Skip to content
  • Rådet for Miljø

Rådet for Miljø, 4.3.2016, 4. marts 2016

Vigtigste resultater

I Paris vedtog 195 lande den historiske klimaaftale, et egentligt vendepunkt, for at begrænse temperaturstigningen og forebygge de risici, som klimaændringer indebærer. Nu skal medlemsstaterne føre den ud i virkeligheden ved hjælp af konkrete tiltag på EU-plan og nationalt plan. Sharon Dijksma, Nederlandenes miljøminister og formand for Rådet

Parisaftalen om klimaændringer

Ministrene drøftede opfølgningen af Parisaftalen om klimaændringer og dens konsekvenser for EU's klimapolitik.  De fremhævede behovet for at fastholde dynamikken fra Paris og for at rette fokus mod opfyldelsen af forpligtelserne, bl.a. dem, der er fastsat i de nationale tilsagn. 

En rettidig gennemførelse af EU's klima- og energiramme for 2030 blev anset for et vigtigt tegn på, at EU er indstillet på at nå målene i Parisaftalen. Ministrene fremhævede også betydningen af en hurtig ratificering af aftalen. 

Et sammendrag af denne drøftelse vil blive sendt til formanden for Det Europæiske Råd.

Nederlandenes miljøminister, Sharon Dijksma, nuværende formand for Rådet (miljø), udtaler: "I Paris vedtog 195 lande den historiske klimaaftale, et egentligt vendepunkt, for at begrænse temperaturstigningen og forebygge de risici, som klimaændringer indebærer. Nu skal medlemsstaterne føre den ud i virkeligheden ved hjælp af konkrete tiltag på EU-plan og nationalt plan."

Den cirkulære økonomi 

Rådet drøftede EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi, som er en del af en pakke, der også omfatter fire lovgivningsforslag om affald. Formålet med pakken er at fremme Europas overgang til en cirkulær økonomi, der er mere bæredygtig og konkurrencedygtig end den nuværende model. Den indeholder tiltag, der skal mindske ressourceforbruget, reducere affaldsproduktionen og fremme genanvendelse.

Ministrene støttede handlingsplanen og fastlagde prioriterede tiltag ud fra et miljømæssigt synspunkt. De drøftede også supplerende initiativer, som skal iværksættes på nationalt plan, og fremhævede behovet for at få mest muligt ud af handlingsplanen og følge fremskridtene. Deres drøftelse og drøftelsen i Rådet (konkurrenceevne) tidligere på ugen vil give input til en række konklusioner, som ventes vedtaget i juni.

"EU og regeringerne er nødt til at arbejde tæt sammen med erhvervslivet og NGO'er for at få den cirkulære økonomi til at fungere. EU's ministre havde i dag en frugtbar drøftelse om, hvordan vi kan skabe efterspørgsel efter genanvendte materialer, og om behovet for sammenhængende lovgivning for at fremme innovation," siger minister Sharon Dijksma.

Hormonforstyrrende stoffer 

Rådet vedtog en erklæring vedrørende en nylig dom i en sag om hormonforstyrrende stoffer.  Retten fandt, at Kommissionen havde undladt at fastsætte videnskabelige kriterier for disse stoffer i tide.

I erklæringen understreges vigtigheden af, at Kommissionen hurtigt skrider til handling for at efterkomme dommen og opfylde sine retlige forpligtelser for at forhindre eventuelle yderligere forsinkelser i fastsættelsen af videnskabelige kriterier for hormonforstyrrende stoffer.

Livestreaming, videoer og fotos

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Miljø

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025