"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (økonomi og finans), 14.6.2019, 14. juni 2019
Vigtigste resultater
Stabilitets- og vækstpagten
Rådet afsluttede proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Spanien og bekræftede dermed, at landets underskud er kommet under EU's referenceværdi på 3 % af BNP.
Som følge heraf er alle procedurer, der blev indledt, da eurokrisen var på sit højeste, nu afsluttet.
Fra nu af vil Spanien være underlagt den præventive del af EU's finanspolitiske regelsæt.
Rådet udstedte også afgørelser om Ungarn og Rumænien, der allerede er omfattet af en procedure i forbindelse med væsentlige afvigelser, hvori det bekræftes, at der ikke er truffet nogen virkningsfulde foranstaltninger, og nye henstillinger om foranstaltninger, der skal træffes for at korrigere afvigelserne.
Ministrene drøftede også relevante spørgsmål omhandlet i de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremlagde 5. juni forud for Det Europæiske Råds drøftelse 20.-21. juni.
En ren planet for alle
Ministrene drøftede Kommissionens meddelelse om en strategisk og langsigtet vision for en klimaneutral økonomi.
Omstillingen til en klimaneutral økonomi inden 2050 vil kræve omfattende investeringer, bl.a. i energisystemer, infrastruktur og bygninger. Det vil helt klart ikke være nok med offentlige midler alene til at finansiere alle investeringsbehovene. Vi skal derfor fremme investeringsstrategier, der hjælper os med at nå målene i Parisaftalen.
Eugen Teodorovici, Rumæniens finansminister
Debatten fokuserede på investering og de finansrelaterede spørgsmål i Kommissionens meddelelse, idet det blev anerkendt, at omstillingen vil kræve betydelige investeringer. Foreløbige skøn tyder på, at det nuværende årlige investeringsvolumen på omkring 2 % af BNP skal øges til knap 3 %, eller mere end 500 mia. EUR om året, i perioden 2031-2050.
Højdepunkter fra Rådet (økonomi og finans), 14. juni 2019 i Luxembourg
Afgift på finansielle transaktioner
Rådet blev opdateret af de EU-lande, der deltager i det udvidede samarbejde, om status for afgiften på finansielle transaktioner (AFT) på grundlag af en note fra Tyskland.
De deltagende EU-lande meddelte, at de drøfter muligheden for en AFT, der bygger på den franske skattemodel, og en mulig deling af indtægterne blandt de deltagende EU-lande som et bidrag til EU-budgettet.
Alle EU-landene deltager i forhandlingerne, men vedtagelsen af direktivet kræver enstemmighed blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Rådet vedtog også en rapport for Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål og en rapport og konklusioner om det arbejde, der er udført af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning).
Rådet godkendte en situationsrapport udarbejdet af det rumænske formandskab om status for bankunionen. Kommissionen fremlagde også sin rapport om gennemførelsen af handlingsplanen for misligholdte lån.
Rådet vedtog også uden debat en forordning om oprettelse af et "paneuropæisk personligt pensionsprodukt" og nye regler, der skal lette distributionen af investeringsfonde på tværs af grænserne.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.