"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (transport, telekommunikation og energi (telekommunikation)), 6. juni 2025
Vigtigste resultater
Telekommunikation
EU-planen for cyberkrisestyring
I dag tager vi et afgørende skridt fremad med hensyn til at styrke Europas modstandsdygtighed inden for cybersikkerhed. EU-planen for cyberkrisestyring præciserer, hvordan medlemsstaterne kan opdage, reagere på, komme på fode igen efter og lære af omfattende cybersikkerhedshændelser og cyberkriser, der kan påvirke hele EU. EU's plan viser vores klare engagement i et sikrere, mere modstandsdygtigt og bedre beredt Europa – en vigtig prioritet for det polske formandskab.
Krzysztof Gawkowski, vicepremierminister, minister for digitale anliggender
Ministrene med ansvar for telekommunikation vedtog EU-planen for cyberkrisestyring, der udstikker retningslinjer for EU's reaktion på omfattende cybersikkerhedshændelser eller cyberkriser.
Henstillingen om en EU-cyberplan er en vigtig retningslinje for medlemsstaterne med henblik på at forbedre deres beredskab, detektionskapacitet og reaktion på cybersikkerhedshændelser, samtidig med at der bygges videre på grundlaget i cybersikkerhedsplanen fra 2017, og der tages hensyn til vigtig nyligt vedtaget lovgivning såsom NIS 2-direktivet og forordningen om cybersolidaritet.
EU's cyberplan skal tackle et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede ved at styrke eksisterende EU-netværk, fremme samarbejdet mellem medlemsstater og involverede aktører og overvinde eventuelle hindringer.
Ministrene godkendte konklusioner om pålidelig og modstandsdygtig konnektivitet. I de seneste år har europæisk konnektivitet stået over for hidtil usete udfordringer. Selv om den nationale sikkerhed stadig er medlemsstaternes ansvar, er en omfattende, strategisk tilgang til udviklingen af den europæiske konnektivitetsinfrastruktur afgørende for at tackle de udfordringer.
Konklusionerne indeholder derfor en oversigt over mulige tiltag til at øge nettets modstandsdygtighed, f.eks. diversificering af nettyper, interoperabilitet og det indre markeds rolle med hensyn til at mobilisere investeringer. I teksten lægges stor vægt på tiltag vedrørende satellit og undersøiske infrastrukturelementer.
Satellitkonnektivitet og EU's strategiske autonomi
Ministrene udvekslede synspunkter om satellitkonnektivitet som en byggesten for strategisk autonomi. Selv om EU primært har fokuseret på jordbaseret infrastruktur (f.eks. 4G/5G, fiber), er omkostningerne til opførelse og opsendelse af satellitter blevet reduceret i kraft af teknologiske gennembrud.
Under drøftelsen fremhævede ministrene, at satellitkonnektivitet er en afgørende komponent i EU's sikkerhedsarkitektur og dets kommunikationsnet, især som et alternativ til jordbaserede net. Det er afgørende at sikre, at EU har sit eget modstandsdygtige satellitnet, særlig i tider med geopolitisk usikkerhed. Forskellige systemer som satellitter og rumsystemer, undersøiske kabler, faste net og mobil infrastruktur sikrer en sådan konnektivitet og kræver en samlet tilgang.
Forudsigelige lovgivningsmæssige rammer er afgørende for at fremme innovation og forvalte frekvenseffektivitet. Harmoniserede regler for markedsadgang og sikring af lige vilkår kan befordre innovation.
Eventuelt
Roaming med Ukraine og Moldova (redegørelse ved Kommissionen)
Kommissionen redegjorde for status for Ukraines og Moldovas optagelse i området med "roaming til hjemmetakst", der sikrer, at europæere kan ringe, sende beskeder og anvende mobile data hvor som helst i EU uden ekstra omkostninger.
Kommissionen fortalte, at den, efter at Ukraine har givet underretning om et nyligt vedtaget lovforslag, inden længe foreslå en vurdering og et forslag, der kan føre til, at Ukraine fra 2026 kommer med i området med "roaming til hjemmetakst". For Moldova vil en lignende vurdering og et lignende forslag også kunne fremlægges inden længe.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Resultater i forbindelse med initiativer til forenkling af lovgivningen (ved det polske formandskab)
Under "Eventuelt" fremlagde det polske formandskab en rapport om resultaterne af drøftelserne om de initiativer, det har iværksat om mulig lovgivningsmæssig forenkling på det digitale område.
Formandskabets rapport har til formål at fremlægge de hyppigst fremsatte og bredt støttede henstillinger inden for lovgivningsmæssig forenkling med henblik på at give et repræsentativt overblik over interessenternes perspektiver. Den har til formål at identificere en række lovgivningsmæssige overlapninger og uoverensstemmelser, udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen og andre udfordringer, som interessenterne oplever.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.