Hvor meget gas har EU-landene oplagret?
For at håndtere energikrisen iværksætter EU tiltag til at øge medlemsstaternes gasreserver, så de kan sikre tilstrækkelig forsyning og beskytte borgerne mod høje energipriser.
Som reaktion på den energikrise, der blev udløst i 2022 af Ruslands invasion af Ukraine og anvendelsen af Europas gasforsyning som våben, traf EU foranstaltninger til at øge gasreserverne. I de følgende år lykkedes det EU at sikre rigelige gasreserver i god tid inden vinteren.
Nu, hvor energikrisen er på sit højeste, er gasreserverne faldet igen. Der er dog ingen umiddelbar risiko for gasforsyningssikkerheden i EU. I dag er EU bedre forberedt på potentielle kriser takket være øget diversificering, større LNG-importkapacitet og reduceret gasefterspørgsel.
Linjediagrammet sammenligner gaslagringsniveauer i løbet af året for 2021-2026. I 2022, 2023 og 2024 var det gennemsnitlige lagerniveau meget højere end i 2021. I 2022 blev målet om at nå op på 80 % af kapaciteten nået i august. I 2023 var gaslagringsfaciliteterne på over 80 % fuld fra juli og på over 90 % fra august. I 2024 var tærsklen på 90 % allerede nået i august. I 2025 var reserveniveauerne lavere, til dels på grund af en relativt hård vinter i Europa, men de forblev for det meste over gennemsnittet for 2021. I september 2026 var reserverne på 68 %.
Disse data kommer fra Gas Infrastructure Europe.
Gaslagringskapacitet og fyldningsniveauer i hver medlemsstat
De fleste EU-medlemsstater har gaslagerfaciliteter på deres område. Lagerkapaciteten i fem lande (Frankrig, Italien, Nederlandene, Tyskland og Østrig) udgør to tredjedele af EU's samlede kapacitet.
Med forordningen om gaslagring skal lande uden lagerfaciliteter oplagre 15 % af deres årlige nationale gasforbrug i lagre i andre medlemsstater, så de sikres adgang til gasreserver oplagret i andre medlemsstater. Denne mekanisme styrker EU's gasforsyningssikkerhed og sikrer, at den finansielle byrde ved at fylde EU's lagerkapacitet fordeles. Medlemsstater med mindre lagerkapacitet samarbejder med dem, der har større faciliteter, for at sikre deres reserver.
Diagrammet viser gaslagringskapaciteten for hver EU-medlemsstat pr. 13. september 2026.
Diagrammet viser gaslagringskapaciteterne, den lagrede gasmængde og fyldningsniveauet for hver EU-medlemsstat pr. 13. september 2026.
Frankrig, Italien, Nederlandene og Tyskland er de lande, der har de største lagerkapaciteter.
Cypern, Estland, Finland, Grækenland, Irland, Litauen, Luxembourg, Malta og Slovenien har ingen gaslagerfaciliteter. Med forordningen om gaslagring skal de dog indgå solidaritetsordninger med andre medlemsstater for at sikre deres gasreserver.
Disse data kommer fra Gas Infrastructure Europe.
Lagerniveauet kan overstige 100 %, da faciliteternes kapacitet ikke altid svarer til stedernes fysiske kapacitet
Reglerne om gaslagring kort fortalt
I juni 2022 tog EU skridt til at øge gasreserverne for at sikre tilstrækkelige forsyninger og beskytte borgerne mod høje energipriser på baggrund af Ruslands uprovokerede militære aggression mod Ukraine, som i alvorlig grad havde forstyrret energimarkederne.
Disse regler om gasreserver krævede, at EU-medlemsstaterne sikrer, at gaslagringsfaciliteterne i EU bliver fyldt op til mindst 90 % kapacitet hvert år inden de koldere måneder, og at den lagrede gas bliver fordelt solidarisk i hele EU.
I juli 2025 vedtog Rådet en toårig forlængelse af reglerne og indførte yderligere fleksibilitet, så medlemsstaterne kan tilpasse sig de stadigt skiftende markedsvilkår og bekæmpe potentiel markedsmanipulation:
- det eksisterende bindende mål på 90 % for gaslagring fastholdes, men med fleksibilitet med hensyn til at opfylde det når som helst mellem 1. oktober og 1. december
- der indføres en fleksibilitetsmargen på 10 % for at dække vanskelighederne med at fylde lagerkapaciteten, og Kommissionen kan øge fleksibilitetsmargenen for fyldningsmålet med op til yderligere 5 % i tilfælde af vedvarende ugunstige markedsvilkår.
Seneste gennemgang: 23. september 2026
