"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC), EU's forsvarschefer, 18. maj 2022
Vigtigste resultater
EU's forsvarschefer samledes i dag i Bruxelles til møde i Militærkomitéen på forvarschefniveau.
Mødet var en lejlighed til at drøfte konsekvenserne af den nuværende geopolitiske situation og de vigtigste militære aktiviteter under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med særligt fokus på den altafgørende gennemførelse af det strategiske kompas og navnlig på at opnå EU-evne til at skabe sikkerhed gennem EU-kapaciteten til hurtig deployering senest i 2025.
I et globalt scenarie, der allerede er stærkt præget af forskellige kriser forskellige steder i verden med terrorisme, ukontrolleret migration, cybertrusler og hybride trusler, og som forværres af pandemien, har Ruslands uberettigede og uprovokerede invasion af Ukraine bragt konventionel krigsførelse tilbage på europæisk jord, med uforudsigelige konsekvenser for vores sikkerhed. Vi, EU's forsvarschefer, skal stå fast på hurtigt at gennemføre de nye værktøjer, som det strategiske kompas udstikker, til gavn for EU og de europæiske borgeres sikkerhed. På den baggrund kan jeg kun lægge mig i kølvandet på mine forgængere og gentage, at også jeg har det stærkest tænkelige engagement i disse bestræbelser.
General Robert Brieger, der ledede mødet for første gang
Med hensyn til den igangværende krise i Ukraine påskønnede forsvarscheferne det bemærkelsesværdige arbejde, som EU's Militærstab og dens Clearing House Cell har udført med hensyn til at overvåge leveringen af militært udstyr fra EU's medlemsstater, hvilket har bidraget til at erklære dem berettiget til godtgørelse i henhold til mekanismen under den europæiske fredsfacilitet.
Forsvarscheferne gentog betydningen af at etablere og fremme stærke forbindelser med partnere, der deler EU's værdier og principper. I den forbindelse var mødet også en god mulighed for at komme ind på samarbejdet med NATO og de partnere, som i øjeblikket bidrager til EU's uddannelsesmissioner og -operationer. Forsvarscheferne fra Bosnien-Hercegovina, Georgien, Nordmakedonien, Montenegro, Moldova og den serbiske stedfortrædende forsvarschef deltog i mødet.
På mødet valgte forsvarscheferne generalløjtnant Michiel Van Der Laan (Nederlandene) som ny generaldirektør for EU's Militærstab/direktør for Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet og efterfølger for viceadmiral Hervé Bléjean, når dennes embedsperiode udløber i 2023.
EUMC består af forsvarscheferne i de 27 medlemsstater, der regelmæssigt repræsenteres af deres faste militære repræsentanter. EUMC yder militær rådgivning og udarbejder anbefalinger til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité om alle relevante militære spørgsmål.
EUMC har en fast formand, der udvælges blandt medlemsstaternes forsvarschefer og udnævnes af Rådet for tre år.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.