Mental sundhed
Mental sundhed er afgørende for et velfungerende og produktivt liv. Alligevel har mange europæere mentale sundhedsproblemer. EU-landene arbejder på at fremme mental sundhed bedre.
Rådets arbejde vedrørende mental sundhed
God mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor folk kan realisere deres evner, håndtere stress, arbejde og bidrage til samfundslivet. Byrden af mentale sundhedsproblemer i EU er dog meget høj.
Bedre mental sundhed er en social og økonomisk nødvendighed for EU og dets medlemsstater, hvilket er blevet tydeligere siden covid-19-pandemien.
Ifølge WHO steg antallet af angst- og depressionstilfælde med 25 % på verdensplan i det første år af pandemien.
Europa-Kommissionen rapporterede også om en stigende følelse af ensomhed i EU.
Rådet arbejder på fire sæt konklusioner, som skal prioritere mental sundhed og trivsel med særligt fokus på de mest presserende spørgsmål og de mest sårbare grupper:
- personer med usikre ansættelsesforhold
- unge
- personer, som er både narkotikamisbrugere og har mentale sundhedsproblemer
30. november 2023 vedtog Rådet konklusioner om mental sundhed. Konklusionerne fremhæver betydningen af at fremme mental sundhed og trivsel i forskellige sammenhænge i livet, hvilket er til gavn for både enkeltpersoner og samfund. Medlemsstaterne opfordres til at udarbejde handlingsplaner eller strategier med en tværsektoriel tilgang til mental sundhed.
EU-landene nåede til enighed om en række mål for at mindske svøben i form af dårlig mental sundhed:
bedre kvalitet af mental sundhedspleje, der gør den mere tilgængelig for mennesker med mentale sundhedsproblemer
bekæmpelse af stigmatisering og forskelsbehandling
forebyggelse, tidlig påvisning og pleje ved selvmordsadfærd
bekæmpelse af ensomhed i sårbare grupper
fremme af mental sundhed på arbejdspladsen og i uddannelsessystemet
en helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og behandling af lidelser
bedre overvågning og dataindsamling om mental sundhed i EU
udveksling af erfaringer og bedste praksis
Personer med usikre ansættelsesforhold
Stress og psykosociale risici på arbejdspladsen kan påvirke arbejdstagernes mentale sundhed. Personer med usikre ansættelsesforhold har en særlig risiko for at udvikle negativ stress, som kan føre til angst og depression.
Det skyldes, at disse job ofte er:
- dårligt betalte
- usikre
- ikke giver arbejdstagerne tilstrækkelig beskyttelse
Den stigende digitalisering, robotisering og anvendelse af kunstig intelligens på arbejdspladsen kan også have negativ indvirkning på arbejdsvilkårene og dermed påvirke menneskers mentale sundhed.
9. oktober 2023 vedtog Rådet konklusioner om mental sundhed og usikre ansættelsesforhold. Det er de første konklusioner om sammenhængen mellem mental sundhed og beskæftigelse nogensinde.
EU's medlemsstater er enige om, at mental sundhed og arbejde er tæt forbundet. Mental sundhed er et vigtigt spørgsmål for arbejdsevne og produktivitet, og omvendt kan psykosociale risici på arbejdspladsen være skadelige for den mentale sundhed. Usikre ansættelsesforhold, herunder dårligt betalte og ubeskyttede job, kan navnlig føre til lidelser såsom angst og depression.
I konklusionerne opfordrer Rådet medlemsstaterne til at forbedre den mentale sundhed på arbejdspladsen i kraft af foranstaltninger som:
bekæmpelse af usikre beskæftigelsesforhold
styrkelse af offentlige systemer, der beskytter mental sundhed på arbejdspladsen
støtte til forskning i arbejdsvilkårenes indvirkning på mental sundhed
sikring af kontrol af arbejdstagernes mentale sundhed
støtte til ansættelse eller reintegration af arbejdstagere med mentale sundhedsproblemer
Unge
Ifølge visse skøn havde mere end 14 millioner unge i alderen 15-29 år et mentalt sundhedsproblem i 2019. Covid-19-pandemien forværrede unges mentale sundhed i hele Europa. Data i OECD's rapport "Health at a glance" viser, at andelen af unge med angst- og depressionssymptomer mere end fordobledes i flere medlemsstater i forhold til før pandemien.
I en nylig rapport anfører UNICEF, at selvmord er den næstmest almindelige dødsårsag blandt unge i Europa efter trafikulykker.
Næsten halvdelen af de unge i EU (49 %) oplyste dog, at deres behov inden for mental sundhedspleje ikke blev opfyldt, sammenlignet med 23 % af den voksne befolkning.
På grund af disse tal er beskyttelse af unges mentale sundhed en prioritet for EU og dets medlemsstater.
