Skip to content
  • Rådet for Miljø

Rådet (miljø), 20. december 2022

Vigtigste resultater

EU's miljøministre havde en orienterende debat om et forslag til en forordning om naturgenopretning.

Forslaget har til formål at hjælpe til at genoprette europæiske habitater, hvoraf 80 % er i dårlig stand. Forslaget vil fastsætte specifikke retligt bindende mål og forpligtelser for naturgenopretning i hvert af de anførte økosystemer – fra skov- og landbrugsarealer til marine økosystemer samt ferskvands- og byøkosystemer. De foreslåede foranstaltninger vil dække mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, inden 2050.

Medlemsstaterne vil skulle indføre effektive og områdebaserede genopretningsforanstaltninger for at nå de økosystemspecifikke mål og planlægge ud i fremtiden ved at udvikle nationale genopretningsplaner i tæt samarbejde med videnskabsfolk, interesserede parter og offentligheden. Forslaget vil også definere biodiversitetsindikatorer til måling af fremskridt.

Ministrene noterede sig formandskabets situationsrapport og havde en orienterende debat med fokus på spørgsmålet om ambitionsniveau og princippet om, at der ikke må ske forringelser.

Under Eventuelt orienterede formandskabet ministrene om status for arbejdet i Rådet med forslagene om fluorholdige gasser, om stoffer, der nedbryder ozonlaget, om industrielle emissioner og om overførsel af affald.

Kommissionen fremlagde nulforureningspakken, som omfatter forslag om at revidere lovgivning om luftkvalitet, prioriterede stoffer i overfladevand og grundvand og rensning af byspildevand. Kommissionen fremlagde også pakken om cirkulær økonomi, der omfatter forslag om at revidere lovgivningen om emballage og emballageaffald og et forslag til ny lovgivning om certificering af kulstoffjernelse samt en politikramme for biobaseret, bionedbrydeligt og komposterbart plast.

Formandskabet og Kommissionen opdaterede ministrene om den seneste tids vigtigste internationale møder.

Kommissionen orienterede ministrene om gennemførelsen af biodiversitetsstrategien. Formandskabet orienterede ministrene om en workshop om lysforurening.

Nederlandene orienterede om forberedelsen af FN's vandkonference.

Sverige forelagde sit arbejdsprogram for sit kommende formandskab.

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Miljø

Se flere møder

Seneste gennemgang: 15. januar 2025