Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet for Almindelige Anliggender, 18. marts 2014

Det Europæiske Råds forårsmøde fokuserer på Ukraine, industriens konkurrenceevne og energi

På samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender 18. marts blev der fokuseret på forberedelsen af det kommende møde i Det Europæiske Råd, der finder sted 20.-21. marts.

Fremme af den økonomiske vækst gennem konkurrenceevne i industrien

Ud over drøftelserne om Ukraine vil de vigtigste fokus ligge på økonomien, herunder vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. "At fremme industriens konkurrenceevne som en forudsætning for økonomisk vækst og jobskabelse prioriteres højt af det græske formandskab og alle europæiske samfund", sagde Evangelos Venizelos, Grækenlands vicepremierminister og udenrigsminister.

Klima og energi vil blive drøftet i forbindelse med industriens konkurrenceevne. Rådet vil undersøge, hvordan man kan gennemføre politikker, der kan give overkommelige energipriser for at fremme den europæiske industris konkurrenceevne og bæredygtig økonomisk vækst. Forskellene i energipriser i forhold til USA og blandt de europæiske lande skal behandles. Rådet vil også drøfte, hvordan man kan sikre energisikkerhed og ‑diversificering, og hvordan man kan nedbringe afhængigheden af lande uden for EU.

Det Europæiske Råd vil også afslutte første fase af det europæiske semester, den halvårlige cyklus i samordningen af de økonomiske politikker mellem medlemsstaterne.

Den fælles afviklingsmekanisme

På grundlag af drøftelser i Rådet og i triloger med Europa-Parlamentet vil lederne evaluere resultaterne af lovgivningsarbejdet og regeringskonferencen.

Beskatning af indtægter fra opsparing

Rådet forventer, at EU's ledere vil opfordre til, at der vedtages et direktiv for at styrke EU's regler om udveksling af skatteoplysninger.

Forbindelserne mellem EU og Afrika

Ministrene drøftede også forberedelsen af det kommende topmøde mellem EU og Afrika, hvor Rådet gerne ser, at lederne sætter fokus på fred og sikkerhed.

Andre punkter på dagsordenen

Over frokosten udvekslede ministrene synspunkter med formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, om nærhedsprincippet.

Det europæiske semester

Ministrene godkendte også formandskabets sammenfattende rapport om det europæiske semester 2014, der er udarbejdet på grundlag af den årlige vækstundersøgelse. Undersøgelsen fastsætter EU's overordnede økonomiske prioriteter for det kommende år og giver mere generelt en indikation af, hvilke tiltag der er nødvendige for at gennemføre Europa 2020-strategien.

Retsstatsmekanismen

Viviane Reding, næstformand for Europa-Kommissionen og EU's kommissær for retlige anliggender, præsenterede et nyt kommissionsinitiativ til at sikre retsstaten i de 28 medlemsstater. Formålet med initiativet er bedre at sikre Unionens grundlæggende værdier for at beskytte demokratiet og grundlæggende rettigheder på nationalt plan i Unionen.

Det indfører et redskab til hurtig varsling for at forebygge optrapning af overtrædelser af EU-lovgivningen og anvendelsen af den såkaldte artikel 7-procedure i henhold til Lissabontraktaten, der gør det muligt at suspendere medlemsstaters stemmeret i Rådet.

Mødedokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025