- Rådet for Almindelige Anliggender
Rådet (almindelige anliggender (samhørighed)), 25.6.2019, 25. juni 2019
Vigtigste resultater
Lovgivningspakken om samhørighedspolitikken 2021-2027
Rådet gjorde status over forhandlingerne om pakken om samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027.
Der er i de seneste måneder opnået enighed om mandaterne til forhandlingerne med Europa-Parlamentet om forordningen om fælles bestemmelser og forordningerne om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus og Interreg. Heri indgår ikke de bestemmelser, der er en del af forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme på grund af deres budgetmæssige eller horisontale karakter.
Rådet har strømlinet forvaltningen af fondene, mindsket den administrative byrde og øget fleksibiliteten og proportionaliteten for medlemsstaterne. Rådets delvise mandater giver også mere forudsigelighed og sikrer stabilitet for investeringerne.
Ud over arbejdet i Rådets forberedende organer indledte det rumænske formandskab interinstitutionelle forhandlinger med Europa-Parlamentet om bestemmelserne om programmering og strategisk planlægning i forordningen om fælles bestemmelser.
Vi har haft et travlt semester i Rådet med arbejdet med den næste samhørighedspakke, og jeg er meget tilfreds med det, vi har opnået. Nu, hvor der er opnået enighed om Rådets holdning til forordningen om fælles bestemmelser og alle de fondsspecifikke forordninger, har det rumænske formandskab nået sine mål. Vores drøftelser med Parlamentet vil desuden være en hjælp i de kommende forhandlinger og er en nyttig rettesnor for det videre arbejde under det finske formandskab. Roxana Mînzatu, Rumæniens minister for EU-fonde
- Formandskabets situationsrapport om forhandlingerne i Rådet
- Formandskabets situationsrapport om forhandlingerne med EP om forordningen om fælles bestemmelser
Rådet havde også en politisk debat om de fremtidige udfordringer for programmeringen af samhørighedsmidlerne for perioden 2021-2027.
Lovgivningspakken om samhørighedspolitikken styrker forbindelsen til det europæiske semester. Den gør de landespecifikke henstillinger for 2019 til et vigtigt element i udformningen af programmerne for 2021-2027 og indeholder bestemmelser om en midtvejsevaluering i 2025 baseret på de landespecifikke henstillinger for 2024.
Ministrene drøftede, hvordan der kan tages højde for de landespecifikke henstillinger på nationalt plan og i den regionale programmering af fondene.
De udvekslede også synspunkter om forsvarlig økonomisk styring og andre betingelser for samhørighedsfinansiering og tog hensyn til behovet for at bruge midlerne på den mest effektive måde og samtidig maksimere deres bidrag til at mindske regionale forskelle.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Resultatdokumenter
Presseinformation
Pressekontakter
-
Dimosthenis Mammonas Press officer
- +32 477 61 20 77
- +32 2 281 2504
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #GAC
Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 8. januar 2025