"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.

Konsultér vores side om cookiepolitikken for at få flere oplysninger og ændre dine indstillinger.

български español čeština dansk Deutsch eesti Ελληνικά English français Gaeilge hrvatski italiano latviešu lietuvių magyar Malti Nederlands polski português română slovenčina slovenščina suomi svenska
Skip to content

Ensartede regler for asylansøgninger

Reviderede EU-regler, som skal harmonisere beskyttelsesstandarder og rettigheder for asylansøgere på tværs af medlemsstaterne, bidrager til at reducere antallet af sekundære bevægelser.

Fakta og tal om asylansøgninger i EU

Det fælles europæiske asylsystem fastsætter fælles minimumsstandarder for behandlingen af asylansøgere. I praksis behandles asylansøgere ikke ens, og anerkendelsesprocenten varierer mellem medlemsstaterne.

Det har ført til, at mange asylansøgere flytter inden for EU for at finde det bedste land at søge asyl i. Den praksis kaldes "asylshopping".

I 2023 ansøgte 1 129 795 ikke-EU-borgere om asyl. Tallene omfatter både førstegangsasylansøgninger og efterfølgende ansøgninger. Infografikken viser også:

  • tendenser i antallet af asylansøgere i EU 
  • asylansøgernes oprindelseslande
  • antal ansøgninger pr. EU-land

 

Denne infografik viser en oversigt over asylansøgere i EU mellem 1990 og 2022.

Asylansøgninger i EU (Infografik)

Reviderede EU-regler om retfærdig behandling af asylansøgere

Lovgivningens formål er at sikre, at alle asylansøgere behandles ens i alle medlemsstaterne. De reviderede regler fastsætter: 

Ikon med globus med hængelås.

fælles kriterier til identifikation af personer, som reelt har behov for international beskyttelse

Ikon med vægt.

fælles rettigheder for disse personer i alle medlemsstaterne

Arbejdet med migrations- og asylpagten

I juli 2017 nåede EU-ambassadørerne til enighed om et mandat til forhandlinger om udkast til regler for anerkendelse af asylansøgere og harmoniserede rettigheder for og ydelser til personer, der har fået international beskyttelse, i hele EU. Forhandlingerne med Parlamentet blev afsluttet i 2022.

8. februar 2024 godkendte EU-medlemsstaternes repræsentanter den aftale, som Rådet og Parlamentet allerede havde indgået i 2022.

Rådet vedtog 14. maj 2024 EU's pagt om migration og asyl.

Seneste gennemgang: 13. februar 2025