EU's industripolitik

EU's industristrategi

EU vil gøre sine industrier mere konkurrencedygtige på globalt plan og gøre dem til katalysatorer for innovation og vækst.

Industristrategien for Europa fokuserer på tre områder:

• håndtering af EU's strategiske afhængighedsforhold
• styrkelse af det indre markeds modstandsdygtighed
• fremskyndelse af den grønne og den digitale omstilling

Der blev foreslået flere initiativer i industriplanen for den grønne pagt for at fremskynde omstillingen af industrien til CO₂-neutralitet og bringe Europa på rette vej mod klimaneutralitet.

Desuden foreslog Kommissionen som led i konkurrenceevnekompasset en aftale om ren industri og en retsakt om industriel fremskyndelse for at hjælpe producenterne med at skifte til ren produktion og rene teknologier, sætte skub i produktionen og øge EU's vækst og konkurrenceevne.

Strategisk autonomi

Strategisk autonomi handler om at mindske EU's afhængighed af andre, f.eks. hvad angår kritiske materialer og teknologier, fødevarer, infrastruktur og sikkerhed.

Det er også en mulighed for at udvikle markeder, produkter og tjenesteydelser og fremme konkurrenceevnen i EU.

Industristrategien lægger op til at:

• arbejde hen imod diversificerede internationale partnerskaber, der bidrager til at opbygge økonomisk modstandsdygtighed gennem investeringer og handel
• støtte nye industrialliancer på strategiske områder, der tiltrækker private investorer og bidrager til at skabe arbejdspladser
• overvåge strategiske afhængighedsforhold

Kritiske råstoffer

Forordningen om kritiske råstoffer, der blev vedtaget i marts 2024, har til formål at:

• øge og diversificere EU's forsyning af kritiske råstoffer
• forbedre cirkulariteten, bl.a. genanvendelse
• støtte forskning og innovation inden for ressourceeffektivitet og udvikling af alternativer

EU har fastsat følgende mål for 2030 med hensyn til EU's årlige forbrug:

• mindst 10 % fra udvinding i EU
• mindst 40 % fra forarbejdning i EU
• mindst 25 % fra genanvendelse i EU

Mikrochipindustrien

EU's mikrochipforordning tager fat på de vigtigste udfordringer, som halvlederindustrien står over for, med henblik på at:

• afhjælpe mangler
• øge EU's forsyningssikkerhed og mindske afhængigheden af udenlandske aktører
• skabe job af god kvalitet og forretningsmuligheder

Målet er at fordoble EU's globale markedsandel for halvledere senest i 2030.

Det indre markeds modstandsdygtighed

EU har vedtaget forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed, som udgør en struktureret ramme for foregribelse, forberedelse og reaktion på væsentlige forstyrrelser på EU's indre marked.

Med denne forordning vil EU:

• styrke det indre marked ved at gennemføre proaktive foranstaltninger, der gør det muligt at reagere effektivt på nødsituationer
• beskytte kritiske forsyningskæder
• sikre fortsat fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer

Nettonulteknologiprodukter

Takket være forordningen om nettonulindustri, vil EU opskalere fremstillingen af rene teknologier i EU.

Disse nye regler vil lette betingelserne for investeringer i grønne teknologier.

Målet er at dække 40 % af EU's behov med strategiske nettonulteknologiprodukter såsom solcellepaneler, vindmøller, batterier og varmepumper.

Retsakten vil fremskynde fremskridtene hen imod EU's klima- og energimål og samtidig styrke EU-industriens konkurrenceevne, skabe kvalitetsjob og støtte EU's bestræbelser på at blive energiuafhængig.

Elektricitetsmarked

Reformen af udformningen af elmarkedet har til formål at:

• gøre elpriserne mindre afhængige af svingende priser på fossile brændstoffer
• beskytte forbrugerne mod prisstigninger
• fremskynde udbredelsen af vedvarende energi

Samtidig vil reformen øge stabiliteten og konkurrenceevnen for virksomhederne.

Se også