- Rådet for Almindelige Anliggender
Rådet for Almindelige Anliggender, 13.5.2014, 13. maj 2014
Rådet fejrer tiårsdagen for udvidelsen i 2004
13. maj 2014 markerede Rådet for Almindelige Anliggender tiårsdagen for udvidelsen i 2004 og forberedte det forestående møde i Det Europæiske Råd.
Rådet for Almindelige Anliggender fokuserede hovedsageligt på forberedelsen af det næste møde i Det Europæiske Råd, der finder sted 26. og 27. juni.
Forholdet til Ukraine og Rusland samt andre østlige partnere vil helt sikkert stå højt på dagsordenen, men EU-lederne forventes også at drøfte:
- strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed
- emner inden for klima og energi for at træffe en endelig beslutning om den nye politikramme hurtigst muligt og senest i oktober 2014. Rådet vil også drøfte, hvordan man kan sikre energisikkerhed og diversificering, og hvordan man kan nedbringe afhængigheden af tredjelande
Det Europæiske Råd vil også afslutte det europæiske semester, den halvårlige cyklus i samordningen af de økonomiske politikker mellem medlemsstaterne. EU-lederne vil drøfte de foranstaltninger, der skal iværksættes på nationalt plan, og godkende landespecifikke henstillinger vedrørende strukturreformer, beskæftigelsespolitikker og nationale budgetter.
26. juni 2014 vil EU-lederne desuden mindes begyndelsen på Første Verdenskrig med en højtidelighed og en middag i byen Ieper (Ypres).
Tiårsdagen for udvidelsen i 2004
Vytautas Leškevičius, Litauens viceudenrigsminister, der repræsenterede de 10 lande, der tiltrådte EU 1. maj 2004, og Siim Kallas, EU-kommissær for transport, tog ordet for at fejre de positive resultater af udvidelsen i 2004.
"Udvidelsen har igen og igen vist sig at være en succeshistorie for den europæiske familie", tilføjede Evangelos Venizelos, Grækenlands vicepremierminister og udenrigsminister.
Andre punkter på dagsordenen
EU's finansmarkeders effektivitet
Rådet vedtog nye regler, der skal fremme af EU's finansmarkeders effektivitet, og som ændrer og erstatter det nuværende direktiv om markeder for finansielle instrumenter ("MiFID").
Grænseovervågning - Frontex
Ministrene fastsatte nye regler for overvågning af de ydre søgrænser. Reglerne skal bidrage til at forhindre tragedier på havet som de seneste i det sydlige Middelhav.
Lovlig migration - Virksomhedsinternt udstationerede
Rådet vedtog et direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med midlertidig ansættelse.
Rådet offentliggjorde også sin rapport om aktindsigt for 2013 og vedtog flere punkter uden debat.
Mødedokumenter
Resultatdokumenter
Afstemningsresultater fra mødetPresseinformation
Pressekontakter
-
Dimosthenis Mammonas Press officer
- +32 477 61 20 77
- +32 2 281 2504
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #GAC
Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender
Se flere møderSeneste gennemgang: 8. januar 2025