"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Beskyttelse mod manipulation på engrosenergimarkedet: Rådet og Parlamentet når til enighed
Denne pressemeddelelse blev ændret 21. december for at tilføje teksterne til den foreløbige aftale.
Rådet og Parlamentet nåede i dag til foreløbig politisk enighed om forordningen, der skal forbedre EU's beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarkedet (REMIT). REMIT-forordningen støtter en åben og fair konkurrence på de europæiske engrosenergimarkeder og skaber grundlaget for øget gennemsigtighed og integritet på markedet.
Dette er en god nyhed for forbrugere og virksomheder, navnlig i tider med svingende energipriser. REMIT-forordningen vil forbedre beskyttelsen af forbrugere og virksomheder mod markedsmanipulation og styrke rammen for håndtering og forebyggelse af markedsmisbrug.
Teresa Ribera Rodríguez, Spaniens fungerende tredje viceministerpræsident og minister for økologisk omstilling og demografiske udfordringer
REMIT er en del af en bredere reform af udformningen af EU's elmarked. De resterende dele af reformen, som Rådet og Parlamentet skal nå til enighed om et på senere tidspunkt, skal gøre elpriserne mindre afhængige af svingende priser på fossile brændstoffer, beskytte forbrugerne mod prisstigninger, fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og forbedre forbrugerbeskyttelsen.
Registrering af markedsdeltagere
Begge medlovgivere var enige om, at markedsdeltagere fra tredjelande skal udpege en repræsentant i en medlemsstat, hvor markedsdeltagerne er aktive på engrosenergimarkedet. Repræsentanten skal udpeges ved et skriftligt mandat og bemyndiges til at handle på vegne af markedsdeltageren.
Desuden er markedsdeltagerne forpligtet til at sikre, at deres repræsentant har de nødvendige beføjelser og midler til at sikre, at markedsdeltagerne effektivt og rettidigt overholder afgørelser og anmodninger om oplysninger fra de nationale regulerende myndigheder eller Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER).
ACER's beslutningsbeføjelser og kompetence til pålæggelse af sanktioner
Rådet og Parlamentet blev enige om omfanget af ACER's beslutningsbeføjelser, som omfatter kontrolundersøgelser på stedet, anmodninger om oplysninger og godkendelser eller tilbagetrækning af godkendelser til platforme for intern viden(IIP'er) og registrerede indberetningsmekanismer.
ACER har desuden beføjelse til at pålægge tvangsbøder med henblik på at sikre overholdelse af afgørelser om kontrolundersøgelser på stedet og anmodninger om oplysninger.
Beføjelsen til at pålægge bøder for overtrædelser eller overtrædelser af forbuddene eller de materielle forpligtelser i forordningen vil fortsat ligge hos medlemsstaterne.
Afgrænsning af sager med grænseoverskridende virkninger
Ifølge den foreløbige enhed har ACER ret til at undersøge sager med en grænseoverskridende dimension og prioritere sager.
ACER har ret til at undersøge sager, hvor adfærden berører mindst to medlemsstater.
Indsigelse mod udøvelsen af ACER's undersøgelsesbeføjelse
Begge institutioner var enige om, at de nationale regulerende myndigheder fortsat kan gøre indsigelse mod en agenturets undersøgelsesbeføjelser, når de formelt har indledt eller foretaget en undersøgelse af de samme forhold. De nationale regulerende myndigheder har højst tre måneder til at gøre indsigelse.
ACER's værktøjer til at foretage undersøgelser
ACER vil gøre brug af flere værktøjer til at foretage undersøgelser. ACER vil bl.a. kunne foretage kontrolundersøgelser på stedet og fremsætte anmodninger om oplysninger og vil have beføjelse til at indhente udtalelser.
Næste skridt
Den foreløbige enighed, der i dag er opnået med Europa-Parlamentet, skal nu godkendes og formelt vedtages af begge institutioner.
Baggrund
I forbindelse med reformen af elmarkedets udformning foreslås det at ændre den relevante lovgivning om elmarkedet og forbedre EU's beskyttelse mod markedsmanipulation gennem bedre overvågning og gennemsigtighed (REMIT).
Kommissionen vedtog forslagene om reform af udformningen af EU's elmarked 14. marts 2023.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog: