Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet (udenrigsanliggender), 11.11.2019, 11. november 2019

Vigtigste resultater

Højdepunkter fra Rådet (udenrigsanliggender), 11. november 2019 i Bruxelles

Aktuelle sager

Rådet (udenrigsanliggender) drøftede presserende spørgsmål på den internationale dagsorden. Den højtstående repræsentant og udenrigsministrene fulgte op på deres drøftelser om Syrien på den seneste samling i Rådet (udenrigsanliggender) i oktober og mindede om deres tilsagn om at standse eksporten af våben til Tyrkiet. De noterede sig også vedtagelsen af sanktionsrammen som reaktion på Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav.

Ministrene henviste også til situationen i Bolivia og opfordrede alle til at vise ansvarlighed for at finde en vej til et troværdigt valg og undgå yderligere vold. De vil kort komme ind på Venezuela efter den internationale solidaritetskonference om den venezuelanske flygtninge- og migrantkrise (28.-29. oktober). Rådet forlængede også sanktionerne mod Venezuela med et år på grund af vedvarende tiltag, der undergraver demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettighederne.

Den højtstående repræsentant og udenrigsministrene drøftede kort situationen i Libanon og gav udtryk for forventning om, at der hurtigt oprettes en ny regering, og for, at EU er parat til fortsat at støtte landet.

De henviste også til situationen i Hongkong.

Regional sikkerhed i Golfregionen og Iran

Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Vi fortsætter med at udfolde et maksimum af diplomatiske bestræbelser, ikke kun i forhold til Iran, men alle. Dette er et nøgleelement i EU's engagement på globalt plan.
Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Den højtstående repræsentant og udenrigsministrene drøftede sikkerhedssituationen i Golfregionen. De bemærkede, at der stadig er spændinger i regionen, men at situationen ikke er eskaleret. De overvejede, hvordan EU kan støtte og tilskynde til en yderligere deeskalering, navnlig gennem initiativer, der giver regionen mulighed for selv at tage ejerskab.

Rådet drøftede også Iran efter den nylige meddelelse fra Teheran om JCPOA (den fælles omfattende handlingsplan), atomaftalen med Iran. Udenrigsministrene bemærkede, at det i stigende grad er en udfordring at bevare JCPoA, men gentog deres tilsagn og deres opfordring til Iran om igen fuldt ud at overholde aftalen, hvilket fremdeles er af største betydning for både den europæiske og den regionale sikkerhed.

Afghanistan

Rådet drøftede Afghanistan. Den højtstående repræsentant og udenrigsministrene mindede om, at direkte interne afghanske forhandlinger er den eneste vej til en holdbar løsning, idet en genoptagelse af forhandlingerne mellem USA og Taleban i denne forbindelse ville kunne udgøre et første skridt til relancering af de interne afghanske forhandlinger. Rådet fremhævede også behovet for i betydeligt omfang at mindske volden og skabe et miljø, der gør det muligt at fastholde de rettigheder og demokratiske fremskridt, der er opnået i landet, herunder kvinders, børns og minoriteters rettigheder.

Den højtstående repræsentant og udenrigsministrene gentog, at EU er rede til at støtte en inklusiv politisk proces. De mindede om EU's betydelige engagement i landet og indsatsen for dets stabilitet og velstand.

Sudan

EU's udenrigsministrene udvekslede synspunkter med den sudanesiske premierminister, Abdalla Hamdok. De bekræftede på ny EU's stærke politiske tilsagn om at støtte den civile overgangsregering og EU's vilje til at yde finansiel bistand til overgangen, herunder til støtte for økonomiske reformer. De fremhævede betydningen af at sikre, at den civile overgang forbliver en inklusiv proces, der indbefatter en passende rolle for unge og kvinder.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 6. februar 2025