Hvor meget gas har EU-landene oplagret?

Som reaktion på den energikrise, der blev udløst i 2022 af Ruslands invasion af Ukraine og anvendelsen af Europas gasforsyning som våben, traf EU foranstaltninger til at øge gasreserverne. I de følgende år lykkedes det EU at sikre rigelige gasreserver i god tid inden vinteren.

Nu, hvor energikrisen ikke længere er på sit højeste, er gasreserverne faldet igen, men i 2025 lå de stadig over gennemsnittet for 2021.

Tekstudgave

Linjediagrammet sammenligner gaslagringsniveauer i løbet af året for 2021-2025. I 2022, 2023 og 2024 var det gennemsnitlige lagerniveau meget højere end i 2021. I 2022 blev målet om 80 % fyldning nået i august. I 2023 var gaslagringskapaciteten på over 80 % fuld fra juli og på over 90 % fuld fra august. I 2024 var tærsklen på 90 % allerede nået i august. I 2025 var reserveniveauerne lavere, til dels på grund af en relativt hård vinter i Europa, men de forblev for det meste over gennemsnittet for 2021.

Disse data kommer fra Gas Infrastructure Europe.

Gaslagringskapacitet og fyldningsniveauer i hver medlemsstat

De fleste EU-medlemsstater har gaslagerfaciliteter på deres område. Lagerkapaciteten i fem lande (Frankrig, Italien, Nederlandene, Tyskland og Østrig) udgør to tredjedele af EU's samlede kapacitet.

Med forordningen om gaslagring skal lande uden lagerfaciliteter oplagre 15 % af deres årlige nationale gasforbrug i lagre i andre medlemsstater, så de dermed har adgang til gasreserver oplagret i andre medlemsstater. Denne mekanisme styrker EU's gasforsyningssikkerhed og sørger for, at den finansielle byrde ved at fylde EU's lagerkapacitet fordeles. Medlemsstater med mindre lagerkapacitet samarbejder med dem, der har større faciliteter, for at sikre deres reserver.

Diagrammet viser gaslagringskapaciteten for hver EU-medlemsstat pr. 8. marts 2026.

Tekstudgave

Diagrammet viser gaslagringskapaciteterne, den lagrede gasmængde og fyldningsniveauet for hver EU-medlemsstat pr. 8. marts 2026.

Frankrig, Italien, Nederlandene og Tyskland er de lande, der har de største lagerkapaciteter.

Cypern, Estland, Finland, Grækenland, Irland, Litauen, Luxembourg, Malta og Slovenien har ingen gaslagerfaciliteter. Med forordningen om gaslagring skal de dog indgå solidaritetsordninger med andre medlemsstater for at sikre deres gasreserver.

Disse data kommer fra Gas Infrastructure Europe.

* Lagerniveauet kan overstige 100 %, da faciliteternes kapacitet ikke altid svarer til stedernes fysiske kapacitet

Reglerne om gaslagring kort fortalt

I juni 2022 tog EU skridt til at øge gasreserverne for at sikre tilstrækkelige forsyninger og beskytte borgerne mod høje energipriser på baggrund af Ruslands uprovokerede militære aggression mod Ukraine, som i alvorlig grad havde forstyrret energimarkederne.

Disse regler om gasreserver krævede, at EU-medlemsstaterne sikrer, at lagrene i EU bliver fyldt op hvert år til mindst 90 % kapacitet inden de koldere måneder, og at den lagrede gas bliver fordelt solidarisk i hele EU.

I juli 2025 vedtog Rådet en toårig forlængelse af reglerne og indførte yderligere fleksibilitet, så medlemsstaterne kan tilpasse sig de stadigt skiftende markedsvilkår og bekæmpe potentiel markedsmanipulation:

det eksisterende bindende mål på 90 % for gaslagring fastholdes, men med fleksibilitet med hensyn til at opfylde det når som helst mellem 1. oktober og 1. december
der indføres en fleksibilitetsmargen på 10 % for at dække vanskelighederne med at fylde lagerkapaciteten, og Kommissionen kan øge fleksibilitetsmargenen for fyldningsmålet med op til yderligere 5 % i tilfælde af vedvarende ugunstige markedsvilkår.