Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet (økonomi og finans), 17.5.2019, 17. maj 2019

Vigtigste resultater

Digital beskatning i international sammenhæng

Ministrene drøftede de igangværende reformer af international beskatning med henblik på at forberede kommende debatter i OECD og G20.

Formandskabet vil sørge for, at ministrenes synspunkter inddrages i forberedelserne af G20-finansministrenes møder i juni i Fukuoka, hvor OECD ventes at rapportere om fremskridtene med reformen af international selskabsbeskatning. Økofinrådets formand vil fremlægge resultatet af Økofins drøftelser på G20-mødet.

Ministrene vurderede mulighederne for at forberede forhandlinger i OECD om den igangværende internationale debat om langsigtede samlede løsninger, som både tackler udfordringerne med beskatning i den digitaliserede økonomi og bredere spørgsmål vedrørende fordeling af beskatningsrettigheder og skattekonkurrence.

Punktafgifter

Rådet drøftede foranstaltninger, som skal forbedre erhvervsmiljøet for punktafgiftspligtige varer, navnlig alkohol og alkoholholdige drikkevarer, ved at sikre fair konkurrence og mindske den administrative byrde for virksomheder.

Rådet udvekslede synspunkter om følgende forslag:

  • direktivet om punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer
  • direktivet om den generelle ordning for punktafgifter
  • forordningen om administrativt samarbejde om indholdet af elektroniske registre

Trods de betydelige fremskridt i forhandlingerne nåede ministrene ikke frem til en endelig aftale om pakken af foranstaltninger. Rådet vil fortsætte arbejdet på teknisk niveau med henblik på at nå et kompromis, der snarest muligt kan accepteres af alle medlemsstater.

Punktafgifter er indirekte skatter på salg eller forbrug af specifikke produkter såsom alkohol, tobak og energi. Indtægterne fra disse skatter går fuldt ud til det land, som de betales til. Siden 1992 har EU-landene haft fælles regler, der sikrer, at punktafgifter anvendes på samme måde og på de samme produkter overalt i EU.

Det europæiske semester i 2019

Inden for rammerne af det europæiske semester for 2019 vedtog Rådet konklusioner om resultatet af de dybdegående undersøgelser og gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger for 2018.

EU's liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner

Rådet besluttede i dag uden debat at fjerne Aruba, Barbados og Bermuda fra EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Højdepunkter fra samlingen i Rådet (økonomi og finans), 17. maj 2019 i Bruxelles.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 9. januar 2025