Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet (almindelige anliggender), 21. juni 2022

Vigtigste resultater

Konferencen om Europas fremtid

Ministrene havde en indledende drøftelse om substansen i forslagene i den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid, på grundlag navnlig af den analyse, som Rådets Generalsekretariat har foretaget. Kommissionen fremlagde også sin meddelelse herom.

Den endelige rapport, som blev forelagt de 3 formænd for konferencen om Europas fremtid ved konferencens afslutningsceremoni 9. maj, indeholder 326 foranstaltninger fordelt på 49 forslag. Arbejdet med at fastlægge de praktiske ordninger for gennemførelsen af disse forslag fortsætter.

Clément Beaune, viceminister for Europa
Gennem et år har konferencen om Europas fremtid mobiliseret europæiske borgere i et hidtil uset forløb med høringer og overvejelser. De forslag, der er resultatet af dette forløb, fortjener et svar. I dag har vi taget et første skridt i denne retning.
Clément Beaune, viceminister for Europa
Clément Beaune, viceminister for Europa

Ved afslutningsceremonien 9. maj 2022 bekræftede formændene på hver deres institutions vegne det kollektive tilsagn, der blev givet i forbindelse med vedtagelsen af den fælles erklæring i 2021, om at følge op på konferencens forslag inden for rammerne af deres egen kompetence og i overensstemmelse med traktaten.

Det Europæiske Råd (23.-24. juni)

Ministrene forberedte det næste møde i Det Europæiske Råd 23.-24. juni. På dette møde i Det Europæiske Råd skal EU's ledere drøfte de forskellige aspekter af den situation, som den russiske militære aggression mod Ukraine har forårsaget. De skal også behandle Ukraines, Georgiens og Moldovas ansøgninger om medlemskab af Den Europæiske Union og have en strategisk debat om Den Europæiske Unions forbindelser med sine partnere i Europa. De skal også drøfte den økonomiske situation og opfølgningen af forslagene fra konferencen om Europas fremtid.

Det europæiske semester 2022

Ministrene godkendte de landespecifikke henstillinger for 2022, der indeholder landespecifikke politiske retningslinjer for makroøkonomiske, finanspolitiske og budgetmæssige reformer, og sendte dem til Det Europæiske Råd med henblik på godkendelse.

Det europæiske semester er en cyklus til koordinering af de økonomiske politikker og finans-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikkerne i EU. Det er en del af Den Europæiske Unions ramme for økonomisk styring.

I løbet af det europæiske semester tilpasser medlemsstaterne deres budgetpolitikker og økonomiske politikker til de regler, der er aftalt på EU-plan.

Illustrationer af tidslinjen for det europæiske semester, økonomiske diagrammer og en stak mønter
Det europæiske semester (Infografik)

Det europæiske semester (Infografik)

Gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame

På en offentlig samling orienterede formandskabet om det arbejde, der er udført under formandskabsperioden med forslaget til forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame, og gjorde rede for sine overvejelser med henblik på det videre arbejde.

Forordningsforslaget blev fremsat af Kommissionen 25. november 2021. Det er et af de to hovedelementer i pakken "Demokrati og integritet i forbindelse med europaparlamentsvalg" og omfatter en revision af forordningen om statut for og finansiering af politiske partier, som Rådet vedtog sit mandat om i marts 2022 med henblik på de kommende drøftelser med Parlamentet.

Regionerne i den yderste periferi

Rådet godkendte konklusioner om regionerne i Unionens yderste periferi på grundlag af Kommissionens meddelelse "Mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i Unionens regioner i den yderste periferi". Denne nye strategi har ikke kun til formål at imødegå de udfordringer, som regionerne i den yderste periferi står over for, men også at fremhæve deres aktiver for at fremme en harmonisk udvikling af dem.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025