EU's indre marked
Det indre marked sikrer fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer. Det gør hverdagen lettere, stimulerer vækst og fremmer innovation.
EU's indre marked: fordele, fakta og tal
EU's indre marked blev oprettet i 1993 og er en af Den Europæiske Unions største succeser. Det garanterer, at varer, tjenesteydelser, personer og kapital kan bevæge sig frit på hele EU's område: "de fire friheder".
Det indre marked giver EU-borgerne mulighed for at bo og arbejde i hele EU, hvilket forbedrer deres jobmuligheder. Det giver forbrugerne et større udvalg af tjenesteydelser og produkter af høj kvalitet, som de kan stole på er sikre og miljøvenlige.
Det indre marked stimulerer handel, fordi det gør EU til en vigtigere handelspartner på verdensplan. Det fremmer vækst og konkurrence og skaber nye muligheder for EU's virksomheder ved at give dem adgang til et hjemmemarked med 449 millioner forbrugere.
Set i et fremtidsperspektiv er det indre marked:
- nøglen til EU's vellykkede grønne og digitale omstilling
- kernen i EU's nye industristrategi
- en drivkraft for EU's konkurrenceevne, vækst og genopretning efter covid-19-krisen
Program for EU's indre marked 2021-2027
I april 2021 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet programmet for EU's indre marked for 2021-2027.
Programmets hovedmålsætninger er at:
- øge effektiviteten af det indre marked
- støtte konkurrenceevnen for EU's virksomheder, navnlig SMV'er
- lette udvikling af effektive europæiske standarder
- styrke og beskytte forbrugerne
- sikre en bæredygtig og sikker fødevarekæde
- fremme menneskers, dyrs og planters sundhed og støtte dyrevelfærd
- fastlægge en ramme for finansiering af statistikker af høj kvalitet
Det nye program samler en række aktiviteter, der tidligere blev finansieret hver for sig, i ét program med henblik på at forvalte dem mere effektivt. Det indeholder også nye initiativer, der skal gøre det indre marked mere velfungerende.
Programmets samlede budget er på 4,2 mia. €.
En europæisk succeshistorie
Det indre marked fylder 30 år i 2023. I mere end tre årtier har det indre marked været drivkraft for økonomisk vækst og har gjort borgernes liv meget lettere.
EU's indre marked i tal:
- I 2021 var det indre markeds BNP på 14 522 mia. €
- 17 millioner EU-borgere bor eller arbejder i et andet EU-land end deres eget
- Handelen i det indre marked tegner sig for 56 millioner job
30-året for EU's indre marked (Infografik)
Det indre marked som nøgle til den grønne og den digitale omstilling
Et grønt indre marked
Det indre marked kan spille en afgørende rolle i omstillingen til en cirkulær og mere klimavenlig økonomi. EU har taget initiativer til at udnytte dets fulde potentiale til at maksimere mulighederne for både virksomheder og forbrugere. Med den europæiske grønne pagt, som fastsætter et mål om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050, har EU indført en ny ramme for omformning af det indre marked.
Miljøvenligt design for bæredygtige produkter
I maj 2024 vedtog Rådet nye krav til miljøvenligt design af bæredygtige produkter.
Den nye forordning fastsætter minimumskrav for næsten alle produkter, der sælges på EU-markedet. De omfatter:
- produkters holdbarhed, genbrugsmuligheder, opgraderingsmuligheder og reparationsmuligheder
- genfremstillings- og genanvendelsesmuligheder
- energi- og ressourceeffektivitet
Forordningen omfatter også et nyt "digitalt produktpas", som giver virksomheder og forbrugere oplysninger om et produkts miljøpåvirkning.
Passet vil gøre det lettere at genanvende og reparere produkter og at spore farlige stoffer i forsyningskæden.
Et digitalt indre marked
Det digitale indre marked har til formål at fjerne hindringer, som borgere og virksomheder står over for, når de bruger onlineværktøjer og -tjenester. Ved at fjerne de største forskelle mellem online- og offlineuniverset åbner det digitale indre marked nye muligheder for virksomhederne og skaber et miljø, hvor digitale tjenester kan trives.
Med pakken om digitale tjenester fremlagde Kommissionen i december 2020 en ajourføring af EU's retlige ramme for at holde trit med digitale teknologier, forretningsmodeller og tjenester, som har ændret sig i et hidtil uset tempo.
Pakken består af forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder. De nye regler har til formål at regulere det digitale rum og digitale tjenester, herunder sociale medieplatforme, bedre.
Forordningen om digitale tjenester
Forordningen om digitale tjenester har til formål at skabe et sikrere digitalt rum for brugere og virksomheder og at beskytte grundlæggende rettigheder i det digitale miljø. Rådet vedtog forordningen om digitale tjenester i oktober 2022.
Forordningen om digitale markeder
Forordningen om digitale markeder har fokus på at sikre lige konkurrencevilkår for alle digitale virksomheder for at sikre en konkurrencedygtig og retfærdig digital sektor og samtidig fremme vækst og innovation. Rådet vedtog forordningen om digitale markeder i juli 2022.
EU's industristrategi
Europa-Kommissionen fremlagde i marts 2020 en ny industripolitikpakke, herunder en ny industristrategi for Europa.
På baggrund af covid-19-pandemien ajourførte Kommissionen i maj 2021 sin meddelelse om en ny industristrategi for EU som opfølgning på Rådets konklusioner fra september 2020 om, hvordan EU's indre marked kan uddybes med henblik på en solid genopretning og et konkurrencedygtigt og bæredygtigt Europa.
