Skip to content
  • Rådet for Konkurrenceevne

Rådet (konkurrenceevne (det indre marked og industri)), 1. december 2022

Vigtigste resultater

Mikrochipforordningen

Ministrene vedtog enstemmigt en forhandlingsposition ("generel indstilling") til forordningen om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for halvledere, bedre kendt som "mikrochipforordningen".

Jozef Síkela, Tjekkiets industri- og handelsminister
Mikrochips er blandt de vigtigste banebrydende teknologier, der findes i dag, men EU har i øjeblikket ikke tilstrækkelig kapacitet til at udforme og producere sine egne modne og avancerede mikrochips. EU er nødt til at mindske sin overdrevne afhængighed af førende halvledervirksomheder i Asien og USA, og med mikrochipforordningen tager EU sagen i egen hånd.
Jozef Síkela, Tjekkiets industri- og handelsminister
Jozef Síkela, Tjekkiets industri- og handelsminister

Ministrene hilste Rådets forhandlingsmandat mikrochipforordningen velkommen og understregede behovet for at have et tilstrækkeligt budget til det fremtidige program. De glædede sig navnlig over formandskabets løsning på finansieringsstrukturen i mikrochipforordningen, som opfordrer Europa-Kommissionen til sammen med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet at søge efter alternative løsninger for at bevare ambitionsniveauet for mikrochipforordningens budget.

Illustration af en mikrochip
EU's mikrochipforordning (Infografik)

EU's mikrochipforordning (Infografik)

Virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed

Ministrene vedtog en forhandlingsposition ("generel indstilling") til direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed. Dette direktiv vil forbedre beskyttelsen af miljøet og menneskerettighederne i og uden for EU.

Due diligence-direktivet fastsætter regler om store virksomheders forpligtelser vedrørende faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne og miljøet med hensyn til deres egne aktiviteter, deres datterselskabers aktiviteter og dem, der udføres af deres forretningspartnere i virksomhedernes aktivitetskæde. Det fastsætter også regler om sanktioner og civilretligt ansvar for overtrædelse af disse forpligtelser.

Beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter

Ministrene vedtog enstemmigt Rådets holdning ("generel indstilling") til forordningen om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.

Geografiske betegnelser skaber intellektuelle ejendomsrettigheder for specifikke produkter, hvis kvaliteter hovedsagelig er knyttet til produktionsområdet, såsom bøhmisk krystal, Limogesporcelæn eller Solingenbestik.

Under deres indlæg hilste ministrene formandskabets kompromistekst til den generelle indstilling velkommen og understregede, hvordan denne forordning vil bidrage til velstand i Europas regioner, beskytte kulturarven og gavne SMV'er. Med hensyn til de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet så medlemsstaterne frem til hurtigt at nå til enighed.

Europæisk turismedagsorden 2030

Rådet vedtog konklusioner om en europæisk turismedagsorden 2030.

EU er en af de vigtigste destinationer for både internationale besøgende og dets egne indbyggere. Covid-19-pandemien havde dog særligt ødelæggende konsekvenser for turismeøkosystemet og har ført til betydelige tab af indtægter og arbejdspladser i hele Europa. Sammen med Ruslands militære aggression mod Ukraine og stigende energipriser har det haft en negativ indvirkning på den europæiske turismesektor.

Den europæiske turismedagsorden 2030 omfatter en flerårig EU-arbejdsplan, der skal hjælpe medlemsstater, offentlige myndigheder, Kommissionen og interessenter med at gøre turistsektoren mere bæredygtig, modstandsdygtig, grønnere og digitaliseret.

Andre punkter på dagsordenen

Formandskabet redegjorde for de hidtidige fremskridt med direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og med forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter og orienterede ministrene om de vigtigste emner for de kommende drøftelser.

Under eventuelt blev ministrene af Europa-Kommissionen orienteret om rapporten fra Taskforcen for Håndhævelse af Reglerne for det Indre Marked og årsrapporten 2022 fra SMV-repræsentantnetværket.

Medlemsstaterne blev orienteret af den østrigske delegation om forbedringer af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og af den svenske delegation om programmet for Sveriges kommende formandskab.

Under en uformel frokost drøftede ministrene, hvordan EU's afhængighed kan tackles gennem diversificering af forsyningskæder. Drøftelserne fokuserede på mulige nye bilaterale eller multilaterale partnerskaber inden for kritiske råstoffer eller brint.

Rådet vedtog også uden debat punkterne på listen over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter.

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Konkurrenceevne

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025