"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (almindelige anliggender), 23. november 2021
Vigtigste resultater
Det Europæiske Råds møde, 16.-17. december 2021
Ministrene havde en første udveksling af synspunkter om Det Europæiske Råds møde 16.-17. december, hvor lederne vender tilbage til koordineringen af indsatsen over for covid-19-pandemien og gør status over det arbejde, der er gjort i Rådet med hensyn til at forbedre vores kollektive beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed over for fremtidige kriser.
Det Europæiske Råd vil også igen se på udviklingen i energipriserne som aftalt i oktober.
Efter den uformelle middag i Brdo og samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender vil lederne udstikke retningslinjer for udkastet til et strategisk kompas og samarbejdet mellem EU og NATO.
De vil forberede topmødet mellem EU og AU i overensstemmelse med ledernes dagsorden.
Migrationssituationen og udviklingen ved grænsen til Belarus vil blive fulgt nøje, og lederne vil om nødvendigt vende tilbage hertil i Det Europæiske Råd.
Konklusioner om modstandsdygtighed og kriserespons
Ministrene godkendte konklusioner om styrkelse af beredskabet, indsatskapaciteten og modstandsdygtigheden over for fremtidige kriser.
Vi begyndte arbejdet med at styrke EU's kriseberedskab den første dag i vores formandskab. Dagens konklusioner, som EU-landene er blevet enige om, er et vigtigt skridt fremad på vores fælles vej mod i fællesskab at opbygge et mere modstandsdygtigt Europa.
Gašper Dovžan, Sloveniens statssekretær, Udenrigsministeriet
På Det Europæiske Råds møde i juni blev formandskabet opfordret til at fremme arbejdet i Rådet med at forbedre Unionens kollektive beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed over for fremtidige kriser og beskytte det indre markeds funktion.
Europaministrene havde på deres uformelle møde 23. juli i Brdo pri Kranju en drøftelse om styrkelse af Unionens modstandsdygtighed og støttede det slovenske formandskabs bestræbelser med henblik på en mere samlet kriseindsats.
Formandskabet konkluderede, at det ville udarbejde konklusioner til Rådet (almindelige anliggender) på baggrund af ministrenes drøftelser.
Der blev nedsat en ad hoc-gruppe, som specifikt skulle udarbejde et udkast til Rådets konklusioner.
Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen
Ministrene gjorde status over situationen og havde en udveksling af synspunkter om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen. Formandskabet understregede betydningen af at fremme udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen.
Det er vores prioritet som formandskab at forsøge at komme videre med udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen. EU's udvidelsespolitik er den politik, der på afgørende vis kan skabe forandring i den vestlige Balkanregion. Derfor skal der åbnes op for fremskridt på vejen mod EU.
Gašper Dovžan, Sloveniens statssekretær, Udenrigsministeriet
Udvekslingen mellem ministrene fandt sted efter topmødet med Vestbalkan, Kommissionens offentliggørelse af udvidelsespakken og drøftelserne i Rådet for Udenrigsanliggender om Vestbalkan.
Ministrene overvejede, hvordan man bedst kan fremme udvidelsen.
Rådet blev sidste halvår enigt om at anvende den styrkede udvidelsesmetode i Montenegro og Serbien, hvilket gør det muligt at afholde de første "politiske" regeringskonferencer med begge lande i juni.
I september gav Rådet også endeligt grønt lys til næsten 14,2 mia. € i finansiel førtiltrædelsesbistand for perioden 2021-2027 til partnerne på Vestbalkan og Tyrkiet.
Ministrene havde en landespecifik drøftelse inden for rammerne af den årlige dialog om retsstatsprincippet med fokus på situationen i Kroatien, Italien, Cypern, Letland og Litauen. Dette var tredje runde af landespecifikke drøftelser efter dem i november 2020 og april 2021.
Retsstatsprincippet er en hjørnesten og garant for vores rettigheder og friheder. Denne diskussion har givet os mulighed for at imødegå udfordringer, før de bliver et problem. Vi holdt fast i vores tilsagn om at gøre dialogen om retsstatsprincippet stærkere og mere struktureret, samtidig med at vi fuldt ud respekterer principperne om objektivitet, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling af alle medlemsstater. Denne landespecifikke drøftelse giver os alle mulighed for at udveksle bedste praksis.
Gašper Dovžan, Sloveniens statssekretær, Udenrigsministeriet
Ministrene brugte ca. en halv time til hver af de fem medlemsstater, idet Kommissionen lagde ud med en kort indledning baseret på sammendrag og de vigtigste resultater af det respektive landespecifikke kapitel i dens rapport om retsstatsprincippet 2021. Derefter fremlagde hver af de fem delegationer den væsentligste udvikling og særlige aspekter ved deres nationale rammer for retsstatsprincippet. Dette blev efterfulgt af en runde af bemærkninger, hvor andre delegationer udvekslede deres erfaringer og bedste praksis i forbindelse med den nævnte udvikling.
Europaministrene drøftede forbindelserne mellem EU og UK. De fokuserede navnlig på de igangværende drøftelser med UK om praktiske løsninger inden for rammerne af protokollen om Irland/Nordirland for at løse de problemer, som befolkningen i Nordirland har oplevet.
Europa-Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič orienterede ministrene om den seneste udvikling, herunder sit møde med David Frost 19. november, og ministrene gentog deres støtte til Europa-Kommissionens tilgang.
EU fremhæver behovet for at skifte til en resultatorienteret metode og komme med svar på de spørgsmål, som de nordirske interessenter har rejst. Det er vigtigt, at de nye toner nu fører til fælles konkrete løsninger inden for rammerne af protokollen. Formandskabet understregede også, at sammenholdet blandt EU-landene fortsat er en hjørnesten i EU's forbindelser og forhandlinger med UK.
Kommissionen forelagde sit arbejdsprogram for 2022. Dette input vil bidrage til udarbejdelsen af den fælles erklæring om lovgivningsmæssige prioriteter for 2022, som vil blive vedtaget af de tre institutioner senere på året.
I 2016 blev Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen enige om at styrke Unionens årlige og flerårige programmering gennem den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.
Ifølge denne aftale bør Kommissionen indgå i en dialog med Rådet og Europa-Parlamentet både før og efter vedtagelsen af sit årlige arbejdsprogram.
Rådet vedtog EU's budget for 2022, efter at der var opnået enighed med Europa-Parlamentet 16. november 2021. Næste års budget fastsætter de samlede forpligtelser til 169,5 mia. € og betalinger til 170,6 mia. €. Næste års budget afspejler i høj grad EU's vigtigste prioriteter: økonomisk genopretning, bekæmpelse af klimaændringer og den grønne og digitale omstilling. Det efterlader også tilstrækkelige ressourcer under udgiftslofterne i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, således at EU kan reagere på uforudsete behov.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Vi begyndte arbejdet med at styrke EU's kriseberedskab den første dag i vores formandskab. Dagens konklusioner, som EU-landene er blevet enige om, er et vigtigt skridt fremad på vores fælles vej mod i fællesskab at opbygge et mere modstandsdygtigt Europa.