Kommissionen gentog sine prioriteter fra 2020, men fremlagde nye foranstaltninger for et stærkere indre marked, navnlig i forbindelse med kriser.
Den ajourførte industristrategi har fokus på at:
- styrke det indre markeds modstandsdygtighed over for forstyrrelser
- afhjælpe EU's teknologiske og industrielle strategiske afhængighedsforhold
- fremskynde industriens digitale omstilling og grønne omstilling
Det indre markeds modstandsdygtighed
De seneste kriser har vist, at der er behov for et velfungerende indre marked. Navnlig i lyset af covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine arbejder EU på at styrke sin strategiske autonomi for at sikre forsyningskæder og reducere eksterne afhængighedsforhold.
Det Europæiske Råds konklusioner har fastslået, at det er et centralt mål for Unionen at opnå strategisk autonomi og samtidig bevare en åben økonomi. Strategisk autonomi defineres i bred forstand som en reduktion af eksterne afhængighedsforhold på strategiske områder.
EU har truffet foranstaltninger til at styrke det indre markeds modstandsdygtighed, fastholde investeringer og støtte virksomheder.
Forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed
I september 2024 vedtog Rådet forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed (IMERA)
. Formålet med IMERA er at foregribe, forberede sig på og reagere på virkningerne af fremtidige kriser ved at udnytte det indre markeds styrke.
På grundlag af erfaringerne fra nødsituationer som covid-19, Ruslands krig mod Ukraine og energiforsyningskrisen vil den nye mekanisme styrke det indre marked i krisetider ved at:
- fremme af bevægeligheden for varer, tjenesteydelser og personer
- overvågning af forsyningskæderne
- sikring af adgang til kritiske varer
- Kriseberedskab: Rådet vedtager forordningen om nødsituationer for det indre marked og modstandsdygtighed (pressemeddelelse, 26. september 2024)
- Forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed (baggrundsinformation)
- Hvordan EU reagerer på kriser og opbygger modstandsdygtighed (baggrundsinformation)
Tvangslicens
EU arbejder på nye regler for tvangslicens, der skal gælde i hele Unionen i tilfælde af krise.
En tvangslicens er en regerings mulighed for at tillade tredjemand at anvende et patent uden tilladelse fra patenthaveren.
På nuværende tidspunkt reguleres tvangslicensordninger på nationalt plan. I tilfælde af grænseoverskridende kriser eller nødsituationer kan dette hindre den frie bevægelighed for kritiske produkter eller tjenesteydelser på det indre marked eller skabe mangel på visse forsyninger i nogle medlemsstater.
Tvangslicens bør kun udstedes efter aktivering af en nød- eller krisetilstand på EU-plan.
Rådet vedtog sin holdning til forordningen 26. juni 2024.
Overvågning af det indre marked
Efter Rådets opfordring til at vurdere det indre markeds modstandsdygtighed offentliggjorde Kommissionen i 2021 en første årlig rapport om det indre marked, hvori krisens indvirkning på det indre marked, herunder de 14 industrielle økosystemer, analyseres. Rapporten omfatter også centrale resultatindikatorer til at analysere den økonomiske udvikling og overvåge de opnåede fremskridt.
I februar 2022 fremlagde Europa-Kommissionen den anden årlige rapport om det indre marked. Rapporten gør status over det indre marked med særlig vægt på den økonomiske genopretning efter covid-19-krisen og indkredser behov for investeringer, som kan gøre det indre marked mere modstandsdygtigt.
Den årlige rapport om det indre marked, der blev offentliggjort i januar 2023, markerer 30-året for det indre marked. Den analyserer det indre markeds rolle i den aktuelle geopolitiske kontekst og beskriver, hvordan det forbedrer EU's konkurrenceevne og bidrager til den grønne og den digitale omstilling.
Rapporten fra 2024 beskriver nærmere det indre markeds konkurrencemæssige styrker og udfordringer og overvåger fremskridtene efter et sæt centrale resultatindikatorer, der blev fastlagt i 2023.
Rådets rolle med hensyn til at uddybe EU's indre marked
Det Europæiske Råd udstikker politiske retningslinjer for EU's politikker. Det Europæiske Råds nye strategiske dagsorden for EU for 2019-2024 identificerer det indre marked som et hovedaktiv i udviklingen af EU's økonomiske fundament.
Det Europæiske Råd efterlyste også en mere integreret tilgang, der forbinder alle relevante politikker og fjerner alle resterende ubegrundede hindringer.
Rådet(konkurrenceevne)er ansvarligt for at give strategisk input fra medlemsstaternes perspektiv. Det overvåger også gennemførelsen af de foreslåede tiltag.
Hvad angår lovgivningsforslag, vedtager Rådet lovgivning. I de fleste tilfælde anvendes den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet træffer afgørelse sammen.
Taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked (SMET) er et forum, hvor EU-landene og Kommissionen kan drøfte, hvordan de hindringer, der stadig findes på det indre marked, kan håndteres. Taskforcen, der blev oprettet i 2020, skal fremme et velfungerende indre marked.
I maj 2024 opfordrede Rådet til en ny strategi til styrkelse af EU's indre marked med fokus på:
- en mere effektiv lovgivningsmæssig ramme, der er tilpasset den grønne og den digitale omstilling og de hastigt skiftende globale realiteter
- styrkelse af de fire friheder
- anvendelse af det indre marked som en global standardiseringskraft