Skip to content
  • Rådet for Miljø

Rådet for Miljø, 20.6.2016, 20. juni 2016

Vigtigste resultater

Klimaændringer

Rådet vedtog en erklæring om ratifikationen af Parisaftalen. Den globale juridisk bindende aftale om klimaændringer blev vedtaget i december 2015 i Paris. Den træder i kraft, når den er ratificeret af 55 lande, der står for mindst 55 % af de globale drivhusgasemissioner.

Med denne erklæring ønsker vi at sende et klart politisk budskab om EU's tilsagn om at imødegå klimaændringer. Vi er fast besluttet på at ratificere Parisaftalen hurtigst muligt og på at arbejde for en effektiv gennemførelse af aftalen. Sharon Dijksma, den nederlandske miljøminister

Den nederlandske miljøminister og formand for Rådet (miljø), Sharon Dijksma, sagde: "Med denne erklæring ønsker vi at sende et klart politisk budskab om EU's tilsagn om at imødegå klimaændringer. Vi er fast besluttet på at ratificere Parisaftalen hurtigst muligt og på at arbejde for en effektiv gennemførelse af aftalen."

Ministrene noterede sig også Kommissionens forelæggelse af forslaget om EU's indgåelse af Parisaftalen.

De havde desuden en orienterende debat om revisionen af et af EU's primære værktøjer til at nedbringe drivhusgasemissioner og imødegå klimaændringer: emissionshandelssystemet (ETS).

Luftkvalitet

Ministrene gjorde status over drøftelserne om nye regler og grænser for luftforurenende stoffer, det såkaldte NEC-direktiv. Formandskabet orienterede ministrene om status i forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Cirkulær økonomi

Rådet vedtog konklusioner om handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Denne plan har til formål at reducere affald og bevare værdien af produkter, materialer og ressourcer i økonomien længst muligt. Konklusionerne støtter dette formål og viser et engagement i denne omstilling til en mere bæredygtig model, for eksempel ved at skære ned på ressourceforbruget, booste genanvendelse og forbedre affaldshåndteringen.

Ulovlig handel med vilde dyr og planter

Rådet vedtog konklusioner til støtte for EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter. Rådet udtrykte dyb bekymring over stigningen i den ulovlige handel med vilde dyr og planter og dens skadelige indvirkning på biodiversiteten og en bæredygtig udvikling. Konklusionerne opfordrer alle aktører til at øge bestræbelserne på at bekæmpe denne form for kriminalitet.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Miljø

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025