Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet (almindelige anliggender), 19. oktober 2021

Vigtigste resultater

Det Europæiske Råd, 21.-22. oktober

Rådet (almindelige anliggender) udvekslede synspunkter om udkastet til konklusioner fra Det Europæiske Råds møde 21.-22. oktober.

EU's ledere mødes i Bruxelles for at drøfte covid-19, digital omstilling, energipriser, migration, handel og eksterne forbindelser.

Det Europæiske Råd skal gøre status over den epidemiologiske situation efter de betydelige fremskridt, der er gjort med vaccinationskampagnerne mod covid-19 i Europa. Lederne forventes også at drøfte fri bevægelighed og rejser samt forebyggelse, beredskab og indsats i forbindelse med fremtidige sundhedskriser. Det Europæiske Råd skal desuden se på international solidaritet og behovet for at sikre adgang til vacciner for alle.

Med hensyn til Europas digitale transformation forventes lederne at gennemgå og opfordre til fremskridt med den digitale dagsorden og centrale lovgivningssager samt minde om betydningen af digital konnektivitet og globale partnerskaber.

EU's ledere skal drøfte den nylige kraftige stigning i energipriserne. Lederne skal vurdere, hvilke tiltag der kan iværksættes på både nationalt og europæisk plan for at imødegå virkningerne af denne prisstigning.

Med hensyn til migration skal Det Europæiske Råd vurdere gennemførelsen af sine konklusioner fra juni 2021.

EU-ministrene skal også have en strategisk drøftelse om handel.

Med hensyn til eksterne forbindelser forventes Det Europæiske Råd at gøre status over forberedelserne til:

  • ASEM-topmødet, der skal finde sted virtuelt 25.-26. november 2021
  • topmødet i Det Østlige Partnerskab 15. december 2021
  • COP26-mødet om klimaændringer 31. oktober - 12. november 2021 i Glasgow
  • COP15-mødet om biologisk mangfoldighed i Kunming

Alt efter situationen skal Det Europæiske Råd muligvis drøfte andre specifikke udenrigspolitiske spørgsmål.

Den årlige dialog om retsstatsprincippet

Inden for rammerne af den årlige dialog om retsstatsprincippet havde ministrene en horisontal drøftelse med fokus på udviklingen i EU, der var bygget op omkring fire søjler: retssystemer, rammerne for korruptionsbekæmpelse, mediepluralisme og andre institutionelle spørgsmål i forbindelse med kontrol og tilsyn.

Drøftelserne i Rådet var støttet på Kommissionens rapport om retsstatsprincippet, som blev offentliggjort 20. juli 2021.

Gašper Dovžan, statssekretær i Sloveniens udenrigsministerium
Retsstatsprincippet er hjørnestenen i vores europæiske projekt og garant for de mest grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i hverdagen. Derfor er denne årlige statusopgørelse så vigtig. Dialogen respekterer fuldt ud principperne om objektivitet, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling af alle medlemsstater, som også fremmes af Slovenien som det land, der har formandskabet.
Gašper Dovžan, statssekretær i Sloveniens udenrigsministerium
Gašper Dovžan, statssekretær i Sloveniens udenrigsministerium

Landespecifikke aspekter vil blive behandlet på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) i november for fem medlemsstater (Kroatien, Italien, Cypern, Letland og Litauen).

Konference om Europas fremtid

Formandskabet orienterede om status for konferencen om Europas fremtid, efter at de første EU-borgerpaneler har fundet sted.

Alle fire paneler har allerede haft deres konstituerende møder. Det fjerde panel, der fokuserer på EU's rolle i verden og på migration, mødtes for første gang 15.-17. oktober. Panelernes første møder har bidraget til at identificere strømme og underemner, som deltagerne vil drøfte mere indgående på de følgende møder.

Formandskabet orienterede også om forberedelserne til konferencens næste plenarforsamling, som finder sted 23. oktober i Strasbourg.

Jeg glæder mig over, at det reelle arbejde i konferencen om Europas fremtid er blevet igangsat med de første møder i EU-borgerpanelerne. Konferencen bør fokusere på indhold i de europæiske borgeres interesse. Sidstnævnte spiller en central rolle i den brede debat om, hvordan EU bør være i fremtiden for at opfylde deres forventninger. Gašper Dovžan, statssekretær i Sloveniens udenrigsministerium

International konference

Formandskabet orienterede om resultatet af den internationale konference "Illusive Reconciliation: Transitional Processes in Central and Eastern Europe in a Comparative Perspective" (Illusorisk forsoning: overgangsprocesser i Central- og Østeuropa i et sammenlignende perspektiv).

Cybersikkerhed

Rådet vedtog konklusioner og opfordrede EU og medlemsstaterne til at videreudvikle EU's ramme for håndtering af cybersikkerhedskriser, bl.a. ved at undersøge potentialet i en fælles cyberenhed.

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025