Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet for Almindelige Anliggender, 24. juni 2014

EU-kandidatstatus til Albanien

Rådet for Almindelige Anliggender tildelte på samlingen 24. juni Albanien EU-kandidatstatus og vedtog EU-strategien for maritim sikring og solidaritetsbestemmelsen. Ministrene drøftede også forberedelserne af det forestående møde i Det Europæiske Råd.

Rådet besluttede at tildele Albanien kandidatstatus. Beslutningen skal nu godkendes af Det Europæiske Råd. Rådet opfordrede desuden indtrængende landet på Vestbalkan til at optrappe bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet og at gøre mere for at lette indvandringspresset på Unionen.

Ministrene drøftede også forberedelserne af næste møde i Det Europæiske Råd, der finder sted 26.-27. juni.

26. juni vil EU-lederne mindes udbruddet af Første Verdenskrig med en højtidelighed og en middag i byen Ieper. Det ventes, at de under middagen fokuserer deres drøftelser på EU's fremtid, prioriteter og formål i de kommende år.

Tilbage i Bruxelles vil EU-lederne 27. juni drøfte:

  • strategiske retningslinjer for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og visse tilknyttede spørgsmål, såsom databeskyttelse og fri bevægelighed for EU-borgere
  • vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse og godkende de landespecifikke henstillinger, der er knyttet til det europæiske semester 2014
  • klima- og energispørgsmål. Lederne vil også drøfte den nylige meddelelse om en europæisk energisikkerhedsstrategi, der skitserer, hvordan der skal gøres fremskridt med at mindske afhængigheden af tredjelande inden for energiforsyning

Bestemte spørgsmål på området eksterne forbindelser, især forbindelserne med Ukraine og Rusland og andre østlige partnere, vil også stå højt på dagsordenen for Det Europæiske Råds møde.

Lederne vil undertegne associeringsaftaler med Republikken Moldova, Georgien og Ukraine og lykønske Litauen med opfyldelsen af konvergenskriterierne for indførelse af euroen, hvilket vil ske 1. januar 2015.

Endvidere vil de drøfte udviklingen med hensyn til udnævnelse af den næste formand for Europa-Kommissionen.

Andre punkter på dagsordenen

EU-strategi for maritim sikring

Rådet vedtog en strategi, der udgør en politisk og strategisk ramme for håndtering af udfordringer i forbindelse med maritim sikkerhed.

Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen

Ministrene vedtog en afgørelse om solidaritetsbestemmelsen, som fastsætter EU-bistand til enhver medlemsstat, der står over for en omfattende krisesituation, f.eks. et terrorangreb, en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe. Mekanismen er udformet til at sikre hurtig og koordineret politisk EU-reaktion og hurtig mobilisering af alle relevante EU-krisestrukturer i tilfælde af sådanne katastrofer.

EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav

Ministrene udvekslede synspunkter om en makroregional strategi, der samler otte lande i regionen for at styrke samarbejdet med henblik på højere vækst og flere arbejdspladser.

Rådets attenmånedersprogram

Rådet godkendte det program, som den kommende formandskabstrio (Italien, Letland og Luxembourg) har udarbejdet, og som fastlægger Rådets virksomhed for de næste 18 måneder.

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025