Europæisk børnegaranti: Sådan beskytter EU børn
Europæisk børnegaranti: Sådan beskytter EU børn
EU ønsker at bryde den onde cirkel på tværs af generationer med fattigdom og ugunstige vilkår, så alle børn kan trives i livet.
Beskyttelse af børn i nød
Den europæiske børnegaranti sørger for vejledning og redskaber til EU-landene, så de kan sikre, at alle børn i Europa, der er i risiko for fattigdom, har adgang til grundlæggende tjenesteydelser.
1 ud af 5 børn (under 18 år) i EU lever i husstande i risiko for fattigdom eller social udstødelse.
Det svarer til næsten 18 millioner børn i nød.
Børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse
(% af befolkningen under 18 år, 2019)
Datakilde: Eurostat, 2019.
For at beskytte børnene bør EU-landene garantere, at alle børn i nød har adgang til:
- gratis pasningstilbud
- gratis uddannelse
- gratis sundhedsydelser
- mindst 1 gratis sundt måltid hver skoledag
Børn bør også have adgang til:
- sund kost
- ordentlige boligforhold
At bryde den onde cirkel
Ugunstige vilkår og udstødelse i en tidlig alder påvirker børns evne til at klare sig senere hen. For at sikre alle børn mere lige fremtidsmuligheder er det afgørende at bryde den onde cirkel på tværs af generationer med fattigdom og ugunstige vilkår.
- Børn vokser op i fattigdom og oplever social udstødelse
- Det stiller dem ringere med hensyn til uddannelse, udvikling og kompetencer
- De dropper måske ud af skolen eller har svært ved at finde arbejde
- De ender som langtidsledige eller i lavtlønnede job
- Det sender dem og deres familier tilbage i fattigdom og udstødelse
Målrettet støtte: at gøre en forskel i ethvert barns liv
EU-landene bør udarbejde målrettede nationale handlingsplaner for børnegarantien.
Når de skal identificere børn i nød, bør de især tage hensyn til behovene hos:
- hjemløse børn
- børn med handicap eller psykiske problemer
- børn med migrantbaggrund eller etnisk minoritetsbaggrund (især romaer)
- børn i alternativ (især institutionel) pleje
- børn i usikre familieforhold
Investering i børns fremtid
For at sikre, at intet barn lades i stikken, bør EU-landene:
- afsætte passende ressourcer fra nationale fonde og EU-fondene, især Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
- gøre brug af REACT-EU, InvestEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten, når det er relevant
De hårdest ramte lande bør forbeholde mindst 5 % af midlerne fra Den Europæiske Socialfond Plus til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse.
Bidrag til EU's sociale mål
Den europæiske søjle for sociale rettigheder
Princip 11: Børnepasning og støtte til børn
Børn har ret til prismæssigt overkommelige pasningstilbud af høj kvalitet.
Børn har ret til beskyttelse mod fattigdom. Børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder.
EU-mål
Fattigdomsbekæmpelse
Mindst 15 millioner færre personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse senest i 2030, herunder mindst 5 millioner færre børn.
EU-strategi for børns rettigheder
Alle børn i Europa og resten af verden bør have de samme rettigheder og leve uden nogen form for forskelsbehandling og mobning.
Den europæiske børnegaranti er en integreret del af EU-strategien for børns rettigheder.