Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Uformel videokonference mellem udenrigs- og indenrigsministrene, 15. marts 2021

Vigtigste resultater

Udenrigs- og indenrigsministrene havde via videokonference en fælles debat om de eksterne aspekter af EU's migrationspolitik under den nye pagt om migration og asyl.

Mødet blev ledet i fællesskab af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, og Portugals indenrigsminister, Eduardo Cabrita.

Eduardo Cabrita, Portugals indenrigsminister
En vellykket EU-migrationspolitik kræver tæt samarbejde med vores partnere uden for EU, og vores besked i dag er klar: Tiden er inde til at handle! Det er tid til konkrete resultater. Vi vil samarbejde om at opbygge migrationspartnerskaber, der i højere grad er skræddersyet til at tage hensyn til vores partneres prioriteter, og som er mere gnidningsløst integreret i vores bredere forbindelser.
Eduardo Cabrita, Portugals indenrigsminister
Eduardo Cabrita, Portugals indenrigsminister
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
EU har behov for og ønsker at sikre, at alle aspekter af migration bliver et vigtigt element i vores overordnede forbindelser med ikke-EU-lande. Regulær, velforvaltet og sikker migration kan være et ekstra værktøj til gavn for EU's udenrigspolitik og et aktiv for vores og partnernes økonomier.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Under debatten fokuserede ministrene navnlig på migration som et centralt element i forbindelserne med vigtige tredjelande. De drøftede, hvordan man bedst kan udvikle og yderligere styrke samarbejdet mellem oprindelses-, transit- og destinationslande på en omfattende og gensidigt fordelagtig måde.

Ministrene fremhævede, at det er afgørende at følge en afbalanceret tilgang, der tager hensyn til alle relevante aspekter af migrationspolitikken. De gentog også behovet for at mobilisere alle de relevante politikker og værktøjer, som EU råder over, for at støtte disse omfattende, afbalancerede og gensidigt fordelagtige partnerskaber, bl.a. udviklingssamarbejde, visa, handel og investeringer, beskæftigelse og uddannelse. Mere sammenhængende, strategisk, fleksibel og målrettet EU-finansiering vil også være af afgørende betydning. Nye politiske tilgange såsom EU-AVS-partnerskabet for tiden efter Cotonou og Kommissionens nylige dagsorden for det sydlige naboskab bør videreudvikles.

Drøftelserne fokuserede også på, hvordan koordineringen og samarbejdet inden for EU kan forbedres for at nå migrationsmålene. Ministrene gik navnlig i dybden med, hvordan EU's og medlemsstaternes værktøjer og ressourcer, bl.a. økonomiske ressourcer, kan forstærke hinanden med henblik på at tackle fælles udfordringer i forbindelse med irregulær migration og tvangsfordrivelse, og så samtidig på de muligheder, som velforvaltet migration kan medføre.

Som en overordnet konklusion på det arbejde, der blev udført i dag, var der klart fokus på betydningen af mere regelmæssigt at indkalde til møder som det, der blev afholdt af det portugisiske formandskab for Rådet, mellem udenrigs- og indenrigsministrene. De fleste delegationer understregede også, at der bør sikres en meget pragmatisk tilgang til de initiativer, der skal opbygges med partnerlandene fra nu af. Der var en klar opfordring til at udarbejde køreplaner med konkrete tidsplaner og fastsatte mål for at opnå disse gensidigt fordelagtige partnerskaber.

Under "Eventuelt" fremlagde formandskabet elementer af et forslag til en omfattende dialog om retlige og indre anliggender med partnerlandene i Nordafrika.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 5. februar 2025