- Internationalt topmøde
Topmøde mellem EU og Sydafrika, 15.11.2018, 15. november 2018
Vigtigste resultater
På topmødet aftalte EU's og Sydafrikas ledere at styrke deres stærke forbindelser og udvide samarbejdet.
"Vores drøftelser i dag viser, at vi, fra klimaændringer og migration til handel og sikkerhed, kan udvikle et endnu stærkere partnerskab mellem os, hvilket vil være et stærkt eksempel for resten af verden." Bemærkninger fra EU-formand Donald Tusk efter topmødet mellem EU og Sydafrika
Begge parter gav tilsagn om at fremme multilateralisme og en regelbaseret orden.
Lederne drøftede bilateralt samarbejde samt udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. De drøftede desuden en række mere almene udfordringer såsom klimaændringer og migration.
Topmødet fandt sted 100 år efter Nelson Mandelas fødsel og var en lejlighed til at bygge videre på hans unikke arv.
EU-formand Donald Tusk og formandJean-Claude Juncker repræsenterede EU. Præsident Cyril Ramaphosa repræsenterede Sydafrika.
Lederne vedtog en fælles erklæring:
Økonomi og handel
EU's og Sydafrikas ledere bekræftede deres tilsagn om at bekæmpe protektionisme og forsvare det multilaterale handelssystem med Verdenshandelsorganisationen (WTO) i centrum.
Begge parter gav udtryk for deres bekymring over protektionistiske foranstaltninger. Disse er uforenelige med WTO's regler og truer det multilaterale handelssystem.
Lederne sagde, at det er af afgørende betydning at tiltrække direkte investeringer for at fremme væksten og bekæmpe ulighed. Med henblik herpå nåede de til enighed om at etablere en flerpartsdialog om investeringer.
Bilateralt samarbejde
EU's og Sydafrikas ledere lovede at styrke deres forbindelser og udvide samarbejdet:
"Vi havde en frugtbar debat om, hvordan fælles udfordringer skal håndteres, og hvordan vores forbindelser kan styrkes. Sydafrika spiller en ledende rolle, både på regionalt og globalt plan, og vi vil intensivere vores samarbejde i overensstemmelse hermed med henblik på at forsvare vores fælles værdier og interesser." Bemærkninger fra EU-formand Donald Tusk efter topmødet mellem EU og Sydafrika
Begge sider skal undersøge nye værktøjer til at styrke deres samarbejde, f.eks. EU's eksterne investeringsplan. Lederne sagde, at de vil udvide samarbejdet mellem EU og Sydafrika til nye områder som f.eks. biodiversitet, cirkulær økonomi og forvaltning af vandressourcerne.
EU og Sydafrika nåede også til enighed om at forene deres kræfter for at tackle ulighed og fattigdom. EU er Sydafrikas vigtigste udviklingspartner: det har investeret 3 mia. € i udviklingsbistandsprogrammer siden 1994.
Multilateralt samarbejde
Lederne gav tilsagn om at fremme multilateralisme og stærkere global styring. Begge sider bekræftede deres støtte til reformen af FN.
De blev enige om at fremme udvikling, sikkerhed og menneskerettigheder i multilaterale fora.
Sydafrikas kommende mandatperiode i FN's Sikkerhedsråd i 2019-2020 bliver en anledning til at forstærke samarbejdet om fred og sikkerhed.
Globale udfordringer
EU og Sydafrika forpligtede sig til at styrke samarbejdet om migration. De blev enige om at arbejde tættere sammen om at tackle de grundliggende årsager til migration.
"Ligesom Europa er Sydafrika et destinationsland for migranter og flygtninge. Derfor er det vigtigt for begge vores lande, at afsenderlande tilbagetager irregulære økonomiske migranter, når de anmodes om det." Bemærkninger fra EU-formand Donald Tusk efter topmødet mellem EU og Sydafrika
Klimaændringer stod også på dagsordenen. EU og Sydafrika drøftede gennemførelsen af Parisaftalen og den kommende COP24, der finder sted i december 2018.
Udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål
Begge sider gentog deres støtte til atomaftalen med Iran (den fælles omfattende handlingsplan) De understregede, at aftalen fungerer og opfylder sine mål, og at den er afgørende for at undgå spredning af nukleare våben.
EU og Sydafrika udtrykte også betænkeligheder ved undermineringen af den internationale norm imod fremstilling, anvendelse og oplagring af kemiske våben.
Se også
- Forbindelserne mellem EU og Afrika (baggrundsinformation)
- Faktablad om forbindelserne mellem EU og Sydafrika (EU-Udenrigstjenesten)
- Cotonouaftalen (baggrundsinformation)
- 5. topmøde mellem Den Afrikanske Union og EU, 29.-30.11.2017
- EU's delegation i Sydafrika (EU-Udenrigstjenesten)
- Handel mellem EU og Sydafrika (Kommissionen)
Presseinformation
Pressekontakter
-
Jüri Laas Pressemedarbejder
- +32 2 281 55 23
- +32 470 95 75 61
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
Øvrige samlinger: Internationalt topmøde
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 9. januar 2025