Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet (udenrigsanliggender (forsvar)), 17. maj 2022

Vigtigste resultater

Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Resultatet af vores analyse af investeringsunderskuddene på forsvarsområdet er, at europæerne skal gå sammen om at investere mere og bedre. Fælles investeringer er den bedste måde at sikre en bedre udnyttelse af midlerne på.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Aktuelle sager

Den højtstående repræsentant orienterede Rådet om situationen i Mali.

I lyset af overgangsmyndighedernes manglende garantier for, at der ikke er russiske lejesoldater indblandet i de af Malis væbnede styrker, der uddannes af EU-uddannelsesmissionen, og det tiltagende mønster af hemmelige aftaler og påstande om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne besluttede Rådet at bekræfte den foreløbige afgørelse, der blev truffet i april, om at suspendere den operative træning af enheder i Malis væbnede styrker og nationalgarde. EU har også suspenderet den levering af militært udstyr inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet, der var på vej.

EU forlader imidlertid ikke Sahel, men vil flytte militære ressourcer til nabolandene.

Der vil blive fremlagt en strategisk gennemgang af EUTM Mali i de kommende uger.

FSFP-missioner og -operationer i forbindelse med gennemførelsen af det strategiske kompas

Rådet (udenrigsanliggender) drøftede gennemførelsen af det strategiske kompas. Det indeholder over 80 konkrete foranstaltninger med klare gennemførelsesfrister, hvoraf 51 skal være gennemført inden udgangen af 2022.

Rådet fokuserede navnlig på, hvordan EU kan tilpasse sine missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og gøre dem mere effektive. Drøftelserne fremhævede nødvendigheden af større fleksibilitet med hensyn til at imødekomme partnernes behov, mere målrettet uddannelse, ledsagelse, udstyr og tilpasningsevne til sikkerhedsmiljøet. En mulighed kunne f.eks. være at godkende udøvende opgaver som f.eks. ledsagelse. Ministrene understregede betydningen af at forebygge kriser ved at tilbyde partnere uddannelse, rådgivning eller udstyr, inden der opstår en konflikt, eventuelt ved at arbejde i mindre og mere hurtigreagerende teams.

Det strategiske kompas fastsætter en styrket kurs og en fælles vision for EU's indsats inden for sikkerhed og forsvar.
Et strategisk kompas for EU (Infografik)

Et strategisk kompas for EU (Infografik)

Russisk aggression mod Ukraine

EU's forsvarsministre drøftede den igangværende russiske aggression mod Ukraine med deltagelse af NATO's vicegeneralsekretær, Mircea Geoană, og Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov. Sidstnævnte orienterede ministrene om situationen på stedet og den ukrainske hærs behov, som EU fortsat støtter.

Den højtstående repræsentant understregede, at EU's støtte gør en forskel på kamppladsen, og at EU er nødt til at fastholde indsatsen og fortsat supplere de ukrainske ressourcer og lagre.

Han meddelte også, at en yderligere tranche på 500 mio. € under den europæiske fredsfacilitet snart vil bringe EU's samlede militære støtte til de ukrainske væbnede styrker siden indledningen af Ruslands invasion op på 2 mia. €.

EU's rådgivende mission i Ukraine (EUAM Ukraine) vil påbegynde sin tilbagevenden til Kyiv. Den har udviklet yderligere to arbejdsområder, der vedrører støtte til grænseforvaltning og efterforskning og retsforfølgning af krigsforbrydelser.

Det Europæiske Forsvarsagenturs Styringskomité

Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA's) ministerielle styringskomité mødtes inden Rådets samling.

Den drøftede analysen "Gennemgang af EU's investeringsunderskud på forsvarsområdet", som agenturet udarbejdede på stats- og regeringschefernes anmodning på det uformelle møde i Versailles 10.-11. marts 2022. Styringskomitéen godkendte også oprettelsen af et EU-innovationsknudepunkt på forsvarsområdet (HEDI) under EDA.

Rådet vedtog også uden debat punkterne på listen over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 5. februar 2025