"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (sundhed)), 30. november 2023
Vigtigste resultater
Åben strategisk autonomi (sundhed)
Ministrene havde en offentlig udveksling af synspunkter om forbedring af EU's åbne strategiske autonomi på sundhedsområdet.
Mange ministre udtrykte støtte til en drøftelse om EU's åbne strategiske autonomi på sundhedsområdet og til øget EU-samarbejde for at garantere forsyningssikkerhed.
De hilste Kommissionens nylige meddelelse om håndtering af mangel på lægemidler i EU velkommen, især udarbejdelse af en EU-liste over kritiske lægemidler og oprettelse af en alliance for kritiske lægemidler.
De overvejede, hvordan de umiddelbare og langsigtede foranstaltninger, der er bebudet i nylige initiativer, vil påvirke manglen på lægemidler. Sundhedsministrene udvekslede erfaringer på nationalt plan inden for dette område og udvekslede synspunkter om mulige foranstaltninger, der vil fremme strategisk autonomi på sundhedsområdet på EU-plan.
Den administrerende direktør for Det Europæiske Lægemiddelagentur, Emer Cooke, gav også sundhedsministrene agenturets perspektiv og oplysninger om dets relevante aktiviteter.
Ministrene vedtog konklusioner om mental sundhed: De overvejede konkrete foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge og behandle mentale sundhedsproblemer på tværs af forskellige niveauer, sektorer og aldersgrupper. Forbedring af den mentale sundhed er en individuel, social og økonomisk nødvendighed. Konklusionerne fokuserer på at prioritere mental sundhed på nationalt plan gennem handlingsplaner eller strategier og samarbejde mellem medlemsstaterne og med Kommissionen.
Rådet fremhæver i sine konklusioner betydningen af at arbejde med mental sundhed og trivsel i forskellige sammenhænge i livsforløbet, hvilket er til gavn for både enkeltpersoner og samfund. Det anerkender den gavnlige rolle, som lokalsamfund, skoler, sport og kultur spiller for at styrke den mentale sundhed og livslange mentale trivsel.
Som I ved, lever vi i en tid med flere kriser, der i alvorlig grad har ramt europæernes mentale sundhed. Covid-19-pandemien, konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine og klimakrisen er blot nogle af de chok, som har forværret de allerede dårlige niveauer for mental sundhed. Det er en social og økonomisk nødvendighed at forbedre den mentale sundhed. Jeg er meget glad for, at vi i de konklusioner, vi har godkendt i dag, er blevet enige om vigtige spørgsmål som f.eks. behovet for en tværgående tilgang til mental sundhed, der omfatter alle politikområder og anerkender de sociale, miljømæssige og økonomiske årsager til mental sundhed.
Mónica García Gómez, Spaniens sundhedsminister
I konklusionerne opfordres medlemsstaterne til at udarbejde handlingsplaner eller strategier med en tværsektoriel tilgang til mental sundhed, der ikke kun omhandler sundhed, men også blandt andet beskæftigelse, uddannelse, digitalisering og kunstig intelligens, kultur, miljø og klimafaktorer.
Det spanske formandskab orienterede ministrene om igangværende lovgivningssager og status for dem, såsom forordningen om EMA's gebyrer (som snart skal formelt vedtages), forordningen om substanser af menneskelig oprindelse, forordningen om det europæiske sundhedsdataområde og lægemiddelpakken.
Formandskabet og Kommissionen gav oplysninger om de igangværende forhandlinger om en international pandemiaftale.
Under det spanske formandskab mødtes medlemsstaterne flere gange på ekspertniveau og havde strategiske drøftelser om EU's mål og prioriteter og om EU's rolle i forhandlingerne.
Kommissionen orienterede ministrene om den seneste forhandlingstekst, som blev rundsendt 16. oktober 2023 af det organ, der er nedsat af Verdenssundhedsforsamlingen til at udarbejde og forhandle om en international pandemiaftale. Selv om teksten er en forbedring i forhold til de tidligere tekster, har EU stadig betænkeligheder ved visse bestemmelser, f.eks. vedrørende forebyggelse og beredskab efter covid-19-pandemien og på grundlag af de indhøstede erfaringer.
Den Europæiske Union er stadig engageret i disse forhandlinger og er rede til at fortsætte drøftelserne på en konstruktiv måde.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Det spanske formandskab gav et overblik over de konferencer og arrangementer, der er afholdt i løbet af formandskabsperioden. På en ikkeoffentlig samling orienterede det kommende belgiske formandskab ministrene om sit arbejdsprogram på sundhedsområdet.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.