Skip to content
  • Rådet for Miljø

Rådet (miljø), 26.6.2019, 26. juni 2019

Vigtigste resultater

Kemikalier

Miljøministrene vedtog konklusioner, som indeholder de politiske retningslinjer for udarbejdelse af en strategi for en bæredygtig EU-kemikaliepolitik. Konklusionerne vedrører navnlig emnerne REACH, hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og lægemidler.

Disse vigtige og detaljerede konklusioner vil være retningsgivende for EU's strategi for en bæredygtig kemikaliepolitik med fokus på at beskytte menneskers sundhed og miljøet gennem forsvarlig forvaltning af kemikalier. Grațiela Leocadia Gavrilescu, Rumæniens vicepremierminister og miljøminister

I konklusionerne påpeges det også, at det er nødvendigt at forbedre og integrere kemikalierisikovurderingen og forvaltningen af kemikalier i EU's lovgivning for at øge sammenhængen i og effektiviteten af EU's lovgivning om kemikalier.

Ministrene understregede behovet for at udvikle en relevant mekanisme til koordinering af beskyttelsen af sårbare grupper såsom børn og gravide og ammende kvinder og besluttede, at dette bør omfatte at indføre konsekvente risikostyringskrav i den relevante EU-lovgivning vedrørende problematiske stoffer, bl.a. neurotoksiner og hormonforstyrrende stoffer.

Højdepunkter fra Rådet (miljø) 26. juni 2019 i Luxembourg

Genbrug af vand til kunstvanding i landbruget

26. juni havde Rådet (miljø) en offentlig drøftelse om genbrug af vand. Ministrene nåede til enighed om en generel indstilling vedrørende denne nye forordning, som reducerer risikoen for mangel på vand til at vande afgrøder med og hjælper Europa med at tilpasse sig til de nye konsekvenser af klimaforandringerne.

Vand er en værdifuld ressource. Vi har i dag taget et vigtigt skridt ved at indføre nye regler, som gør det muligt at genvinde vand på en måde, der er sikker for mennesker og dyr og godt for miljøet. Det giver mening at fastsætte harmoniserede minimumsstandarder for kvaliteten af genvundet vand og for overvågning af, om standarderne overholdes, så vores landbrugere sikkert kan anvende vandet til vanding. Det handler delvist om at lære af erfaringerne i nogle medlemslande, der i årtier har haft succes med at genbruge vand. Ioan Deneș, Rumæniens minister for vand og skovbrug
EU foreslår, at vand genbruges i landbruget

Revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR)

I eftermiddag udvekslede Rådet resultaterne af revisionen af miljøreglerne (EIR) i 2019. Medlemslandene havde en dialog og et samarbejde med Kommissionen, der fik nyttig feedback, som den kan bruge til at forbedre arbejdsgangen. Ministrene benyttede lejligheden til at drøfte fælles udfordringer og dele bedste praksis inden for gennemførelsen af miljøpolitikken og ‑lovgivningen.

Andre punkter på dagsordenen

På en offentlig samling havde Rådet lejlighed til at høre formandskabet redegøre for status for to aktuelle lovgivningsforslag: LIFE-forordningen og forordningen om tilsyn, rapportering og verifikation af drivhusgasudledningen fra søtransport. Formandskabet orienterede også ministrene om status for forhandlingerne om en strategisk og langsigtet vision for en klimaneutral økonomi og aflagde sammen med Kommissionen rapport om resultaterne af vigtige internationale møder. Kommissionen forelagde sin meddelelse om udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner. Nederlandenes delegation orienterede ministrene om en nylig afholdt konference om CO2-prissætning og flybrændstofsafgift, og den østrigske delegation orienterede om en workshop om det fremtidige miljøhandlingsprogram. Den bulgarske delegation forelagde mulige europæiske tiltag til støtte for ren mobilitet, især elektromobilitet, og den franske delegation orienterede om resultatet af det nylig afholdte G7-ministermøde. Den finske delegation forelagde det kommende formandskabs arbejdsprogram.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Miljø

Se flere møder

Seneste gennemgang: 15. januar 2025