EU's medlemsstater drøfter i øjeblikket i Rådet, hvordan de bedre kan forebygge mentale sundhedsproblemer blandt unge og samtidig tage hensyn til deres specifikke behov.
23. november 2023 vedtog de 27 EU-medlemsstater i Rådet konklusioner om unge og mental sundhed. Konklusionerne indeholder retningslinjer for, hvordan dette spørgsmål kan behandles, med fokus på, hvordan man bedre kan opfylde unges specifikke behov, med foranstaltninger som:
forbedring af deres leve- og arbejdsvilkår
lettere adgang til mental sundhedspleje for unge
tilskyndelse til forskning i mental sundheds indvirkning på unge
bekæmpelse af stigmatisering
udveksling af bedste praksis på tværs af EU-landene
fremme et sikrere og sundere digitalt miljø, herunder bekæmpelse af had, vold og misbrug i medierne og på de sociale medier
Narkotikamisbrug og mentale sundhedsproblemer
Personer, der lider af både et narkotikamisbrug og et mentalt sundhedsproblem, har større risiko for at udvikle en alvorlig psykopatologi, blive hospitalsindlagt, tage en overdosis, begå selvmord eller dø i en tidlig alder sammenlignet med personer med en enkelt mental lidelse.
De har også større sandsynlighed for at blive arbejdsløse og hjemløse og udvise højrisikoadfærd i forbindelse med infektioner som hiv og hepatitis C-virus.
Ifølge Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) har op mod 80 % af patienterne i visse narkotikabehandlingsgrupper mentale sundhedsproblemer. De hyppigste psykiatriske komorbiditeter blandt stofmisbrugere er depression, angst, posttraumatisk stress og personlighedsforstyrrelser (primært antisocial og borderline).
I Rådet gør EU's medlemsstater en fælles indsats for at yde bedre støtte til personer med mentale sundhedslidelser og narkotikamisbrug. 5. december 2023 godkendte Rådet konklusioner om narkotikamisbrug og psykiske lidelser. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at behandle lidelser på grund af stofbrug, som forekommer samtidig med andre psykiske lidelser. Medlemsstaterne, Kommissionen og andre relevante aktører bør sigte mod at udvikle individualiserede tiltage, der er tilpasset den enkeltes særlige behov.
Den mentale sundhedstilstand i EU
Før covid-19-pandemien led mindst 84 millioner mennesker i hele EU af mentale sundhedsproblemer ifølge OECD. Det svarer til mere end én ud af seks personer i EU (17,3 %).
Angst og depression var de mest almindelige mentale sundhedsproblemer i EU før covid-19-pandemien efterfulgt af alkohol- og narkotikamisbrug, bipolare lidelser og skizofreni.
Angstrelaterede lidelser ramte ca. 25 millioner mennesker (5,4 % af EU's samlede befolkning) efterfulgt af depressive lidelser (21 millioner mennesker, 4,5 %) og narkotika- og alkoholrelaterede lidelser (11 millioner mennesker, 2,4 %).
Ifølge WHO er den mentale sundhed forværret over hele verden siden pandemien. Ifølge en Eurobarometerundersøgelse fra juni 2023 havde næsten hver anden person (46 % af EU's befolkning) haft følelsesmæssige eller psykosociale problemer såsom depression eller angst i de foregående 12 måneder.
De økonomiske konsekvenser af dårlig mental sundhed
Foruden den personlige smerte og smerten hos de pårørende til personen med problemer – familie, venner, omsorgspersoner – har dårlig mental sundhed også økonomiske konsekvenser for samfundet. Ifølge OECD's rapport "Health at a glance" (2018) koster mental sundhed de 27 EU-lande og Det Forenede Kongerige mindst 600 mia. € eller mere end 4 % af BNP hvert år i:
- direkte sundhedsudgifter (konsultationer, lægemidler, hospitalsindlæggelser): 190 mia. € eller 1,3 % af BNP
- sociale sikringsordninger (sygeorlov, invaliditetsorlov, arbejdsløshedsunderstøttelse): 170 mia. € eller 1,2 % af BNP
- indirekte omkostninger på arbejdsmarkedet (tabt indkomst som følge af dødelighed, lavere beskæftigelse, fravær og lavere produktivitet): 240 mia. € eller 1,6 % af BNP
Fordelene ved god mental sundhed
Mental sundhed er en integreret del af menneskers sundhed og er afgørende for et modstandsdygtigt samfund og en produktiv økonomi.
Fordelene ved god mental sundhed i forskellige livsfaser
Barndom og ungdom
bedre uddannelsesresultater og jobmuligheder
Voksenliv
mere produktivt arbejde og større chancer for beskæftigelse
Alderdom
bedre integration og en mere aktiv rolle i lokalsamfundet
Seneste gennemgang: 20. juni 2025