Skip to content
  • Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport

Videokonference mellem kulturministrene, 19. maj 2020

Vigtigste resultater

Ministrene udvekslede synspunkter om indvirkningen af covid-19 på de kulturelle og kreative sektorer. Drøftelsen fandt sted i lyset af den gradvise ophævelse af restriktioner og de erfaringer, der er gjort siden pandemiens udbrud. Drøftelsen fokuserede også på mulighederne for at genoptage kulturelle programmer og aktiviteter, uden at kunstneres og publikums sundhed bringes i fare.

Nina Obuljen Koržinek, Kroatiens kulturminister
Der er mange ubekendte faktorer i tiden foran os, og en løbende informationsudveksling og omhyggelig kortlægning og planlægning af de videre aktiviteter er af allerstørste betydning. Det vil skabe de rette betingelser for vores videre arbejde, navnlig i forbindelse med "den nye normal" på EU-plan.
Nina Obuljen Koržinek, Kroatiens kulturminister
Nina Obuljen Koržinek, Kroatiens kulturminister

Udvekslingen af synspunkter var struktureret omkring følgende spørgsmål:

  • Hvilke skridt vil medlemsstaterne, efter at de har gennemført de første tiltag for at standse tilbagegangen i de kulturelle og kreative sektorer, tage i den kommende periode, navnlig i betragtning af den ventede gradvise ophævelse af restriktionerne?
  • Hvad er de vigtigste erfaringer fra covid-19-krisen for de kulturelle og kreative sektorer?

Ministrene var enige om, at der skal anvendes maksimal fleksibilitet i gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa og dets finansiering efter 2020. De fremhævede især behovet for at sikre lige vilkår. Ministrene foreslog at medtage tiltag til støtte for de kulturelle og kreative sektorer i EU's genopretningsinitiativer. De udvekslede også synspunkter om, hvordan forskellige EU-programmer kan anvendes til at støtte de to sektorer. Betydningen af digitalisering og udviklingen af onlineplatforme blev også fremhævet. Ministrene understregede, at medierne og pålidelige oplysninger spiller en afgørende rolle, og at den audiovisuelle sektor skal støttes.

Det kroatiske formandskab takkede medlemsstaterne for deres bidrag til færdiggørelsen af Rådets konklusioner om risikostyring på området kulturarv, Rådets konklusioner om mediekendskab i en foranderlig verden og Rådets konklusioner om ændring af arbejdsplanen på kulturområdet (2019-2022). Disse konklusioner vil blive vedtaget ved skriftlig procedure.

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025