- Rådet for Almindelige Anliggender
Rådet (almindelige anliggender), 18.6.2019, 18. juni 2019
Vigtigste resultater
Udvidelse
Rådet vedtog konklusioner om EU's udvidelsespolitik og stabiliserings- og associeringsprocessen.
Konklusionerne bekræfter Rådets vilje til udvidelse som en fortsat central politik for Den Europæiske Union i overensstemmelse med den nye konsensus om udvidelse, som Det Europæiske Råd godkendte i december 2006, og de efterfølgende konklusioner fra Rådet.
Rådet gentager, at udvidelse fortsat udgør en strategisk investering i fred, demokrati, velstand, sikkerhed og stabilitet i Europa.
Rådet, som på ny bekræfter sine konklusioner af 26. juni 2018, glæder sig over den historiske og hidtil usete Prespaaftale og noterer sig Kommissionens henstilling om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Republikken Nordmakedonien og Albanien på grundlag af den positive evaluering af de fremskridt, der er gjort, og opfyldelsen af de betingelser, som Rådet har opstillet. I lyset af den begrænsede tid, der er til rådighed, og sagens betydning vil Rådet vende tilbage til spørgsmålet for at nå en klar substansafgørelse snarest muligt og senest i oktober 2019.
Den løsning, der blev vedtaget ved konsensus af alle medlemslandene, er resultatet af et intensivt arbejde i en kompleks forhandlingsproces og sender et positivt budskab, som fastholder et klart europæisk perspektiv og en tidsplan for de partnere, der opfylder deres forpligtelser. Resultatet af dagens samling i Rådet bekræfter, at en udvidelsespolitik, der fremmes med udgangspunkt i EU's indre samhørighed, styrker sammenhængen og relevansen af EU's globale indsats, som begynder i vores umiddelbare naboområde. George Ciamba, Rumæniens viceminister for Europaspørgsmål
Næste flerårige finansielle ramme
Forud for Det Europæiske Råd i juni holdt Rådet en orienterende debat om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. Ministrene drøftede det reviderede udkast til forhandlingsramme, der er udarbejdet af det rumænske formandskab efter et intensivt arbejde i dette halvår.
Målet med dokumentet er at præcisere og forenkle de muligheder, der ligger på forhandlingsbordet, for at lette fremtidige drøftelser mellem lederne, ud fra princippet om, at intet er aftalt, før alt er aftalt.
Arbejdet med udkastet til forhandlingsramme forventes at fortsætte under det finske formandskab på grundlag af de retningslinjer, som lederne giver på mødet 20.-21. juni.
Vores formandskabsperiode har været præget af et intensivt arbejde med FFR og de tilhørende sektorspecifikke programmer. Udarbejdelsen af et revideret udkast til forhandlingsramme er en del af dette arbejde. Ifølge formandskabet giver dette vores finske kolleger et solidt grundlag, så de kan videreføre sagen med henblik på i tide at nå frem til en aftale. George Ciamba, Rumæniens viceminister for Europaspørgsmål
Det Europæiske Råd i juni
Rådet afsluttede forberedelserne af Det Europæiske Råds møde 20.-21. juni 2019 med en drøftelse af udkastet til konklusioner.
På mødet forventes EU-lederne
- at træffe relevante afgørelser om udnævnelser til den næste institutionelle cyklus og vedtage EU's strategiske dagsorden for 2019-2024
- at vende tilbage til spørgsmålet om den næste flerårige finansielle ramme
- at drøfte klimaændringer forud for FN's generalsekretærs klimaindsatstopmøde 23. september 2019
- i sammenhæng med det europæiske semester at drøfte de landespecifikke henstillinger
- at notere sig en rapport om desinformation og valg, som det rumænske formandskab har udarbejdet i samarbejde med Kommissionen og den højtstående repræsentant
Det europæiske semester
Rådet drøftede en horisontal rapport om landespecifikke henstillinger og besluttede at fremsende den til Det Europæiske Råd.
EU-nødpas
Rådet vedtog uden debat et direktiv om et EU-nødpas. Direktivet ajourfører reglerne om, udformningen af og sikkerhedselementerne i EU-nødpasset. Det forenkler formaliteterne for ikkerepræsenterede EU-borgere i tredjelande, hvis pas eller rejsedokument er gået tabt, er blevet stjålet eller ødelagt.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Resultatdokumenter
Afstemningsresultater fra mødetPressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Dimosthenis Mammonas Press officer
- +32 477 61 20 77
- +32 2 281 2504
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #GAC
Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 8. januar 2025