Skip to content
  • Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport

Videokonference mellem undervisningsministrene, 23. juni 2020

Vigtigste resultater

Uddannelse

På basis af et baggrundsnotat fra formandskabet udvekslede uddannelsesministrene synspunkter om erfaringerne fra krisen som grundlag for fremtidige velfunderede beslutninger. De blev også opfordret til at drøfte mulige innovationer på uddannelsesområdet samt planer for forberedelserne til næste skoleår og næste akademiske år.

Blaženka Divjak, Kroatiens videnskabs- og uddannelsesminister
En krise kan også være en læringsmulighed. De erfaringer, der er indhøstet de seneste måneder, bør inspirere os til at vende udfordringer til muligheder. Online læringsaktiviteter vil kun tage til, og vi skal undersøge, hvordan vi kan bruge innovation og teknologi til at opnå inklusiv uddannelse af høj kvalitet. Vores indsats bør fokusere på yderligere digital omstilling og samtidig sikre lige muligheder og velfærd.
Blaženka Divjak, Kroatiens videnskabs- og uddannelsesminister
Blaženka Divjak, Kroatiens videnskabs- og uddannelsesminister

Ministrene fremhævede elevernes, de studerendes og lærernes positive indstilling til fjernundervisning, men var også bredt enige om, at onlineundervisning vil kræve bedre digitale færdigheder, opdateret teknologisk udstyr og øget brug af digitale teknologier inden for undervisning og læring.

Ministrene pegede på en række udfordringer, bl.a. social inklusion af alle elever og studerende, især blandt dem fra et dårligt stillet miljø, adgang til digitalt udstyr og internetadgang samt cybersikkerhed. En anden vigtig udfordring var ifølge ministrene at give lærere, elever og studerende de nødvendige digitale færdigheder.

Medlemsstaterne arbejder på planer for næste skoleår/akademiske år. Mange ministre mente dog, at de endelige beslutninger vil afhænge af den epidemiologiske situation.

Drøftelserne viste, at der på nuværende tidspunkt ikke er tegn på, at genåbningen af uddannelsesinstitutioner har øget antallet af bekræftede covid-19-tilfælde i EU's medlemsstater.

Endelig understregede mange ministre, at fjernundervisning aldrig kan erstatte interaktive og socialt intensive undervisnings- og indlæringserfaringer ansigt til ansigt.

EU's uddannelsesministre ser på de indhøstede erfaringer og drøfter innovationer

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025