskab og forskning

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Konkurrenceevne

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025